Sidste nat var det hundekoldt. Vi havde sovekammervinduet til at staa paa klem - og det kunne maerkes, da jeg sneg en fod ud fra under dynen her til morgen.Da jeg kiggede ud i haven, opdagede jeg hvor koldt det havde vaeret. Der var is paa graesset. Brrrrrr...
Paa trods af det kolde graes var det tydeligt at se at vejret i dag skulle blive rimeligt.
Hele dagen havde vi den skoenneste blaa himmel. Flyvemaskinerne tegnede fede hvide streger paa det blaa laerred, mens jeg gik og droemte om hvor jeg kunne flyve hen - i tankerne. Realiteten byder ikke paa nogen flyvetur foreloebigt, grundet manglende fodfaeste i det Londonske hjem!
Arbejdsdagen var let at komme igennem, da jeg vidste den ville lede til 10 dages ferie! Foerst skulle jeg et smut til Canary Wharf og nyde et glas et eller andet med en flok gamle kolleger i forbindelse med et forestaaende bryllup. Da jeg steg af ved West India Quay fik jeg oeje paa en ordentlig roegsky. Det saa ud som om der var baal i den store wigwam. Gad vide hvad braendte?
Der var spaekket med mennesker i West India Quay og til trods for omraadet er ret overskueligt og jeg kender det som min egen bukselomme, saa skulle der et telefonopkald til foer jeg fandt de ventende kvinder paa Bar 38.
Vi snakkede, grinede og drak vin til den helt store guldmedalje. Nej, hvor var det godt at udveksle lidt sludder med alle de skoenne kvinder. Det er bare 100 aar og en sommer siden vi sidst saas - og nu jeg naevner sommer... Vi sad UDE indtil klokken ti - helt uden at faa lungebetaendelse! Nej, hvor var solnedgangen bare smuk. Efter sigende skulle vejret blive helt fantastisk i denne weekend.
1 kommentar:
Årh Tina, der er bare altid så dejlig højt til himlen hos dig!
Send en kommentar