Viser opslag med etiketten shepherds bush empire. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten shepherds bush empire. Vis alle opslag

21 marts 2012

Dansk ude og hjemme

Min tilvaerelse har lige pludselig taget en dansk drejning, som straekker langt ud over noget jeg har vaeret udsat for i over 20 aar; I torsdags fik vi "ferie"barn fra Danmark, som bliver og holder "ferie" i en hel maaned. Jeg tror nok de par gaester vi har haft i huset indtil videre er kureret for at tage her til paa ferie, for de tjener godt nok til foeden mens de er her!


Feriebarnet er min Faetter Fiks, som har haenderne skruet rigtigt paa, helt rigtigt til at holde "ferie" hos os, han er nemlig haandvaerker. Der er store fordele ved at have en kaempe familie, som man ogsaa kommer godt ud af det med. :) Til trods for Faetter Fiks har meldt sig frivilligt til at hjaelpe os med at goere huset faerdigt, saa synes jeg ogsaa der skal vaere plads til lidt tant og fjas, saa da jeg saa at Kim Larsen skulle saelge bananer paa Shepherd's Bush Empire i loerdags skyndte jeg mig at bestille billetter til to. Min elskede var helt tilfreds med at han kunne faa lov at slippe denne gang. Han er ellers soed til at tage med, naar fruen vil til koncert.


Flaben skuffede ikke! Han har altsaa en helt fantastisk stemme og saa var han venlig nok til at synge adskillige sange fra da mor var knaegt. Den eneste vi ikke fik var "Kvinde min", men vi overlevede ogsaa uden - og kom hjem med stemmen rimeligt intakt. :)


Det er tredje gang jeg har set Kim Larsen live - alle tre gange i Shepherd's Bush Empire. Jeg havde aldrig hoert om "Kjukken" indtil de kom til London og det var foerst anden gang jeg hoerte dem at det gik op for mig at de rent faktisk var en gruppe der havde holdt sammen i flere aar. Karsten Skovgaard var den foerste jeg lagde maerke til, da han simpelthen er en helt fantastisk guitarist. At han saa ogsaa kan synge Joanna bliver det jo ikke vaerre af!


Jeg har altid vaeret lidt forelsket i en bassist, men til trods for at Vagn Smoerhaar helt klart agerer det kvindelige traekplaster i Kjukken, saa er han altsaa ikke lige min type. En udemaerket bassist er han dog. :)


Trommeslageren saa vi ikke meget til fra den vinkel hvor jeg stod, men jeg havde god udsigt til hans stortromme med ordet "MONS" paa forsiden. Vi har altid haft en Mons i familien og jeg elsker bare det navn og sendte en kaerlig tanke til NordSjaelland paa den konto. :)


Jeg kan ikke lade vaere med at more mig over at en halvgammel rockmusiker stadig kan tiltraekke saa vidt et publikum og for den sags skyld saa forholdsvis ungt et band. Han kan altsaa lidt mere end bare sit fadervor, den knaegt!

12 november 2011

Hold fast hvor er jeg haes!


Det er da helt ufatteligt saa haes man kan blive af at gaa til en koncert. Man skulle mene det var dem paa scenen der skulle blive haese og det kan det da ogsaa godt vaere de blev, men jeg vil antage, tro og mene at jeg nok langt fra er den eneste fra aftenens publikum der er haes i dag!


Saa vidt jeg lige kan komme i tanker om maa det vaere fjerde gang vi har besoeg af TV-2 i Shepherds Bush Empire. Den Danske Kirke og KFUK arrangerer koncerterne og har efterhaanden haft en hel del rigtig gode danske navne paa tapetet. Det er dog ikke lykkedes at faa lokket Gnags herover endnu (jeg aner ikke om de har proevet, men de burde!), men det kan vel naaes endnu?


Jeg troede det var fjerde gang vi har haft TV-2 paa besoeg, men ifoelge min blog fra 2008 om en TV-2 koncert maa det vaere sjette gang, men det er egentlig ogsaa fuldstaendig lige meget, for jeg tropper gladeligt op gang paa gang. :)


Vi blev praesenteret for en del af det nyere materiale, men fik ogsaa nogle af de gode gamle trawere med, som det sig hoer og boer paa en jubilaeumstur. Gad vide om bandet nogensinde havde forestillet sig at 30 aar efter de foerst fandt sammen ville de spille paa Shepherds Bush Empire? De ved nu at det de ikke behoever bekymre sig om der dukker nogen op, for salen er fyldt hver gang!


I anledningen af jubilaeet var der en del gaester paa scenen. Jeg gaar ud fra at der var folk i publikum der vidste hvem de allesammen var, men jeg maa indroemme jeg ikke havde hoert om Kira Skov foer og indtil i morges troede jeg hun hed Pia!


Yepha havde jeg set en optagelse af fra Beach Party i Skive for nogle aar siden og jeg skal ikke sige andet end han fik sat skub i salen - eller rettere loftet. Det var altsaa ret morsomt at hoere rap paa dansk! 
Ogsaa paa programmet var Camille Jones, som jeg lige skal have udforsket lidt yderligere - og Andrea Pellegrini, som overraskede mig fuldstaendig, da jeg ikke var klar over hun var operasanger.


Sidst, men ikke mindst, var der Tina Dickow, som aabnede koncerten sammen med Steffen Brandt. Hun var ogsaa med sidste gang TV-2 var i London og jeg har siden stiftet bekendtskab med hendes musik.

Det var ikke alle der var lige tilfredse med de mange gaester, hovedsageligt fordi mange ikke kender til dem, men alt i alt var det en fed aften. Atmosfaeren er fantastisk og hver gang er det en chance for at moede folk man ikke har set i 100 aar.



Den 17 Marts gaar det loes igen - naar Kim Larsen igen kommer paa visit. Jeg glaeder mig allerede!

10 november 2011

Begejstringen vil ingen ende ta'


Gaet lige hvad der staar paa billetten i morgen aften. Jeg ELSKER TV-2, isaer naar de kommer til London. Jeg tror det maa vaere 4. gang de gaester Sherpherds Bush Empire og der er fuldt hus hver gang.

Ih, som jeg glaeder mig til at hoere Steffen Brandt sige "Good Evening - swinging London". :)
Good evening - swinging London