Gaarsdagens morgenvandring

Jeg var virkelig kommet ud paa lidt af et eventyr i gaar morges. Jeg var nok klar over at togene ikke ville koere som de skulle, men pligtskyldigt troppede jeg op paa stationen, som jeg plejer.

Efter at have ventet i tre kvarter kom der et tog, som var saa propfuldt at kun ca halvdelen af de 100 mennesker der stod paa stationen kom med. Jeg gjorde ikke, for der var simpelthen ikke plads!

Efter endnu en 10 minutter fik vi at vide at der ikke ville komme flere tog foreloebigt! Sneen piskede stadig ned og jeg besluttede mig for at gaa til en anden station, for at se om der var held der.

Jeg naaede ikke engang op ad trapperne til perronnen, foer en mand stoppede mig. "Don't bother" sagde han, han havde vaeret paa stationen i over en time og der kom ingen tog.

Jeg spekulerede lidt i hvad i alverden jeg nu skulle goere, for jeg synes altsaa jeg blev noedt til at gaa paa arbejde, paa den ene eller den anden maade. Vi bor hvor tre forskellige toglinier krydser, saa jeg begav mig mod endnu en station. Jeg naaede lige at snuppe et par billeder undervejs, men desvaerre var jeg ikke hurtig nok, da jeg for anden gang paa en uge saa en isfugl ved aaen. Jeg maa om med det gode fotografiapparat og se om jeg kan knipse et billede af den. Saadan en har jeg altid droemt om at se og pludselig bor jeg nabo med en!

Gaaturen var frisk og jeg tog naturligvis smutturen gennem en af de smaa lokale parker. Der var folk ude og lufte hunden og en del folk i samme aerinde som mig. Jeg kunne dog se at de ikke alle var helt saa lokalt kendt som jeg, for mange maatte drage afsted langs vejen i stedet for at tage den paene og lidt kortere tur.

Ved station nr 3 var jeg lige ved at opgive aevred og vende hjem for at finde ud af hvad i alverden jeg nu skulle goere, men pludselig var der hul. Vi blev lovet et tog inden for de naeste ti minutter. Toget ville enten koere direkte til Victoria, eller ogsaa til Bedford. Der er grangiveligt lidt af en forskel. Victoria er i central London, mens Bedford ligger omkring 80 km nord for London...

Vi kiggede alle paa hinanden og grinede nervoest, da vi steg paa toget, for der var vidst ingen der havde nogen bestemt grund til at tage til Bedford, men vi haabede at toget ville standse ved en af de store stationer, som den plejer - i stedet for at flyve direkte nord uden stop!

Vi var heldige - toget stoppede ved alle stationer til Victoria. Jeg tog med hele vejen for saa at tage tuben til the City. Min elskede var naer gaaet i shock, da jeg ringede til ham klokken 10.30 for at sige jeg lige var ankommet i the City. "But you left three hours ago!" udbroed han og ja, det maatte jeg jo sande. :)

I the City laa der ogsaa sne og det sneede hele morgenen og vidst helt op til ved 2-tiden. Jeg sendte personalet hjem i god tid, saa vi ikke skulle risikere at skulle gaa hele vejen hjem igen!

Paa London Bridge station laa der stadig sne, men mit tog kom ret hurtigt og snart var jeg tilbage i Sarf London igen. Faktisk var jeg tidligere hjemme end jeg har vaeret i lang tid.

Min elskede ringede for at hoere hvor langt jeg var kommet og besluttede sig for at gaa mig i moede, da han hoerte hvilken rute jeg havde taget fra stationen. Der gaar en sti over sportspladsen bag vores hus og vi moedtes halvvejs oppe af stien. Jeg kunne selvfoelgelig ikke dy mig for at hoppe op og puffe til en gren ovenover ham, saa sneen faldt ned og var saa lige paa nippet af at doe af grin, da jeg saa hans ansigtsudtryk. "Synes du selv det var saerligt paent gjort?" spurgte han fornaermet, men kom alligevel til at grine da jeg forklarede at jeg havde valgt en meget lille gren med en lille smule sne paa, i stedet for den store fede grangren laengere henne. Saadan en fristelse kan jeg sgi da ikke staa for. Jeg havde haft lyst til at goere det ved vildt fremmede hele morgenen, men havde holdt mig i skindet. :)