En uge senere...

Saa gik der lige en uge og endelig fik jeg lejlighed til at se baade mummy og bebsen igen. Faktisk kom hele vores flok og et par af deres venner og spiste til aften. Det var bare saa hyggeligt og lidt underligt pludselig at have saa mange folk i huset. Det er lige godt fantastisk hvor hurtigt man vaenner sig til at vaere bare to. Det tager nok lidt laengere at vaenne sig til at vaere tre!

Der er nok ingen tvivl om hvem der var aftenens mest populaere gaest. Jeg var heldig nok til at resten af flokken havde haft rig lejlighed til at holde bebsen i loebet af dagen, saa hun blev prompte rakt til mig og det gjorde overhovedet ingenting. Det er altsaa umuligt ikke at falde i svime over de bittesmaa haender. Taenk sig mine maa have vaeret saa smaa engang for omkring 150 aar siden ogsaa. Jeg begriber det ikke, gad vide om ikke jeg blev foedt med nogle ordentlige lapper?

Bebsen var 54 cm, da hun blev maalt efter foedselen, men indtil videre har vi ikke set meget over de 35 cm af hende, for foedderne sidder konstant helt oppe i navlehoejde. Det ville vaere fedt om man forblev saa fleksibel hele livet. Saadan en lille stoerrelse er jo helt perfekt til yoga! Ja, vi synes jo selvfoelgelig hun er helt perfekt til det hele og naar saa hun ogsaa elsker at ligge og sove hos sin bedstemor, saa kan man da ikke bede om ret meget mere.

Jeg strikkede bebsen et lille par sokker i sidste weekend. Der skulle ikke mange masker til saadan et par bette foedder, men sygehuspersonalet var vildt imponerede over hvad der hurtigt kom af pindene, mens den nyudklaekkede mummy slet ikke synes det gik staerkt nok! :) Jeg kan slet ikke naenne at de soede smaa foedder skal daekkes til, de er da ikke til at staa for!