20 april 2007

Endelig blev der tid til en tur

Jeg har simpelthen haft saa travlt paa det sidste, at jeg ikke har haft tid til rigtig at gaa i min frokostpause. Jeg elsker at gaa - og isaer at gaa paa opdagelse i the City, for der er bare saa meget at se.

Det fik jeg raadet bod paa i gaar, hvor jeg snuppede en tur paa knap 5km. Dejligt!

Gaarsdagens lunch time vandring startede ad London Wall, som er lidt for larmende og osende for en gaatur, men den leder til saa mange skoenne steder at jeg baerer over med det.



Vejret var, som lovet, helt fantastisk. Der var minimum 21 grader, maaske lidt mere. Der sad folk ude over alt. De fleste havde sparket skoene af og loesnet slipset og sad og gumlede paa en sandwich og laeste en avis, mens de noed det gode vejr.
Fra London Wall drejede jeg ned gennem Noble Street til St Paul's. Der foregaar saa meget byggeri i the City og jeg var lige ved at tro at jeg ikke kunne komme igennem, men der var heldigvis aabent for folk til fods. Jeg kunne naturligvis vaere gaaet en anden vej, men nu var det lige den rute jeg havde udset mig.
The City staar i blomst, saa det er en fryd og jeg fik et par overraskelser under vejs, da jeg f.eks. fik oeje paa at Rhododendronen var i blomst ved St Paul's. De plejer foerst at blomstre i Maj, saa de er virkelig tideligt ude.
Ved St Paul's var der simpelthen pakket med turister. Hvor heldigt for dem at de komme lige som vejret arter sig og London viser sig fra sin aller paeneste side.
Jeg ville gaa ned over the Wibbly Wobbly bridge, men stoppede lige og koebte en sandwich foerst. Jeg er jo netop ikke turist og har derfor den fordel at vide at sandwich-handlen er meget bedre paa den nordlige side af floden!
Sandwichen skulle dog indtages paa the South Bank; uden for the Tate Modern, som jeg desvaerre ikke hade tid at besoege paa indersiden.
Wibbly Wobbly var travl som altid. Broen, the Tate Modern og the London Eye har bragt turismen paa the South Bank. Det er saa dejligt at se. Der var saa oede og forladt indtil for knap 10 aar siden og nu er det et af de skoenneste steder i London! Om aftenen vrimler det med mennesker hele vejen fra Tower Bridge til Westminster bridge og der er saa mange skoenne steder man kan stoppe og faa en lille drink eller noget at spise.
Shakespeares Globe staar lige ved siden af the Tate Modern. Der er ingen tvivl om den har faaet mange flere besoegende siden Tate Modern og the Wibbly Wobbly er kommet til. Nu vi har broen er det lykkedes at lokke turisterne til Sarf London; et sted hvor de tidligere ikke ville droemme om at besoege - og sikkert fik at vide af deres guide at der ikke var noget at se.
Pludselig var klokken blevet mange, saa jeg smuttede over Southwark Bridge, op forbi Mansion House og the Bank of England, tilbage til min pind.
Jeg fik lavet saa meget i gaar eftermiddags. Jeg er sikker paa der er en forbindelse!

3 kommentarer:

Krebsinden sagde ...

Det lyder så hyggeligt med de gåture i frokostpausen, og dejligt at du gider berette om dem :-)
Farer du aldrig vildt?

Lene sagde ...

Jeg elsker dine gåture Tina, hvorfor bliver broen kaldt the Wibbly Wobbly bridge? Jeg er for doven i dag til at slå det op, det er nemmere at spørge dig :-)

Tina - omme i London sagde ...

Nej, jeg farer ikke vild. Jeg har boet i London i mange aar og har altid gaaet meget. Jeg er glad for I har glaede af mine gaature, jeg nyder dem virkelig selv.
The Wibbly Wobbly bridge er et oegenavn for "The Millennium Bridge". Den har et helt specielt ophaeng og da den foerst blev aabnet vuggede (wobbled) den saa meget at de blev noedt til at lukke den, stramme den lidt op og saa aabne den igen. ALLE ved hvilken bro man mener, naar man kalder den the Wibbly Wobbly. (",)