Soendagsudflugt

En pludselig indskydelse sendte os mod Southampton paa soendagsudflugt i gaar. Det var hundrede aar og en sommer siden vi havde vaeret paa udflugt og nu skulle det bare vaere. Hvorfor Southampton er jeg egentlig ikke sikker paa, det var bare den by min elskede kom i tanker om, da jeg sagde at jeg traengte til at komme en tur til vandet.

Nu er der ikke lige nogen af os der er kendt i Southampton, men vi blev enige om at saette GPSen til den naermeste marina og i loebet af ingen tid stod vi paa havnen i Hamble-le-Rice, som ligger lige ved siden af Southampton - og sikken en havn!

Vi havde haabet paa at faa noget at spise paa havnen, for vi var faktisk skrupsultne, men der var desvaerre ikke noget at komme efter paa denne tid af aaret. En venlig bartender forklarede hvor vi kunne finde en pub, som serverede mad hele dagen, saa vi hoppede i bilen igen og koerte op gennem de smaa, snoede gader og straeder.

Hamble-le-Rice er fyldt med skoenne gamle, skaeve huse. Min far har altid advaret alle sine boern mod at koebe saadan en gammel roenne, da vi selv er vokset op i en af slagsen - og han mener der er en del arbejde med dem. Han har selvfoelgelig ret, men ikke desto mindre er det nyeste hus vi har ejet fra 1936 - der er altsaa en vis charme ved et aeldre hus. :)

Det er ikke sidste gang vi har besoegt Hamble, faktisk har jeg planer om et par dage der, med en indbygget tur til the Isle of Wight; jeg ved lige hvem vi skal have slaebt med... ;)

Pubben, Ye Olde Whyte Harte, er en gammel svend. 1563 staar der over doeren, saa den har staaet paa stedet i over 450 aar. De serverer god mad og tilbyder bed and breakfast. Jeg glaeder mig allerede!

Pendler bliver jeg altsaa aldrig!

Firmaet jeg arbejder i har et kontor i Bournemouth, hvor jeg havde et aerinde i dag. Bournemouth ligger omkring 110 miles sydvest for London (ca 180 km). Der gaar tog fra Waterloo station direkte til Bournemouth, saa det er ikke svaert at komme frem, men det tager sin tid.

Jeg elsker at koere langt med toget, men taenk sig der er folk der tager den tur hver dag; bor i Bournemouth og pendler til London. Jeg begriber simpelthen ikke hvordan de goer det. Uanset hvor taet paa stationerne de bor og arbejder, saa skal de bruge minimum fire timer hver dag paa transport - for at komme paa arbejde!

Turen er ellers rigtig flot og fra man naar til Southampton bliver den saadan for alvor flot. Naar man naar saa langt som Southampton faar man lige en flig af havet og udsigt til den store industrihavn, som altid er spaendede og saa gaar turen ned gennem "The New Forest", som i mine oejne er et af de smukkeste omraader i hele Storbritannien!

Jeg var meget fristet til at hoppe af toget i Brockenhurst, hvor der er kaempe cykeludlejningsforretning og saa ellers svinge mig i sadlen og cykle ud i det aabne landskab. Fristelsen forblev en fristelse og jeg drog videre til Bournemouth, hvor der stod et skrivebord og ventede paa mig.

Vejret var helt fantastisk, saa da tiden naermede sig for at bevaege mig tilbage til togstationen takkede jeg nej til en taxa og gik i stedet ud i det fine vejr, med en rimelig ide om hvor jeg kunne finde stationen. Bournemouth er en meget bakket by og jeg genkendte snart haven her, som for faa uger siden stod under knap to meter vand, efter et ordentligt regnskyld.

Paa den engelske sydvestkyst kan man godt foele sig hensat to mere sydlige himmelstroeg, naar man ser paa vegetationen. Det er Gulfstroemmens (den hedder noget andet her, men jeg kan ikke huske hvad det er!) indflydelse der goer at klimaet er saa mildt at palmerne overlever vinteren her.

Arkitekturen i Bournemouth er utroligt varieret. Det kan godt se lidt rodet ud, men jeg synes det er fedt, for det er sgi da kedeligt naar det hele er saa ens.

Lige ved siden af stationen er der en stor rundkoersel med et underjordisk gangsystem. Jeg fik oeje paa denne plade paa vaeggen og fattede pludselig forbindelsen mellem alle de skoenne vaegmalerier og underlige graffitiagtige ting paa vaeggene.

Jeg havde ikke tid til at studere billederne naermere, da jeg ikke var helt sikker paa hvor langt der var til stationen, men jg forelskede mig ret meget i denne vaeg, da den er et rigtig godt billede af Bournemouth.

Togstationen ser saa lille og beskeden ud udefra, men det er faktisk en stor flot station og saa har den den mest charmerende raekke taxaer taenkelig. Taxaerne er af alle mulige og umulige slags, men alle er de sproejtet i en yderst genkendelig farve, som tilsyneladende er farven paa "transport" i Bournemouth, for busserne ser akkurat lige saadan ud.

Jeg kunne sagtens have taget laenger undervejs, for der var naesten 20 minutter til toget gik, da jeg naaede frem. Nu ved jeg det til naeste gang og jeg tror ikke der gaar saa laenge inden jeg maa afsted igen. Jeg glaeder mig allerede, uanset at jeg er ret smadret efter en lang dag. Taenk sig at folk pendler saa langt hver dag!