Et flyvende besoeg

I loebet af de sidste par uger har vi vaeret saa priviligerede at vi har haft flere af vores naereste og kaereste paa visit. Alle besoegene har synes utroligt korte, til trods for at to hold faktisk var her i naesten en uge hver. 

Nu vores have begynder at ligne en have, har vi ogsaa faaet flyvende besoeg og nej, det er ikke Mr Foxy der har faaet et spark saa han floej gennem haven, skoent det har vaeret taet paa. Han deponerede en ordentlig klat raeveefterladenskaber midt paa koekkentrappen. Min elskede var ikke imponeret!

Det flyvende besoeg er af denne lille spurveudseende fugl, som jeg tror maaske er en lille ung guldspurv, men alligevel synes jeg ikke helt den har det rigtige moenster for at blive til en guldspurv.

Hvad end det er for en, saa er den yderst velkommen og jeg skal nok faa noget fuglefodder strammet an til at lokke den tilbage igen og igen.

I morges floej det seneste hold gaester hjem. Vi har haft saadan en dejlig og oplevelsesrig uge med dem og glaeder os til de kommer tilbage igen, forhaabentlig snart. Vi har stadig en enkelt gaest i vente inden for de naeste par uger. Jeg glaeder mig allerede. :)

Og saa liiiige en haandboldkamp mere (",)

For nogen tid siden lykkedes det os at faa OL billetter. Vi var enige om at vi ville gaa ind og se naesten hvad som helst, bare helst i den Olympiske by. Da det gik op for mig hvad det var jeg kunne faa billetter til, var aarets foedselsdagsgave til mine foraeldre pludselig paa plads; der var nemlig billetter til damehaandbold.

Billetterne vakte, som forventet, stor lykke og inden for en god times tid efter nyheden var overbragt til foedselarerne var der ogsaa bestilt flyvebilletter.

De rejsende ankom i mandags og i dag skal foedselsdagsgaverne indloeses. Indtil i aftes troede jeg vi skulle se Makedonien banke Spanien, men det viste sig at Makedonien er bedre kendt som Montenegro og at det slet ikke er den kamp vi skal se. Vi skal nemlig se Norge banke Korea i stedet - ja vi har i hvert fald de roed/hvide/blaa farver paa og saa vinder nordmaendene vel?

Saa rykker foerste hold ind!

For syv aar siden, da UK vandt kampen om at faa Olympiaden til landet, fik jeg i loebet af ikke ret lang tid en hel del bookinger paa vores udemaerkede "hotel". I mellemtiden er vi kommet til at flytte og de 3-4 gaestevaerelser er blevet til bare et enkelt, som heldigvis er af en udemaerket stoerrelse.

(Billedet har jeg laant her fra - jeg haaber jeg maa, ellers maa jeg fjerne det og finde et af mine egne fra for 100 aar siden!)

I aften ankommer foerste hold Olympiadegaester, med Englandsbaaden, som i rigtig mange aar var synonym med Dana Anglia. :) Dana Anglia bragte mig til UK i tidernes morgen, dengang dog til Newcastle, som var lidt taettere paa hvor jeg skulle hen, men dagens gaester arriverer i Harwich, saa vidt jeg er orienteret. DFDS sejler stadig Harwich/Esbjergruten, men det er simpelthen saa uhyggeligt dyrt at rejse med dem at jeg ikke har vaeret med i aarevis. Jeg plejede ellers at tage den tur en gang i maaneden, da jeg paa et tidspunkt var guide for DFDS, her i London. Det er LANG tid siden!

Regina Line har planer om at starte en rute paa samme straekning som DFDS, dog til nogle noget mere rimelige priser. Den skal proeves af en dag, for jeg elsker bare den sejltur.

Det lykkedes mig at faa strammet fire sovepladser an i gaestevaerelset, som dog ogsaa har en HEL del flyttekasser staaende. I denne uge bliver de pludselig faerre, for vi har nemlig faaet lovning paa at vores bogreoler ankommer paa tirsdag. Det bliver altsaa rart at faa lidt mere paa plads - saa mangler vi bare nogle garderobeskabe!

Hov - saa kom der lige en text fra min soede veninde - de er arriveret i England og regner med at vaere fremme om to timer. Jeg maa vidst heller se at komme ud og faa handlet!

En perfekt dag

I aftes lykkedes det mig at faa en lille frokostaftale i stand til i dag. Det er der saadan set ikke noget usaedvanligt i, ud over at frokostaftalen var med min soede moar - her i London!

Klokken 12 koerte jeg hjemme fra, destination Stansted og klokken 14 stod jeg herhjemme igen med min fru moder ved haanden. :) Hun havde en mellemlanding med 6 timer mellem afgangene og saa kan man sagtens lige naa et smut hjem og se sin datters "nye" hus.

Vejret viste sig fra den helt rigtige side, med femten varmegrader og hoej sol. Det er jo lige foer huset ser helt haederligt ud i det lys. Ok, alt er relativt, men naar nu engang facaden faar en gang maling og vi faar nogle paenere vinduer osv, saa skal det nok blive helt godt.

Man kan naa meget paa et par timer, hvis viljen er der og heldet er med en. Lige som vi skulle saette os til en bid quiche, kom yngstedatteren paa visit. "BEDSTEMOR!!!" loed der og saa smilede hun som en lille sol - ja, det gjorde de egentlig begge to. Jeg fik en skideballe fordi jeg ikke havde fortalt at Bedstemor ville vaere der, men vi har ikke rigtig rammerne til at have en hel flok paa besoeg, saa jeg havde valgt at holde min mund og fortaelle boernene om det efter endt besoeg. Jeg blev klogere! Efter spisning naaede vi lige en lynrunde i kvarteret, saa jeg kunne vise de mange foraarsklare kolonihaver frem. 

Eftermiddagen gik alt for hurtigt og snart havde jeg vaeret endnu en tur i Stansted og var hjemme igen. For hulen, som var det hyggeligt!