02 februar 2012

En tur til sydens sol

Morgenen boed paa en tre timers togtur til sydens sol, naermere bestemt Bournemouth, hvor en haandfuld af mine kolleger havde sat mig staevne. Det var pivendes koldt fra morgenen af og jeg var lige paa nippet til at doe af kulde, da jeg endte med at skulle vente foerst en halv time paa den ene station og siden en halv time paa den naeste. Brrr... den Sibirske vind har virkelig vundet over den varm front vi har haft liggende over landet i maanedsvis.


I Bournemouth skinnede solen fra en skyfri himmel, ned paa de mange palmetraeer paa rundkoerslerne, langs vejene og i folks haver, men ehmmm... uanset hvor meget solen skinnede, saa var det nu ikke varmen der holdt liv i palmerne!


Jeg elsker mine ture til Bournemouth, men ville oenske jeg havde lidt mere tid naar jeg var afsted. Min elskede og jeg har tit snakket om at snuppe en weekendtur i forbindelse med et besoeg, men vi har ikke rigtig haft lejlighed til at faa det arrangeret!

Fra min kollegas kontorstol er der udsigt til the Isle of Wight, som er en fantastik skoenhedsplet paa det engelske landkort.


Ok, man skal zoome lidt naermere ind for rigtig at kunne se det, men det er altsaa the Isle of Wight i baggrunden og i dag var himlen specielt klar og hvis man lige kunne ignorere de 17 minus grader (laes: plus 3, men det foeltes altsaa noget koldere!), saa droemte jeg fluks om at sidde i en sejlbaad paa vej over til oeen. :)


Klokken blev selvfoelgelig alt for mange inden jeg kom afsted paa den lange tur hjem, men heldigvis fandt jeg mig en radiator i stillekupeen, som jeg kunne sidde og varme mig ved, mens strikkepindene gloedede.

4 kommentarer:

Eva sagde ...

Jeg er altså vild med dine små rundvisninger.
God fredag:)

AagePK sagde ...

DMI, Dansk Meteorologisk Institut, har et fint skema , Kuldeindeks, Windchill factor: der kan du se, om du frøs så meget som du gjorde.
Når jeg skulle lære mine børn om fænomenet, bad jeg dem gøre fingrene våde og så puste på den, så forstod de straks sammenhængen. Deres fingre, spyttet og udåndingsluft var jo varme, alligevel blev fingrene kolde.
"Wight is Wight........" Sandie Shaw. Det var dengang!

Tina - omme i London sagde ...

Eva - :)

Aage - her er over hele hovedet INGEN grund til vaade fingre for at maerke the wind chill factor! :)

KirstenK sagde ...

Jeg siger også mange tak for rundturen...Godt du fik varmen til sidst...her i DK er det hundekoldt også...-14 grader celcius og det er ikke engang løgn!