Temperaturen i gaar morges laa paa en 7-8 grader, vil jeg skyde paa, men da jeg skulle til et moede i Holborn i loebet af formiddagen var den faldet en 3-4 grader og det var saadan retinderligt koldt og fantastisk vejr til en lille gaatur.
Moedet var i
Holborn Bars, som er en utrolig flot bygning, som jeg vidst har fortalt om foer. Bygningen optager en god del af vejen Holborn, lige overfor Gresham College.
Bygningen er imponerende ude fra vejen, og ikke mindre saa, naar man begiver sig ind i gaarden.
Jeg tror faktisk aldrig jeg har vaeret indenfor foer, men det har jeg nu og jeg kunne sagtens faa nogen tid til at gaa med et fotografiapparat og fri adgang til til alle krogene! Om saa det var lunchen de serverede derinde, saa var den hundrede gange bedre end hvad vi plejer at faa serveret, saa jeg stemmer klart paa vi skal bruge det som et fast moedelokale!
Jeg dryssede tilbage til vores eget kontor et par timer senere, forbi rosenhaven ved
Christ Church Newgate. Der er stadig masser af roser i blomst, men det er godt nok saa som saa med blade paa dem og jorden baerer tydelige spor paa aarstiden.
Min elskede og en af vores naboer havde sat mig staevne i St John's i Smith Square efter arbejde. Vi havde billetter til maanedens Rosenblatt Recital, hvor den kinesiske operasanger Yijie Shi skulle staa paa de skraa braedder. Jeg maa indroemme jeg havde lidt svaert ved at forestille mig hvordan det ville tage sig ud, ikke mindst da jeg saa programmet, som indeholdt alt fra Mozart, til Verdi, Rossini, Puccini, Lehar og en japansk og to kinesiske komponister!
Mozart kan jeg lige saa godt sige som det er, var ingen succes, det var altsaa mere end han kunne hamle op med, men saa snart vi kom over i de italienske og franske tekster, saa kom han til sin ret og da han sang paa japansk og kinesisk stod de smaa haar i nakken ret! Sidste sang paa programmet var Puccinis "Saa kold den lille haand er..." som jeg selvfoeligelig i mit hovede synger paa dansk, well, i hvert fald den ene linie, for det er vidst den eneste jeg kender! :)
Aftenen var en succes, Yijie Shi fik det stoerste bifald vi har vaeret vidne til i rigtig lang tid og han saa meget tilfreds ud med sigselv.