En tur til sydens sol

Morgenen boed paa en tre timers togtur til sydens sol, naermere bestemt Bournemouth, hvor en haandfuld af mine kolleger havde sat mig staevne. Det var pivendes koldt fra morgenen af og jeg var lige paa nippet til at doe af kulde, da jeg endte med at skulle vente foerst en halv time paa den ene station og siden en halv time paa den naeste. Brrr... den Sibirske vind har virkelig vundet over den varm front vi har haft liggende over landet i maanedsvis.

I Bournemouth skinnede solen fra en skyfri himmel, ned paa de mange palmetraeer paa rundkoerslerne, langs vejene og i folks haver, men ehmmm... uanset hvor meget solen skinnede, saa var det nu ikke varmen der holdt liv i palmerne!

Jeg elsker mine ture til Bournemouth, men ville oenske jeg havde lidt mere tid naar jeg var afsted. Min elskede og jeg har tit snakket om at snuppe en weekendtur i forbindelse med et besoeg, men vi har ikke rigtig haft lejlighed til at faa det arrangeret!

Fra min kollegas kontorstol er der udsigt til the Isle of Wight, som er en fantastik skoenhedsplet paa det engelske landkort.

Ok, man skal zoome lidt naermere ind for rigtig at kunne se det, men det er altsaa the Isle of Wight i baggrunden og i dag var himlen specielt klar og hvis man lige kunne ignorere de 17 minus grader (laes: plus 3, men det foeltes altsaa noget koldere!), saa droemte jeg fluks om at sidde i en sejlbaad paa vej over til oeen. :)

Klokken blev selvfoelgelig alt for mange inden jeg kom afsted paa den lange tur hjem, men heldigvis fandt jeg mig en radiator i stillekupeen, som jeg kunne sidde og varme mig ved, mens strikkepindene gloedede.

Pendler bliver jeg altsaa aldrig!

Firmaet jeg arbejder i har et kontor i Bournemouth, hvor jeg havde et aerinde i dag. Bournemouth ligger omkring 110 miles sydvest for London (ca 180 km). Der gaar tog fra Waterloo station direkte til Bournemouth, saa det er ikke svaert at komme frem, men det tager sin tid.

Jeg elsker at koere langt med toget, men taenk sig der er folk der tager den tur hver dag; bor i Bournemouth og pendler til London. Jeg begriber simpelthen ikke hvordan de goer det. Uanset hvor taet paa stationerne de bor og arbejder, saa skal de bruge minimum fire timer hver dag paa transport - for at komme paa arbejde!

Turen er ellers rigtig flot og fra man naar til Southampton bliver den saadan for alvor flot. Naar man naar saa langt som Southampton faar man lige en flig af havet og udsigt til den store industrihavn, som altid er spaendede og saa gaar turen ned gennem "The New Forest", som i mine oejne er et af de smukkeste omraader i hele Storbritannien!

Jeg var meget fristet til at hoppe af toget i Brockenhurst, hvor der er kaempe cykeludlejningsforretning og saa ellers svinge mig i sadlen og cykle ud i det aabne landskab. Fristelsen forblev en fristelse og jeg drog videre til Bournemouth, hvor der stod et skrivebord og ventede paa mig.

Vejret var helt fantastisk, saa da tiden naermede sig for at bevaege mig tilbage til togstationen takkede jeg nej til en taxa og gik i stedet ud i det fine vejr, med en rimelig ide om hvor jeg kunne finde stationen. Bournemouth er en meget bakket by og jeg genkendte snart haven her, som for faa uger siden stod under knap to meter vand, efter et ordentligt regnskyld.

Paa den engelske sydvestkyst kan man godt foele sig hensat to mere sydlige himmelstroeg, naar man ser paa vegetationen. Det er Gulfstroemmens (den hedder noget andet her, men jeg kan ikke huske hvad det er!) indflydelse der goer at klimaet er saa mildt at palmerne overlever vinteren her.

Arkitekturen i Bournemouth er utroligt varieret. Det kan godt se lidt rodet ud, men jeg synes det er fedt, for det er sgi da kedeligt naar det hele er saa ens.

Lige ved siden af stationen er der en stor rundkoersel med et underjordisk gangsystem. Jeg fik oeje paa denne plade paa vaeggen og fattede pludselig forbindelsen mellem alle de skoenne vaegmalerier og underlige graffitiagtige ting paa vaeggene.

Jeg havde ikke tid til at studere billederne naermere, da jeg ikke var helt sikker paa hvor langt der var til stationen, men jg forelskede mig ret meget i denne vaeg, da den er et rigtig godt billede af Bournemouth.

Togstationen ser saa lille og beskeden ud udefra, men det er faktisk en stor flot station og saa har den den mest charmerende raekke taxaer taenkelig. Taxaerne er af alle mulige og umulige slags, men alle er de sproejtet i en yderst genkendelig farve, som tilsyneladende er farven paa "transport" i Bournemouth, for busserne ser akkurat lige saadan ud.

Jeg kunne sagtens have taget laenger undervejs, for der var naesten 20 minutter til toget gik, da jeg naaede frem. Nu ved jeg det til naeste gang og jeg tror ikke der gaar saa laenge inden jeg maa afsted igen. Jeg glaeder mig allerede, uanset at jeg er ret smadret efter en lang dag. Taenk sig at folk pendler saa langt hver dag!

Turen gik til Bournemouth

Jeg var tidligt oppe og ude i kulden i morges, da jeg skulle naa et tog til Clapham Junction, hvor jeg skulle moede en kollega og videre til en serie moeder i Bournemouth. 

For saadan ca. 100 aar og en sommer siden plejede jeg at komme gennem Clapham Junction hver evig eneste dag og joesses, hvor havde jeg bare glemt hvor snaevre gangene paa den station er og hvor mange tusindevis af mennesker der partout skal igennem den paa en gang. Pyha!

Jeg havde haabet paa en lille gaatur uden min kollega, men det lykkedes ikke, saa billederne af den ellers hyggelige by faar vente til en anden god gang! Bygningen i baggrunden f.eks. skal jeg lige have studeret, for den saa spaendende ud. Har vidst engang vaeret rigtig flot og der er flere af slagsen paa det straek. :)

I Bournemouth har de mange palmer som vejtraeer og jeg maa indroemme jeg fniste hoejlydt for migselv, da jeg saa de ogsaa havde palmer mellem skinnerne paa stationen - af plastik! Vejtraeerne er altsaa den aegte vare, som jeg ogsaa maa soerge for at fotografere naeste gang.