Viser opslag med etiketten occupy london. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten occupy london. Vis alle opslag

02 marts 2012

No camping!

Foraaret var over os i dag, saa da vi naaede saa langt som til lunch snuppede jeg en halv times tid i mit eget selskab. Der var nemlig noget jeg lige skulle have undersoegt. I foelge nyhederne bleb camping pladsen foran St Paul's ryddet den anden dag, saa jeg skulle lige se hvor langt de var kommet med oprydningen. 


Da jeg skraaede ind over Paternoster Square var det helt klart at de i hvert fald ikke har lyst til at faa campister der. Det er ellers lige praecis den plads at campisterne oprindeligt ville optage, for under buerne til hoejre i billedet er indgangen til the London Stock Exchange.


Campingpladsen var ganske rigtigt forsvundet og var blevet afloest af folk der demonstrativt gik rundt og gjorde rent til den store guldmedalje, som om fortovet foer i tiden havde vaeret saa rent som et koekkenbord og nu skulle rengoeres i den stil, inden man kunne gaa paa det igen!


Der er altsaa blevet lidt tomt paa pladsen foran kirken, nu teltene er vaek. Ifoelge nyhederne er Finsbury Square dog stadig optaget og mange af de campister der tidligere optog pladsen foran St Paul's har hevet teltploekkerne op og er flyttet der til.


Jeg gad egentlig vide hvor laenge det kommer til at tage inden vi bliver fri for de gyselige hegn der nu staar hvor teltene var? Det er nok lidt af en leg mellem katten og musen. :)


Jeg tog turen hele vejen rundt om cathedralen og noed et par mundfulde foraar, foer jeg dryssede tilbage til kontoret. Der er en lille parkeringsplads bag ved cathedralen, som er ved at blive sat i stand. Der ser ikke saa paent ud lige nu, men fra denne vinkel kan man ikke se det og udsigten er saa smuk som altid.


Lunchen blev jeg noedt til at nyde ved mit skrivebord, men for hulen hvor er det altsaa dejligt lige at faa en dosis naturlig D vitamin midt paa dagen.

09 februar 2012

En rask gaatur

Under aftenens lille nytaarsgilde kastede jeg lige et blik ud af vinduet, for at se om den lovede sne var ankommet og jeg skal ikke sige andet end den var. 


I loebet af ingen tid var teltene i Finsbury Square omringet af hvidt graes. Ja, det er ikke kun uden for St Paul's vi har en arktisk campingplads, der er skam ogsaa adskillige telte i Finsbury Square. :)


Jeg fik ret hurtigt min ungpige kuloer mens jeg var undervejs. Sneen er af den helt vildt klistrede slags, der goer fortove og veje snaskede og glatte paa ingen tid.


Jeg kunne naturligvis have taget en bus, taxa eller undergrunden tilbage til London Bridge, men det er bare saa frisk med saadan en rask gaatur inden sengetid.


Hjemme i Sarf London sneede det stadigvaek paa livet loes og det goer det saamaend endnu. Det skal nok blive interessant at komme paa arbejde i morgen tidlig. Vi er simpelthen ikke ret gode til det med snevejr. :)

08 februar 2012

Arktisk camping

Til trods for den arktiske kulde, som hersker her (laes: 10 grader varmere end i DK!) saa skulle jeg lige en tur ud i solskinnet i middags. Jeg kan ikke holde ud ikke at faa noget frisk luft. Jeg skal ikke sige andet end luften i dag var frisk!


Jeg gik en tur omkring St Paul's og havde lige momentaert glemt de evighedscampister, der har slaaet sig ned der, siden i November maaned. De har virkelig forstaaet at vaelge tidspunktet (!) og nu har de vaeret der saa laenge at de snart begynder at formere sig. I hvert fald kunne jeg se paa et af teltene at nogen var blevet gift, men de har jo ogsaa praesterne lige ved haanden.


Solen skinnede, saa vasketoejet var haengt ud til toerring. Det saa nu mest ud som om det kunne traenge til at blive vasket, men det kan vasketoej vel egentlig ogsaa - i hvert fald i begyndelsen af cyklussen...


Sneen er saa godt som smeltet, men der laa dog stadig smaa grumsede bunker rundt omkring. Joesses, som maa de have frosset!


Naar jeg sammenligner de billeder jeg har taget over maanederne, kan man godt se at saadanne telte er beregnet til at blive brugt engang imellem og ikke til hverdag. Farverne bliver efterhaanden noget falmede, men det er stadig de samme telte i den samme raekkefoelge som for maaneder siden.


Jeg har helt glemt at foelge med i hvordan det egentlig gaar med at faa campingpladsen sloejfet, men det bliver heldigvis heller ikke min hovedpine; for min skyld kan de bare blive hvor de er. De goer da visittet til St Paul's lidt mere festligt.

14 januar 2012

Dagens lunch time vandring

Vejret var saa fint til middag at jeg slet ikke kunne modstaa fristelsen til en hurtig gaatur i den friske luft.


Jeg kom i tanker om det er nogen tid siden jeg har hoert noget til de protesterende omme ved St Paul's, saa jeg slog vejen omkring pladsen og blev moedt med denne skoenne, strikkede graffiti. Hvis det var mig der skulle campere i saa faa grader havde jeg nok brugt garnet paa at varme mig i stedet for et trae, men saadan er folk jo saa forskellige.


Teltene begynder at se lidt brugte ud, men de har efterhaanden ogsaa staaet der i tre maaneder og er naeppe lavet til langtidscamperen i den grad. Jeg gad vide om det her bliver en af de protester, som den vi har paa Parliament Square, som har staaet paa i aarevis.


Paa soendersiden af St Paul's kan man, hvis man ser ordentligt efter, se One New Change, som er stedet med det fede tag, hvor man har den mest fantastiske udsigt til St Paul's. Bygningen forsvinder naesten i gadebilledet, fordi den er saa smart camoufleret. Det er den brune mellem katedralen og den lille kirke.


Jeg ville gerne have naaet en tur over the Wibbly Wobbly bridge, men jeg havde allerde taget alt for lang tid og gik bare halvvejs over og stoppede saa og kiggede lidt paa duerne, som havde pustet sig godt op for at ruste mod kulden. 


"Hvor har du faaet kuloer i kinderne" sagde min kollega, da jeg kom tilbage til kontoret. Kinderne var ikke bare roede, de var kolde, men det giver altsaa saadan en fornemmelse af velvaere, naar man faar den klare, kolde luft i lungerne.

19 november 2011

Aftenens godnatbillede(r)

Jeg ville lige smutte en tur om til slikmutter for at koebe en lille pose saltlakrids i min middagspause, saa turen gik om omkring St Paul's.


Planen var at jeg lige ville skraa ind over haven og kigge over floden og saa gaa foran kirken paa tilbagevejen. Jeg blev klogere. Haven var laast!


Jeg naaede ikke ret langt foer det gik op for mig hvorfor. Jeg havde lige glemt Occupy folkene stadig camperer ved siden af og foran kirken. Det er ikke helt lige saa nemt at smide dem ud her i landet som det er i f.eks. USA, men de kan nu ogsaa godt blive liggende for min skyld, skoent det godt nok maa vaere en kold hyre!


Kirken stod lysende og gylden mod den knald blaa himmel. Jeg kan sagtens leve med lidt telte paa mine billeder, men den sag er der i hoej grad delte meninger om!


Campisterne har faaet besked om at fjerne sig, men hoejst sandsynligt faar de lov at blive liggende julen over. Jeg glaeder mig til at se hvad de finder paa til julepynt, for de finder garanteret paa noget!

P.S. slikmutter havde udsolgt i saltlakrid. :(

09 november 2011

Hvem bor her?

I anledningen af dagens studenterprotest var der flere steder i the City hvor bygningsfacaderne var gemt bag grimme spaanplader, for at undgaa skade paa bygningerne - eller vel rettere: vinduerne!


Vores bygning ligger, som naevnt, lige i protestruten, men ogsaa lige over for politistationen, saa jeg ville mene bygningen var sikker nok, men den mening var jeg tilsyneladende alene om. I hvert fald var der nogen der havde haft gang i den store rulle pakkepapir i vores reception i dag!


Allerede ved middagstid var der en hulens masse politibusser i omraadet og da jeg gik hjem holdt der TYVE STYKS uden for vores kontor. 4,000 politibetjente var i sving i dag og maaske op til 10,000 protesterende. Det er simpelthen vanvittigt og over hele hovedet ikke noedvendigt. Suk!

08 november 2011

Studenterprotest

Der er mange ting i livet at protestere over og i London er vi ikke kendt for at lade en protestchance gaa vore naeser forbi. I morgen er det studenterne der staar for skud. Jeg er ret sikker paa at de godt selv kan protestere det de vil, men de bliver ikke ensomme, for Occupy London har tilsyneladende arrangeret protesten for dem.


Jeg har et meget ambivalent forhold til de protesterende, for mens nogen af dem virkelig ved hvad de snakker om og har sat sig ind i hvad det hele drejer sig om, saa er der saa mange faar, der bare foelger med flokken og giver protesten mindre vaegt.


Occupy London camperer stadig udenfor St Paul's Cathedral. De sidste dage har vi haft graavejr med silende regn, men teltene staar der endnu og der er ikke mange tegn paa de har taenkt sig at finde en ny campingplads foreloebigt!


Vi fik en email fra chefen i eftermiddags, med tilladelse til at komme paa arbejde i "civil" i morgen, da vores kontor ligger lige midt i protestzonen. Det kan vaere man skulle lade kontor id-kortet ligge hjemme i morgen, saa kan det da vaere man faar en fridag. :)


Jeg haaber baade de protesterende og politiet opfoerer sig ordentligt i morgen - og at politikerne maaske kunne proeve at hoere paa hvad de unge studerende har at sige til sagen...

31 oktober 2011

Halloween i the City

Jeg var saa svineheldig at vi kun kunne faa en tid ved koekkendesigneren klokken 16.00 i eftermiddags, saa jeg blev noedt til at tage hjemad allerede klokken 15.30. Der var et tog fra Cannon Street ti minutter senere, saa jeg gik ned ad Cheapside, i den almindelige retning.


Der var en hulens trafik, mere end jeg ville forvente paa den tid af dagen og saa hoerte jeg en taxachauffoer sige til en anden "they're dancing in the street in front of the old Lady". "The old Lady" er the Bank of England. Jeg havde mindset en 3-4 minutter til overs inden toget kom, saa jeg smuttede lige den vej i stedet for at tage den saedvanlige smutvej.


Occupy London havde lavet et stunt i forbindelse med Halloween og deres besaettelse af pladsen foran St Paul's cathedralen. I anledning af Halloween havde de oevet danserutinen til Michael Jacksons "Thriller", som saa blev opfoert paa gaden foran vores nationalbank.


"Dancing on the grave of capitalism" (danser paa kapitalismens grav) stod der paa plakaterne, som blev baaret af diverse uhyggeligt udseende personager. Paa afstand ser det ikke ud som om der er ret mange folk, men naar foerst man kommer lidt taetter paa, saa var der faktisk lidt af en flok!


Vejene omkring banken er ikke de bredeste i hele London, tvaert imod og man kan ikke sige andet end pladsen var trang, naar baade taxaer, busser og fodgaengere gerne vil frem. Vi var nu en hel del der ikke gik nogen steder, for det var sgi da for morsomt at vaere tilskuer til!


Det kan vaere Michael Jackson vender sig i sin grav, men jeg synes altsaa den skrigende politisirene passede perfekt ind i gadebilledet. :) Videoen blev ikke saa lang, for jeg kom til at kigge paa klokken og der var ikke mange minutter til at fange toget, men jeg gjorde det!

23 oktober 2011

Saadan er kapitalismen...

Det er naeppe gaaet nogens naese forbi at vi for en enkelt gangs skyld har en lille langvarende protest i London, naermere bestemt uden for St Paul's Cathedral, som tilfaeldigvis ligger nabo med the London Stock Exchange (Boersen).


"Occupy London" gruppen, som staar bag protesten kan ikke faa adgang til pladsen foran Boersen, derfor ligner pladsen foran St Paul's lige nu mest af alt en campingplads, eller maaske mere en festivalplads, med alle de farverige telte og de mange slogan og festelige flag og bannere.


Jeg skulle lige have min nysgerrighed styret den anden dag og smuttede om til pladsen i min middagspause. Til trods for jeg kender det omraade som min egen bukselomme, saa er det svaert at bedoemme paa fjernsyn lige praecis hvor udbredt campingpladsen er, men den er ikke overdrevet. Der er virkelig mange telte! Paastanden om den potentielle store brandfare, som nu har foraarsaget at kirken er blevet lukket er dog paa det kraftigste overdrevet. Protesterne er utroligt organiserede og pladsen er ryddelig og paen med masser af plads til at gaa mellem teltene - inclusiv hvor brandudgangene er fra kirken!


Som sagt er protesten rettet mod the London Stock Exchange og kapitalisme i al almindelighed. Ypperstepraesten (aner altsaa ikke hvad saadan en karl hedder, men det er ham der er chefen i kirken - altsaa, lige under gud!) fra St Paul's har helt fra starten budt de mange campister velkommen og har ikke villet sende dem vaek og indtil kirken blev lukket igaar paa grund af sikkerhedshensyn har der vaeret et rigtig godt samarbejde mellem kirken og protesterne. Samarbejdet er lidt en morsom alliance, da kirken har et kaempe budget og anseelige investeringer, som de naturligvis passer paa er investeret i aktier hvor de kan faa mest mulig indkomst... 


Kirkens lukning er jeg ret overbevist om ikke er en beslutning taget af ypperstepraesten alene. Jeg har en snedig fornemmelse af at der er lagt en hel del pres paa fra kommunen, som ikke vil have saadan en "skamplet" paa deres doertrin. Jeg synes ikke det er nogen skamplet - tvaert imod, saa synes jeg det er et sundt tegn paa en intelligent befolkning der ikke bare finder sig i alting, men taenker lidt over tingene og protesterer naar de synes tingen gaar skaevt!


Der er tit tale om at pladsen foran St Paul's er alt for lille til den store, flotte bygning. Taenk sig en campingplads der kunne blive, hvis vi havde saadan en kaempe plads lige som den ved Peters kirken i Rom. :) Den vil jeg have at se i virkeligheden en dag, men med alle de rejseplaner vi altid kan komme i tanker om, saa bliver det vidst ikke i dette aarhundrede!


Jeg stod og overvejede et aabent moede, som blev holdt siddende paa jorden. Taleren brugte en megafon og soergede for at en tog noter af moedet. Der var adskillige spaendende ting paa dagsordenen, inklusiv ting som sikkerhed og affaldsortering. De goer virkelig hvad de kan for at man ikke skulle kunne klandre dem for at have oedelagt pladsen. Det bliver spaendende at se hvor laenge de bliver der - og om de faar noget som helst ud af deres protest.


Jeg saa ingen graffiti overhovedet, men der er klistret plakater, avisudklip og forskellige morsomheder op paa samtlige mure omkring pladsen. Jeg kunne ikke lade vaere med at smile, da jeg saa det nye gadeskilt, som ved foerste oejekast saa helt Londonsk ud...