31 marts 2012

Elefantens paaskeaegsjagt

Da vi havde vaeret til the Ideal Home Show i sidste weekend, havde vi paa forhaand aftalt at vi ville gaa paa en bestemt pub, Pontefract Castle, for at faa "pie" til aftensmad. Faetter Fix vidste at det var sadan noget vi spiser her, saa det skulle proeves.


Pubben ligger i en af mine yndlingsgader, St Christopher's Place, som er en lille bitte sidegyde til Oxford Street. Det er en af de smaa gader som ikke er til at finde, med mindre man ved hvor den er at finde. For hundrede aar og en sommer siden, da jeg var ung og smuk, sad jeg model hos en frisoer i den gade og jeg har elsket at komme der lige siden.


I St Christopher's Place stoedte vi paa denne dejlige elefant, som er en af dem fra elefantparaden, som vi havde paa besoeg i byen for nogle aar siden. Det viser sig at elefanterne har banet vejen for endnu en lille jagt, denne gang jagten paa paaskeaegget.


Rundt omkring i London staar der 200 paaskeaeg, som udgoer et forsoeg paa at lave verdens stoerste paaskeaegsjagt. Aeggene er alle pyntet af forskellige kunstnere og bliver solgt til velgoerende formaal. Deltager man i jagten, kan man vinde et af aeggene.


Nu ved jeg ikke liiige hvad jeg skulle med saadan et gigantisk aeg, men flotte, det er de og jeg er egentlig meget tilfreds med bare at finde dem, uden at deltage i noget som helst!


Der haenger altid et eller andet oppe over gaden i St Christoper's Place, for eksempel til jul er gaden bare taesket til i julepynt. Det med minimalisme er ikke noget de goer i!


Oppe mellem de kuloerte lamper fandt jeg endnu et paaskeaeg; denne gang et tyrkisk inspireret aeg.


Jeg havde laest om aeggene i avisen og da jeg saa denne her kom jeg pludselig i tanker om det ikke bare er i Irland at vandrekunsten bliver stjaalet. Det absolut fedeste aeg, som forestillede en lille postkasse, blev stjaalet og siden fundet og er nu blevet solgt for £42,000 paa auktion. Aegget skulle have staaet lige her!


Jeg glaeder mig til at finde mange flere aeg og mon ikke i morgen byder paa nogen af slagsen, for jeg har i hvert fald taenkt mig at der skal staa turist London paa programmet i morgen. Jeg glaeder mig allerede.


28 marts 2012

Aftenens godnatbillede


Aftensol over Lewisham.

Koekkengilde

Jubiii - nu kan jeg meget snart holde indflytningsfest i mit nye koekken. Jeg droemmer stadig om den dag jeg kan stille alt i skabene og ikke bekymre mig yderligere om hvor i alverden jeg har stillet dette og hint.


Skabene over bordpladen og diverse pynteting mangler ganske vidst, men samtlige elementer i gulvhoejde og bordplader er installerede og jeg har bevis paa at designet virker - saadan ca. Der er et par smaating som Faetter Fiks gaar og tumler lidt med, men jeg har stor tiltro til at han nok skal faa det hele til at haenge sammen. Han mener nok der er et par ting der ikke var helt gennemtaenkte - og det har han helt og aldeles ret i, men jeg mener nu nok det skal komme til at fungere alligevel. SUK, hvor jeg glaeder mig!

26 marts 2012

Ovn OG komfur

Ikke bare har vi i dag testet den nye ovn, vi naaede saa sandelig ogsaa at faa testet komfuret og for det ikke skal vaere loegn: vasken!


Undskyld det skaeve billede, som jeg fik knipset i min iver, men for hulen hvor bliver her altsaa bare dejligt. Vi ender ogsaa med at faa gulv paa!

25 marts 2012

Aftenens lysekrone


Aftenens lysekrone kommer fra den flotte Waterford krystalfabrik i Irland. Jeg fangede den til the Ideal Home Show; der haenger den endnu, indtil jeg vinder i lotteriet. :)

Det ideelle hjem

For ti aar siden tog vi til "The Ideal Home Show" for foerste gang; siden tror jeg vi har vaeret der hvert aar. The Ideal Home Show er en stor boligmesse, som tiltraekker alskens forskellige firmaer, som alle har lige praecis alt det man liiige staar og mangler - og nogle enkelte ting som man slet ikke kan faa behov for!


Det var faktisk lidt en skam at tilbringe dagen indendags, men nu var det lige i dag at vi kunne finde tid til det, saa vi hoppede paa toget og tuben og snart stod vi i Earls Court, hvor bygningsfacaden i aarets anledning saa noget anderledes ud end normalt.


Der er altid nogle spaendende produkter paa saadan en messe og i aar havde "The Campaign for Wool" en stand, som mindede mig om at vi om et par aar skal makke i tag og ved samme lejlighed nok bliver noedt til at kigge lidt paa loftsisoleringen. Jeg har en droem om at vi skal have uld paa loftet, altsaa ikke den slags lavet af sten eller glas, men den slags der har siddet paa et faar.


Da vi havde fundet det vi egentlig kom efter, kunne vi gaa paa udflugt i alt det vi over hele hovedet ikke har noget behov for. Jeg kunne naturligvis ikke modstaa afdelingen med lysekroner i alle stoerrelser og udforminger.


Et lille havespa kunne man ogsaa bruge penge paa, hvis ellers man var til den slags. Jeg tror gud hjaelpe mig jeg ville faa stress af saadan et baest, for der er altsaa ALT for mange forskellige knapper og indstillinger der skal passes paa saadan et baest.

Det jeg egentlig var gaaet efter var nogle nye gryder til mit fancy nye komfur, som meget snart skal indvies. Jeg fandt de helt rigtige; de kostede formedelst en formue, men jeg satser paa de var alle pengene vaerd. :)

24 marts 2012

Foraar for alvor

Foraaret viste sig fra sin aller bedste side i dag, med 19 graders varme og hoej solskin hele dagen.


Naboens magnolie staar i fuldt flor og det er rigtig godt, for det distraherer lidt fra vores kaotiske tilstande...


Lige pt er der en delegation i faerd med at grave voldgrav nederst i haven. Faetter Fiks mener nok de snakker for meget og graver for lidt, men nogle kubikmeter jord er det da blevet til. Dejligt, for nu faar vi brug for nogle af alle vores tonsevis af murbrokker! :)


Eftermiddagen boed paa grillmad hos gode venner, som da slet ikke kunne staa for chancen for at faa deres fede grill fundet frem fra skuret. Ih, som jeg haaber vejret holder over paasken.

23 marts 2012

Karbad baby


I naesten maaned har jeg tvunget migselv til at glaedes over mit karbad, som jeg har vaeret noedt til at bruge, hvis ikke jeg vil have fluerne til at svirre omkring mig. I aften har vi indviet vores bruser og saa kan Shubberne have deres karbad i fred - for jeg ta'r et brusebad, baby!

21 marts 2012

Et liv i sus og dus

Naar jeg er hjemme med det arbejdende folk sker det at der falder en bemaerkning af om hvor meget jeg deltager i hvad alle laver. Ja, "deltager" er vidst ikke lige det ord de bruger mest, jeg mener jeg har hoert nogen mumle noget om at "blande sig". "Du ligner din mor" paastaar Faetter Fiks og saa ved jeg at alt er som det skal vaere. :)
 

I denne uge har jeg nu ikke plaget dem meget, for baade tirsdag og torsdag foregaar 220km vaek, naermere bestemt i Birmingham. Da jeg susede til stationen i Birmingham i gaar fik jeg oeje paa hvordan solen fanger platantraeerne foran katedralen.


Naar jeg suser forbi i morgen ved fyraften maa jeg lige huske at kigge bag ved mig, for at se hvad det er for nogle bygninger solen finder ind imellem, for at naa et hjoerne af katedralen. Gad vide om jeg nogensinde faar en chance for at beskue den inden fra?

Aftenens godnatbillede


Aftenens godnatbillede viser de foerste koekkenforberedelser, som skulle foretages paa et tidspunkt af doegnet, hvor gulvet kan staa uroert i minimum tre timer. Det kan det natten over - og saa gaar Faetter Fiks igang med at installere koekken. FEDT!

Dansk ude og hjemme

Min tilvaerelse har lige pludselig taget en dansk drejning, som straekker langt ud over noget jeg har vaeret udsat for i over 20 aar; I torsdags fik vi "ferie"barn fra Danmark, som bliver og holder "ferie" i en hel maaned. Jeg tror nok de par gaester vi har haft i huset indtil videre er kureret for at tage her til paa ferie, for de tjener godt nok til foeden mens de er her!


Feriebarnet er min Faetter Fiks, som har haenderne skruet rigtigt paa, helt rigtigt til at holde "ferie" hos os, han er nemlig haandvaerker. Der er store fordele ved at have en kaempe familie, som man ogsaa kommer godt ud af det med. :) Til trods for Faetter Fiks har meldt sig frivilligt til at hjaelpe os med at goere huset faerdigt, saa synes jeg ogsaa der skal vaere plads til lidt tant og fjas, saa da jeg saa at Kim Larsen skulle saelge bananer paa Shepherd's Bush Empire i loerdags skyndte jeg mig at bestille billetter til to. Min elskede var helt tilfreds med at han kunne faa lov at slippe denne gang. Han er ellers soed til at tage med, naar fruen vil til koncert.


Flaben skuffede ikke! Han har altsaa en helt fantastisk stemme og saa var han venlig nok til at synge adskillige sange fra da mor var knaegt. Den eneste vi ikke fik var "Kvinde min", men vi overlevede ogsaa uden - og kom hjem med stemmen rimeligt intakt. :)


Det er tredje gang jeg har set Kim Larsen live - alle tre gange i Shepherd's Bush Empire. Jeg havde aldrig hoert om "Kjukken" indtil de kom til London og det var foerst anden gang jeg hoerte dem at det gik op for mig at de rent faktisk var en gruppe der havde holdt sammen i flere aar. Karsten Skovgaard var den foerste jeg lagde maerke til, da han simpelthen er en helt fantastisk guitarist. At han saa ogsaa kan synge Joanna bliver det jo ikke vaerre af!


Jeg har altid vaeret lidt forelsket i en bassist, men til trods for at Vagn Smoerhaar helt klart agerer det kvindelige traekplaster i Kjukken, saa er han altsaa ikke lige min type. En udemaerket bassist er han dog. :)


Trommeslageren saa vi ikke meget til fra den vinkel hvor jeg stod, men jeg havde god udsigt til hans stortromme med ordet "MONS" paa forsiden. Vi har altid haft en Mons i familien og jeg elsker bare det navn og sendte en kaerlig tanke til NordSjaelland paa den konto. :)


Jeg kan ikke lade vaere med at more mig over at en halvgammel rockmusiker stadig kan tiltraekke saa vidt et publikum og for den sags skyld saa forholdsvis ungt et band. Han kan altsaa lidt mere end bare sit fadervor, den knaegt!

18 marts 2012

Gaet en ble!


Baby showers bliver mere og mere brugt her i landet og i anledning den forestaaende familieforoegelse havde vores yngste datter arrangeret baby shower for hendes elskede soester - akkurat som hun gjorde da Bebsen var paa vej; pigebarnet elsker at arrangere og vaere vaertinde. :)


Med lidt god vilje lykkedes det mig at levere den bestilte vare til lejligheden. For hulen hvor havde jeg bare ikke det rigtige vaerktoej til det, men baade vaertinden og den vordrende mor var godt tilfredse og saa var alt jo som det skulle vaere, uanset hvor meget jeg kunne finde at udsaette paa mit vaerk. :)


Som den gode arrangoer hun er, var der arrangeret en quiz om den vordrende mor, men en quiz var ikke det eneste vi skulle deltage i... Efter quizzen kom legen "gaet en ble"! Vi fik udleveret tre nummererede bleer per hold og fik ordre paa at lugte til dem, SMAGE paa dem og gaette hvad der var i. Hold fast som vi grinede, mens vi MEGET forsigtigt aabnede hver ble. Efter blesmagningen var der hurtigdrikningskonkurrence - per sutteflaske. :)


Bebsens oejne var saa store som tekopper, lige indtil hun gik omkuld og saa var de lukkede - helt lukkede. Barnet maa have et godt sovehjerte, siden hun kan sove i saadan en forsamling.

17 marts 2012

Alt lykkes i en gasovn

Ifoelge min fru moder lykkes alt i en gasovn. Nu har jeg ikke lige en gasovn, men jeg var kommet til at love min soede datter at bage en kage til hende, som hun skal bruge i morgen. 


Jeg havde ingen roereskaal og mine gryder er alt for smaa til den brug, men saadan en kage kan sagtens roeres i en blender, har jeg erfaret og nu staar der min salighed en kage faerdig. I morgen maa jeg saa se hvordan jeg skal overskue at faa kagen pyntet. Der staar en pakke fondant i "koekkenet" og kigger paa mig. Guderne maa vide hvordan jeg har forestillet mig at jeg skal faa det rullet, for det der pjat med en kagerulle - oh well, jeg finder paa noget!

15 marts 2012

Aftenens godnatbillede


Efter maendene havde lagt cement udenfor koekkendoeren kom de i tanker om vores fraekke raeve, saa de byggede et raeveskraemsel!

Aertesuppe

For mange aar siden var London kendt for sin utrolige taage; i 1952 blev taagen saa tyk som aertesuppe og London fik et oegenavn, som haenger ved endnu: "The big smoke". 


Jeg er nok klar over at aertesuppen i 1952 var saa tyk at man ikke kunne se meget mere end en meter frem, men jeg synes nu nok ogsaa her var taaget i morges!


Da toget koerte over floden i morges, kunne man kun lige ane London Bridge i baggrunden, hvor solen var begyndt at braende igennem skyerne. Det lykkedes - vi naaede op paa naesten 20 grader i eftermiddags!

Et skridt frem og to tilbage...

I dag skulle de sidste to fliser laegges i badevaerelset og radiatoren saettes op, saa vi bare lige mangler glasset omkring bruseren og at faa haandklaedeskabet sat op.


Jeg kom hjem til to meget fortvivlede maend. Jeg er faktisk ikke helt sikker paa hvad der gik galt, men i hvert fald mangles der nu fire fliser, i stedet for to - og nogen radiator har vi heller ikke; til gengaeld har vi en del rod!


I det lille badevaerelse, nedenunder, gaar det straks bedre, for de sidste fliser blev nemlig sat op i dag. Nu mangler vi bare glasset ved bruseren, et toilet, en haandvask og et spejl, saa kan vi kalde endnu et rum faerdigt. :) 


I weekenden malede min elskede i gaestevaerelset og i aftes strammede jeg sengen an, saa jeg kunne goere rummet lidt hyggeligt i aften, da vi venter en overnattende gaest. Grundet badevaerelsesproblemet ser der nu lidt tvivlsomt ud, men jeg skal nok faa styr paa det inden vi naar til sengetid i morgen aften. Badevaerelsestingene finder vi nok en plads til...



12 marts 2012

Ryd op i dit rod

Sidste gang vi flyttede, anbealede en af mine veninder at jeg laeste en bog med titlen "Ryd op i dit rod med Feng Shui" inden vi flyttede. Det gjorde jeg og hold fast hvor kom jeg af med meget gammelt bras.


Da jeg kom hjem til aften var der blevet ryddet op i noget af vores rod - nemlig det vi har liggende i haven.  Vores nye nabo maa virkelig korse sig hver gang hun kigger ud i haven og ser alle de murbrokker. Nu bliver de udnyttet og snart haaber jeg paa vi begynder at se en trappe og en terrasse tage facon. Vi ender sgi da med at faa styr paa det hele inden jul...

Aftenens godnatbillede


Solnedgang over Sarf London.

En perfekt dag

I aftes lykkedes det mig at faa en lille frokostaftale i stand til i dag. Det er der saadan set ikke noget usaedvanligt i, ud over at frokostaftalen var med min soede moar - her i London!

Klokken 12 koerte jeg hjemme fra, destination Stansted og klokken 14 stod jeg herhjemme igen med min fru moder ved haanden. :) Hun havde en mellemlanding med 6 timer mellem afgangene og saa kan man sagtens lige naa et smut hjem og se sin datters "nye" hus.


Vejret viste sig fra den helt rigtige side, med femten varmegrader og hoej sol. Det er jo lige foer huset ser helt haederligt ud i det lys. Ok, alt er relativt, men naar nu engang facaden faar en gang maling og vi faar nogle paenere vinduer osv, saa skal det nok blive helt godt.


Man kan naa meget paa et par timer, hvis viljen er der og heldet er med en. Lige som vi skulle saette os til en bid quiche, kom yngstedatteren paa visit. "BEDSTEMOR!!!" loed der og saa smilede hun som en lille sol - ja, det gjorde de egentlig begge to. Jeg fik en skideballe fordi jeg ikke havde fortalt at Bedstemor ville vaere der, men vi har ikke rigtig rammerne til at have en hel flok paa besoeg, saa jeg havde valgt at holde min mund og fortaelle boernene om det efter endt besoeg. Jeg blev klogere! Efter spisning naaede vi lige en lynrunde i kvarteret, saa jeg kunne vise de mange foraarsklare kolonihaver frem. 


Eftermiddagen gik alt for hurtigt og snart havde jeg vaeret endnu en tur i Stansted og var hjemme igen. For hulen, som var det hyggeligt!

11 marts 2012

I Lidl havde de tyrkisk peber


"Havde" er saa lige kodeordet her! SLURP!

Foraar

Sidste loerdag knoklede vi dagen lang i en kaempe stoevsky, mens solen skinnede helt vildt. Soendag saa tingene ganske anderledes ud; den hvinendes kolde regn der faldt var saadan lidt grynet, som om den var ved at vende til slud.


I denne weekend er foraaret tilbage igen og forsythiaen blomstrer, saa det er en fryd. Ja, det er bestemt ikke nogen forsythia der staar i vores have, for den er ehmmm... lidt sparsomt beplantet!


Forsythiaen og adskillige andre foraarsbebudere fandt jeg paa min vej til koebmanden i formiddags. Min elskede havde travlt med et par arbejdsmaend, saa jeg tror slet ikke han opdagede at jeg var vaek lidt laengere end oprindeligt planlagt.


De naive smaa foraarsblomster strakte hals mod solen, mens jeg stod og taenkte paa hvor nemt de kan naa at fryse endnu. Marts er en lumsk maaned, hvor alt kan ske.


London, som saa mange andre byer, er bygget op omkring en flod, hvilket betyder vi har end del smaa aaer og kanaler. Mange steder traenger vandvejene til en kaerlig haand og her i omraadet er der gang i et projekt der hedder "Rivers and People", som proever paa at goere vandvejene lidt mere attraktive. Jeg elsker saadan nogle ildsjaele, der saetter gang i saadan et projekt og jeg haaber paa vi selv kan finde tid til at deltage paa et tidspunkt.

Vi havde et aerinde i Bromley i eftermiddags og da vi parkerede var der en staerk duft af paaskeliljer. Jeg kiggede mig omkring og kunne ikke faa oeje paa saa meget som en enkelt paaskelilje, men saa fik jeg oeje paa dette trae. Hvad i alverden er det for en fidus?


Jeg snuppede et billede lidt taettere paa, men kunne ikke komme afsted med at inspicere naermere. Er der monstro en der kan hjaelpe?