En lang, men en dejlig dag - trods alt...

Klokken 06.45 gik radioalarmen igang og morgenvaerten paa LBC snakkede til mig. Jeg begyndte saa smaat at vaagne og pludselig var jeg HELT vaagen, for hvad var det egentlig lige de sagde?

"All Southeastern trains to Cannon Street and Charing Cross are cancelled!" SUUUK - det er lige netop de to destinationer mit tog koerer til. Der er en kaempe ildebrand i Sarf London, som gjorde at alle togene maatte aflyses og/eller omdirigeres til Victoria. Det er ikke vildt snildt, naar man arbejder i City!


Naah, det hjalp ikke at sidde hjemme og vaere traet af det, saa jeg begav mig til Penge East; en anden station end den saedvanlige, og haabede paa at jeg kunne faa et rimelig fornuftigt tog der fra. Jeg elsker at gaa en anden vej end den saedvanlige, for der er saa meget andet at se paa.

Det viste sig at vaere en rigtig god ide at gaa til Penge East, da der gik tog til Blackfriars, som godt nok er i den sydvestlige side af City, mens jeg arbejder i den nordoestlige, men City er ikke stoerre end man kan gaa!

Toget var spaekket med folk, men alle var i den samme baad, saa vi naaede helskindede frem. Det fede ved pludselig at lande i Blackfriars er at man saa faar en helt anden gaatur med paa vejen. Jeg havde helt glemt at to af mine yndlingskirker ligger paa den rute; nemlig "St Andrew by the Wardrobe" og "St Pauls".

Jeg husker tydeligt den foerste gang jeg kom forbi "St Andrews by the Wardrobe" og jeg var helt 100% sikker paa jeg havde hoert forkert, for hvordan i alverden kunne en kirke hedde saadan? Det viste sig at kirken ligger ved siden af en gammel konges omklaedningslokale og derfor navnet!

Min anden yndlings: St Pauls, bliver jeg ALDRIG traet af at tage billeder af. Kuppelen er saa utrolig smuk og saa kan jeg saa godt lide den lille have som ligger rundt om kirken. Det er saadan en spaendende bygning og et fedt omraade.

Naah, jeg skulle jo saadan set paa arbejde og kunne ikke staa og tage billeder hele dagen, men jeg kunne dog ikke dy mig for at snuppe et billede af gaarsdagens indebrand, som vi aldrig saa, til trods for det var ca 150m fra mit kontor! Vi hoerte en hulens masse udrykning i gaar formiddags og pludselig kunne vi se paa tvskaermen at der var en stor brand i "London's financial district!" Lidt sjovt at resten af verden kunne foelge det paa nyhederne, mens vi slet ikke kunne se det og det var lige for naesen af os! Bygningen saa dog noget medtaget ud i dag, men vejen var da aaben igen.

Vores internetforbindelse og dermed al vores web enabled software var i udu hele dagen. Joesses, hvor var det irriterende. Det er da helt utroligt saa afhaengige vi er af vores forbindelse. Det er faktisk uhyggeligt. Heldigvis var vores telefoner ok, saa vi kunne blive paa kontoret og faa en masse filing gjort!

Jeg havde en lunch invitation i dag. Jeg skulle stille paa Gows klokken 12.30, for at moede et par gamle kolleger. Efter som der var begraensninger for hvor meget vi kunne lave paa kontoret, fik vi en god og temmelig lang lunch! Det er overhovedet ikke svaert at overtale en selv til at blive siddende laenge nok til at faa en 3-retters menu der. Maden er fantastisk - og selskabet var godt. (",)

Jeg tog forholdsvis tidligt hjem, da man aldrig kunne vide om togene var aflyst igen. Heldigvis gik det ikke saa galt, faktisk gik mit tog kun en 3-5 minutter senere end aftalt.

Paa hjemturen stod jeg paa toget og holdt lidt oeje med om man monstro kunne se roegen fra den store brand og pludselig gik det op for mig at den disede udsigt slet ikke var dis - men roeg! Joesses, hvor maa det have vaeret en stor brand. Den havde braendt i mindst 18 timer paa det tidspunkt. Det var godt nok heldigt at ingen kom noget til!

Da jeg kom hjem fik Lloyd og jeg oeje paa at vores fantastiske orkide er ved at saette endnu en blomsterstaengel. Taenk sig at vi aldrig har kunnet holde liv i en orkide og nu har vi en der efter foerst at have afblomstret pludselig gav sig til at blomstre og nu har staaet i fuldt flor siden foerst i November!

Joesses, hvor er jeg stolt!

Nu har solen saenket sig over Sarf London og klokken naermer sig sengetid med raske fjed. Da jeg vaagnede i morges troede jeg dagen skulle blive en ren pine og det tegnede det ogsaa paa, da jeg kom paa arbejde. Heldigvis gik det ikke saa galt. Nu er jeg traet!