En rask gaatur

Under aftenens lille nytaarsgilde kastede jeg lige et blik ud af vinduet, for at se om den lovede sne var ankommet og jeg skal ikke sige andet end den var. 

I loebet af ingen tid var teltene i Finsbury Square omringet af hvidt graes. Ja, det er ikke kun uden for St Paul's vi har en arktisk campingplads, der er skam ogsaa adskillige telte i Finsbury Square. :)

Jeg fik ret hurtigt min ungpige kuloer mens jeg var undervejs. Sneen er af den helt vildt klistrede slags, der goer fortove og veje snaskede og glatte paa ingen tid.

Jeg kunne naturligvis have taget en bus, taxa eller undergrunden tilbage til London Bridge, men det er bare saa frisk med saadan en rask gaatur inden sengetid.

Hjemme i Sarf London sneede det stadigvaek paa livet loes og det goer det saamaend endnu. Det skal nok blive interessant at komme paa arbejde i morgen tidlig. Vi er simpelthen ikke ret gode til det med snevejr. :)

Aftenens godnatbillede

Huset er skuret fra top til taa og lidt flere kasser er parat. Saa kan vi vidst godt holde fri i morgen, hvor vi haaber paa perfekt vejr i Sarf London - vi er nemlig inviteret til en bbq! :)

Smadret til atomer!

Cyklen blev luftet i dag og nu sidder jeg her og foeler mig saa traet som et helt alderdomshjem, der har vaeret paa udflugt i fjorten dage, men for hulen hvor er det da bare en dejlig fornemmelse at vaere fysisk traet, man sover saa godt.

Jeg skulle have handlet et par smaating og besluttede mig for at cykle en tur til Bromley. Jeg overvejede ruten lidt og endte med at tage den lange rute, som blandt andet gik igennem Beckenham Place Park, som er et sted vi har brugt rigtig megen tid da boernene var smaa. Parken er paa 96 hektar og er som at gaa/cykle tur ude paa landet. Det er et vidunderligt sted og jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at snuppe en tur derind.

Da jeg ankom i Bromley begyndte det at regne. Jeg fandt en cykelparkeringsplads og tog mig god tid i forretningerne, saa da jeg kom ud igen var bygen ophoert. Jeg havde dog ikke den store tillid til at jeg ikke ville blive vaad, men heldigvis er jeg jo ikke lavet af sukker, saa jeg drog alligevel hjemad.

Paa hjemturen tog jeg stiruten, som gaar ind gennem en del kolonihaver. Kolonihaverne i London er doedcharmerende, i det de her stadig udfoerer den funktion de oprindeligt var udtaenkt til. Her kan man ikke bo i en kolonihave, eller holde ferie der, man kan bygge et lille skur af forhaandenvaerende materialer til at opbevare ens ting og sager, eller til at give en ly, hvis der kommer en byge og saa kan man plante og saa alt det man kan faa til at vaere paa det lille stykke jord. Skuret ovenover er ikke helt faerdigt, paa bagsiden mangles der stadig et lille stykke, men det kommer vel, naar han har lidt pind i overskud.

Jeg var lige ved at glemme det, men nogle naboer havde fortalt mig noget jeg lige skulle se med egne oejne. Kommunerne stiller land til raadighed til sigoejnere (ahemmm... nu haaber jeg altsaa stadig de hedder saadan og at jeg ikke lige har fornaermet et helt folkefaerd!) eller travellers/gypsies, som vi kalder dem her. Gypsies bor i campingvogne hele aaret rundt og bor som regel i store grupper med al deres udvidede familie. Af og til er der en gruppe der slaar sig ned paa noget land, som de ikke har ret til. Der laa en stor cricket club ikke langt fra os, men for efterhaanden mange aar siden braendte den ned og siden har jorden bare staaet tom. Det goer den ikke laengere, for nu er der en gruppe gypsies der har raget et stykke af stakittet ned og flyttet ind!

De kunne ikke have valgt en stoerre kontrast fra deres tilfaeldige levevis til den der foregaar paa den anden side af vejen, hvor folk bor i paene, store enkelthuse og vasker bil om loerdagen. De fastboende er ikke tilfredse og er gaaet rettens vej, for at faa the travellers ud. Jeg kan da godt se at det ikke kan nytte de bare snupper et stykke privat jord, men for hulen, det har staaet tomt saa laenge at jeg selv har vaeret fristet til at besaette det!

Gypsies har vaeret i Sarf London i mange aar. Traditionelt har det arbejdet ude i Kent i sommeren, hvor de har plukket humle, baer, aebler og hvad ellers der gror der, for at tjene til dagen og vejen. Mange gypsies er fastboende i huse, men en stor procentdel af dem foretraekker en campingvogn (deluxe!) over et hus. Det er mig ufatteligt, men det maa de jo om!

Jeg kom toerskoeet hjem og blev moedt af min elskede og David, alle mine soede boern og den lille Bebs, som alle var kommet til spisning. Soendag er og bliver min yndlingsdag!

Birmingham tur retur

En tur til Birmingham var paa programmet i dag. Jeg skulle afsted med et par kolleger, saa vi kunne moede vores kolleger i Birmingham konteret og faa en fornemmelse af hvad der foregaar der.

Jeg vaagnede noget tidligere end normalt og havde tid til at smide fotografiapparatet i tasken og drosle ned til togstationen. Luften var klar og skarp og foeltes en anelse sensommeragtig og synet af de naesten modne hyldebaer passede ret godt ind i det billede.

Da jeg alligevel havde faaet fotografiapparatet med snuppede jeg lige en opdatering paa the Shard ved London Bridge. Den begynder rigtig at tage facon og efterhaanden kommer der glas paa strukturen. Jeg glaeder mig simpelthen helt vildt til at se den faerdig!

Toget til Birmingham gaar fra Euston station, hvor jeg blev moedt af et punket naesehorn med roed hanekam! Den viste sig at vaere fra en kunstinstallation i Chester, som er en skoen by og kunstinstallationen ser heller ikke saa tosset ud, den er vidst ret naert beslaegtet med elefant paraden fra tidligere paa aaret.

Birmingham kender jeg naesten slet ikke, til trods for den er vores anden stoerste by. Jeg har koert igennem nogle gange, men har aldrig haft tid til at bruge tid i byen; det haaber jeg paa jeg faar, da jeg temmelig sikkert faar en del grund til at komme der indtil flere gange om aaret. Der er rigtig mange spaendende bygninger med masser af baade historiske som mange flotte og nye bygninger i et sammensurium. Umiddelbart ser det ud som om Birmingham er sluppet let igennem anden verdenskrig, men det er ikke tilfaeldet. Faktisk havde de deres egen Blitz og mistede rigtig mange bygninger, men i de seneste aar er der blevet brugt rigtig mange penge paa at saette alting i stand, inclusiv restaurering af gamle bygninger.

Dagen gik lynhurtig og alt for snart var det tid at finde tilbage til stationen. Vi havde ikke forladt bygningen hvor vi var til moede siden vi var ankommet om morgenen! Jeg satte mig til rette paa toget med et par rapporter der skulle laeses i den ene haand og fotografiapparatet i den anden haand. Det er egentlig naesten umuligt at tage billeder fra et hurtigtog, men jeg naaede dog at faa et billede af denne loeve, der er skaaret ud af bakkesiden. Jeg elsker disse "hill figures" (bakke figurer!) som de kaldes og denne her er faktisk en reklame, for Whipsnade Zoo!

I loebet af ingen tid var vi tilbage inden for Londons bygraense og farten blev sat ned til et tempo, som fotografiapparatet saadan ca. kunne foelge med til. Der er saa at sige ikke noget mobilsignal paa toget, saa man kunne saadan set sagtens sidde og faa en lille lur uden forstyrrelser, men saa kan man jo ikke ogsaa kigge ud af vinduerne!

Jeg var godt moer inden jeg naaede tilbage til Sarf London igen, men ogsaa en oplevelse rigere!

Alletiders undskyldning

Jeg havde et aerinde i Penge i morges. Ja, altsaa ikke Von Ands pengetank, men bydelen i Sarf London, som lyder det fede naven "Penge". Solen skinnede gennem en skyet himmel og saa synes jeg jo naesten ikke at jeg havde noget valg...

Frem med cyklen og saa afsted. Her hvor vi bor er der endda indtil flere cykelstier, saa jeg maatte ud og oeve mig i at cykle uden fodbremse. Det gik faktisk helt fint, jeg koerte slet ikke ind i nogen eller noget!

Paa pubben kunne jeg se de var klar til aftenens fodboldkamp, som spilles lige nu. GULP, for hulen, jeg kan bare ikke baere hvis England (eller noget andet land) skal tabe til USA - de spiller jo ikke fodbold!

Jeg cyklede videre ned gennem et villakvarter, eller hvad nu man kalder saadanne gader i London fyldt med raekke og/eller tvillingehuse, paa dansk? Der var saa at sige ikke et menneske paa gaden. Jeg tror allesammen havde travlt med at saette flag oppe og pudse tv-skaermen!

Indtil for omkring ti aar siden laa der en cricket club paa denne plaene. Jeg ved ikke hvad der gik galt, men i hvert fald gik den i forfald og nu er klubhuset helt vaek. Mange har proevet paa at faa lov til at bygge paa pladsen, men der er vist ingen der kan blive enige om hvad man kan faa lov til at bygge. I det mindste er det gamle og raadne, halvudbraendte klubhus nu vaek og i stedet staar der en stor plaene. Taenk sig om man kunne bygge et lille bitte hus der. :)

Jeg kom i tanker om "bomuldstraeet" og cyklede ned for at se om jeg kunne hitte ud af hvilket trae bussemaendene kom fra. Det kunne jeg godt, jeg tror de hedder poppeltraeer paa dansk. Jeg kunne simpelthen godt taenke mig at vide om nogen har spundet og strikket dem?

Paa sportspladsen bag aaen og bomuldstraeerne ligger der endnu et cricket klubhus. Nogle naboer arbejder for firmaet der ejer klubhuset og har inviteret os til party deromme i Juli maaned. Jeg elsker ideen om at kunne gaa eller endda cykle hjem og kunne finde paa at takke ja af bare den grund. :)