Aftenens invitation

Det er den tid paa aaret igen, hvor arbejdsafteninvitationerne er lidt for mange til at der ogsaa kan blive tid til at have et privatliv. Jeg ved det er det samme hvert aar, men ikke desto mindre overrasker det mig gang paa gang at der kan vaere saa mange lejligheder man burde deltage i. Aftenens var en af dem jeg ikke kunne springe over, men det var saa heldigvis ogsaa en med en organisation jeg har stor tiltro til, nemlig en traeningsorganisation, som hjaelper teenagere fra mindre priviligerede baggrunde til at faa arbejde i the City. Det er nemlig ikke altid nogen nem sag!

Aftenen blev holdt i Chelsea fodboldklubs stadion i Fulham Broadway. Jeg har ikke en pind forstand paa klubfodbold, men jeg ved da saa meget at Chelsea er en af de stoerre og mere populaere klubber og at de af og til vinder en cup eller to.

"Motivation" og "lederevner" var aftenens tema og den olympiske mester Roger Black kom og holdt tale for os. Han er en meget brugt "motivational speaker" og jeg maa indroemme han var rigtig god. 

Jeg har altid vaeret vild med atletik, og var faktisk selv en rimelig atlet, som barn og i mine teenageaar. Jeg har aldrig vaeret nogen hurtig loeber ( ulig den gode Hr Black!), men hoejde, laengde og tre-spring var jeg faktisk temmelig god til. Olympiaden er, i mine oejne det ultimative sportsstaevne for enhver atlet og saa sandelig ogsaa for en atletikfan og i aften fik jeg lejlighed til at sidde med Roger's olympiske medalje i haanden!

For hulen, hvor jeg glaeder mig til Olympiaden kommer til London. Jeg tror mine medaljechancer er ovre i dette liv, men derfor kan man da godt nyde at se andre vinde deres og jeg maa indroemme jeg foelte mig som lidt af en "Olympian", da jeg sad der med medaljen i haanden.

Aftenens invitation

Aftenens invitation var til en foedselsdagsfest, som skulle holdes paa "The Mango Tree" restauranten i Grosvenor Place. Vi havde oprindeligt faaet besked om at moede op paa en anden restaurant i the West End, saa min elskede havde sat mig staevne paa Charing Cross station, saa vi kunne gaa de ti minutter op til restauranten sammen.

Vi gik over vejen til Trafalgar Square, hvor jeg lynhurtigt fik oeje paa den blaa hemmelighed paa den fjerde plint. Den skal afsloeres paa mandag, saa indtil videre maa vi noejes med den indpakkede version af en kaempe flaskepost, eller hvad nu det er vi kalder saadan et lille skib i en flaske paa dansk. :) "Ring ring" loed der og saa var der telefon til min elskede. "Far, der render vand ned i min lejlighed og brandalarmen larmer helt vildt" loed der og i loebet af ingen tid havde vi faaet aflyst aftenens restaurantbesoeg og begav os hjemad, mens den unge dame fik strenge instrukser om at ringe til brandvaesenet, saa de kunne bryde ind i lejligheden ovenover for at faa styr paa vandet.

Jeg havde ellers planer om at skulle naa at faa en del elefanter med i lyskassen i loebet af i aften, men det faar vente. Den vaagne laeser kan maaske faa oeje paa fire styks midt i billedet - en er turkis, en er orange/roed, en er graa og en gul. Jeg finder en lejlighed til at fotografere dem lidt taettere paa!

Toget var aflyst af en eller anden maerkvaerdig grund, men vi naaede da frem til London Bridge og videre med et overfyldt tog der fra. Jeg havde heldigvis vaeret forudseende nok til lynhurtigt at smutte ind og koebe en sandwich og en flaske vand, for jeg vidst det godt kunne gaa hen og blive sent inden vi fik noget at spise...

Uden for lejligheden holdt der guderne maa vide hvor mange politibiler og der var en livlig aktivitet. Vi blev straks spurgt om vi boede i den omstridte lejlighed, men der kunne vi jo ikke lige hjaelpe. I stedet gik vi ind og kiggede paa hvor vaad lejligheden var. Det var ikke saa galt endnu, men vi kunne se de vaade maerker sprede sig langsomt.

Der var vand paa koekken, stue, hall og badevaerelsesloftet, som sikkert bliver noedt til at blive mindst malet, hvis ikke pudset. SUK! Paa tapetet paa den ene vaeg hang der en stor vandbobbel. Vi grinede lidt af den, for den sad UNDER tapetet, som maa vaere meget elastisk!

Pludselig loed der BANG BANG oppe fra og saa var politiet brudt ind i lejligheden. De fandt en stophane og fik styr paa vandstroemmen. Jeg kiggede en ekstra gang, da jeg fik oeje paa badekarret uden for vinduerne, men det viste sig at der lige var blevet sat et nyt badevaerelse op og det gamle badekar stod og ventede paa skraldemanden! Jeg tror ikke VVS-manden der havde sat det nye badevaerelse ind just havde den helt store kranfoerereksamen! Man maa haabe de har forsikringen i orden!

Vi smuttede op og kiggede paa overboens doer, inden vi gik hjem. Det saa ikke godt ud! Jeg tror ikke de kan noejes med en ny laas, men bliver noedt til at faa en ny doer ogsaa! Laasen laa ude paa badekarret. Der er nogen der faar sig en overraskelse, naar de kommer hjem.

Jeg havde krydset fingre i det stille hele vejen hjem, for der ikke laa en doed person i badekarret paa foerste sal for der er altsaa graenser for hvor laenge man kan lade vandet rende i en lille lejlighed, inden man laegger maerke til det!

Pyha!

Aftenens invitation og lysekrone

I aftes havde vi inviteret os selv til folkemoede i Walthamstow Assembly Hall i Nordoest London. Moedet handlede om hvad der skal ske i London efter olympiaden i 2012. 

OestLondon nyder rigtig meget godt af olympiaden og de traenger godt nok ogsaa til det. Mange steder (de fleste) har ikke blevet renoveret siden 30erne, mens nogen ser ud som de gjorde i Victoriansk tid!

Jeg tog toget til Walthamstow Central og gik op til Walthamstow Assembly Hall igennem et for mig forholdsvis ukendt omraade af London. Jeg har altid holdt mig vaek fra OestLondon, da der virkelig ikke er noget at komme efter.

Det er ikke fordi gadebilledet ikke er spaendende, men det er saa forsoemt at alt det flotte og gamle nu bare traenger til at blive revet ned og noget nyt bygget. Olympiade omraadet straekker over hovedsageligt fem kommuner: Newham, Hackney, Waltham Forest, Tower Hamlets og Greenwich. Fem olympiade ringe - fem kommuner.

En ting var jeg meget forundret over da jeg naaede frem og det var at jeg aldrig havde vaeret forbi Walthamstow Assembly Hall foer. Kommunekontoret og moedehallen ligger side om side og er simpelthen saa flotte at jeg bestemt ville huske hvis jeg havde set dem foer!

Desvaerre havde jeg ikke mit gode fotografiapparat med, saa jeg maatte noejes med billeder taget med mobilbilledferingsapparatet.  

I aftenens anledning var der taendt for det store springvand foran bygningerne og der stod rigtig mange og kiggede paa, indtil vi blev sendt ind for at sidde ned, parat til moedet. 

"I'm sure it said no 'no photography' in here" paastod min elskede, men det havde jeg ikke set og jeg saa da mange andre der ogsaa tog billeder, saa det tog jeg let og elegant. Loftet var rigtig flot og aftenens lysekrone bestod af et stort lysshow!

Der var syv personer paa panelet: Boris Johnson, Sebastian Coe, Margaret Ford, John Armitt, Tanni Grey-Thompson, Jules Pipe og sidst men ikke mindst Jenette Arnold, som gjorde et rigtig godt stykke arbejde som ordfoerer.

Ok, det var lidt svaert at faa den gode Boris Johnson til bare tre minutters taletid... Han er simpelthen skide skaeg, men ogsaa ualmindeligt intelligent og en god taler, der formaar at faa folk til at doe af grin og alligevel foele de har faaet svar paa det de har bedt om.

Tanni Grey-Thompson er en af mine yndlingsatleter. Hun har Spina Bifida og har siddet i koerestol siden hun var 6 aar gammel. Hun er gift og har en lille datter og saa er hun indehaver af 11 olympiske guldmedaljer, fire soelv og en enkelt bronze! Desuden har hun en jernvilje og en passion for sport som er sjaelden i folk der ikke ogsaa er fysisk handikappede. Er der noget at sige til hun var den paa podiet jeg aller helst ville have moedt personligt. :)

Sebastian Coe var primus motor i at faa olympiaden til London, saa uanset om man ikke var fan af ham i et par smaa shorts (ahemmm...) for 25 aar siden, saa kunne man da lynhurtigt blive det nu. Han har gjort saa meget for London, at han kunne blive fremtidens Sir Christopher Wren. Sir Christopher Wren genopbyggede the City of London efter den store brand i 1666. Seb Coe ordner the East End, saa den kan foelge med efter 2012.

Laeg i oevrigt maerke til der er to forskellige tegnsprogstolke paa billederne. Jeg taenkte fluks paa Liselotte. Joesses, de arbejdede for foeden! Det gjorde rulletekstskribenten ogsaa, men han/hun lavede godt nok mange fejl! Altsaa, det skulle selvfoelgelig gaa tjept, men alligevel.

Paa hjemturen koerte vi lige gennem alle de store byggepladser, hvor olympiadefeberen raser. Jeg har allerede advaret dem paa arbejde at jeg ikke har tid til at gaa paa arbejde mens der er olympiade - jeg skal sidde paa foerste raekke, hele tiden!

Torsdag - gul og aftenens invitation

I aftes stod invitationen paa middag i the Army and Navy club i Pall Mall. Vi skulle have et moede der foerst og saa middag bagefter. Man kan let fristes til at tro at saadan en middag er meget stiv og kedelig, da den er fyldt med tradition og pomp and circumstance, men del af traditionen er en appetit for vittigheder og sjove taler. En af traditionerne er at der altid bliver bedt bordboen. Det er ikke lige noget jeg plejer at goere mig i, men jeg maa indroemme at hvis det bliver gjort som i aftes, saa tror jeg vi skal have det indfoert hjemme. Vi skreg af grin og efter vi havde sat os fik boennen en klapsalve. Tradition behoeves ikke vaere kedeligt!

Da jeg saa forretten kom jeg i tanker om dagens farve var gul. Jeg havde lyst til at tage citronen med hjem, jeg synes den var saa smuk. Flot saa det ud, men maden var faktisk ikke noget at raabe hurra for, til trods for vi fik fisketallerkenen til forret, and til hovedret, og apple crumble til dessert. De er da ellers alle nogle af mine livretter, men jeg synes altsaa sjaeldent mad lavet til saadan en stor middag er saerligt spaendende. Desuden kan englaendere ikke stege and. Jeg kender and som noget af det laekreste og moereste koed og til trods for det hoeje fedtindhold ender det her altid med at vaere sejt. Jeg har sgi da aldrig stegt en and der blev sej, saa jeg aner ikke hvordan i alverden de goer det. Maaske de skulle proeve at staa i laere hos en dansker eller en kineser - eller evt. skrue lidt op for ovnen, siger kloge Aage her. :)

Anyhow, skidt pyt med maden, aftenen gik over al forventning. Jeg havde taget en kollega med, som aldrig havde vaeret til saadan en event foer og han fik sig lidt af en overraskelse, da det gik op for ham at tradition og formalitet ikke altid gaar haand i haand. Det var i oevrigt foerste gang jeg havde vaeret i the Army and Navy klub, som er en meget flot bygning med nogle skoenne rum. Der kunne jeg faa meget tid til at gaa med et fotografiapparat...

Oh, og saa opdagede jeg selvfoelgelig i morges noget andet som ogsaa er gult, men det faar vente til weekenden... :)

Saa blomstrede er tæpperne

Aftenens invitation gik til Mansion House, hvor the Lord Mayor havde inviteret til drinks paa de stormoenstrede og storblomstrede taepper, som jeg vidst har naevnt foer.

Aarsagen til invitationen var en tak til de der staar for at faa firmaernes stemmer noteret og faar slaebt dem med stemmeret ned til stemmeurnerne. I verdensfirmaets tilfaelde er det mig og jeg fik to invitationer, saa jeg kunne tage en med. Jeg havde ellers inviteret min elskede, som brokker sig over han aldrig er inviteret med til alle de fine ting jeg gaar til, men da han endelig fik en invitation sagde han nej! Han syntes jeg skulle tage en kollega med, saa det gjorde jeg.

Vinen var god og den nye Lord Mayor holdt en rigtig paen takketale - og var desuden rigtig sjov. Ham er jeg spaendt paa at hoere mere fra over hans aar som Lord Mayor.

Aftenens invitation

En rigtig abefest - det er hvad jeg skal til i aften; watch this space!

Aftenens invitation

Vi skal holde firmafest i aften og slaget skal staa paa den revolutionaere VODKA bar i Leadenhall Street. Aabenbart er baren i pengeboksen i den gamle Midland Bank, saa det skal nok blive spaendende.

Jeg er lidt spaendt paa hvordan i alverden det kommer til at gaa, for jeg synes lige som hele kontoret har staaet paa den anden ende hele dagen og jeg kan lugte at de unge maend har taget duftevand paa, mens de unge piger er parate til at vise sommerben. Jeg ville oenske jeg havde mit gode fotografiapparat med, men maa tage til takke med mobilen - for bevismateriale skal man da have efter saadan et gilde. Jeg haaber godt nok der bliver serveret noget at spise, for ellers maa jeg til den naermeste poelsevogn!

Aftenens invitation - med lysekrone

Aftenens invitation gik til saesonens sidste SIMA moede, som skulle holdes i the City Club i Old Broad street.
Aftenens taler var Bernie Till, som for nyligt er gaaet paa pension, men som har arbejdet over 40 aar i the City. Han var hylendes morsom og forstod virkelig at traekke alle forskellene fra da og nu frem og konkluderede at dagens City er et bedre sted end det var for 40 aar siden og det bliver jeg noedt til at hold med ham i. Bare i de 17-18 aar jeg har begaaet mig i the City har den aendret sig saa meget at den naesten er uigenkendelig - men for det bedre. :)

De har egentlig en del flotte lysekroner i the City Club, men denne her har jeg faktisk aldrig lagt maerke til foer. Den haenger ude i indgangen og kunne da sagtens (med lidt matematisk snilde...) fikses til at haenge ude i vores porch. Jeg tror faktisk den ville se helt paen ud derude. :)

Aftenens invitation

Aftenens invitation er til "Lord of the Rings" forestillingen paa the Theatre Royal i Drury Lane. Det siges at vaere en ualmindelig fin forestilling, som er flot iscenesat; der er bare et problem...

Jeg bliver noedt til at sige nej tak, for jeg kan ikke naa det! Oh well, you can't win them all!

Aftenens invitation

Da jeg naaede til stationen i aftes var der kaos, da der var en "fatality in the Lewisham area". GRRR... samtlige tog i min almindelige retning var enten aflyst eller haabloest forsinkede! Jeg fattede mobilen og ringede hjem, for at fortaelle at det ville tage nogen tid foer jeg kom hjem. Telefonen blev svaret med det samme, da min elskede var lige ved at ringe til mig for at spoerge om ikke jeg havde lyst at spise paa Song Que Cafe?
Det tog ikke mange sekunder at beslutte og foer jeg havde set mig om var jeg blevet samlet op og vi koerte til Kingsland Road, hvor vi endda var heldige nok at finde en parkeringsplads 20 sekunder fra doeren!

Maden var, som altid, fantastisk, men for en enkelt gangs skyld lykkedes det os at lade vaere med at bestille 40 retter mere end hvad vi egentlig kan spise!

Vi stoppede et smut ved Shad Thames paa vejen hjem. Hver gang jeg kommer der droemmer jeg om at have koebt en kaempe lejlighed der for ti aar siden. Havde jeg gjort det, ville vi have vaeret millionaerer i dag. En magen til den jeg droemte om er til salg for lige knap £2,000,000. Dengang kostede den knap £200,000 og det synes vi var helt vildt dyrt! Oh well, the hindsight trader always wins...

Aftenen var saa lun og laekker at alle gik ude i skjorteaermer, skoent klokken var omkring ti! Noegenbaderne er noegebadere hele aaret rundt, bare hvis nogen var i tvivl. :)

Udsigten fra flodsiden er helt fantastisk. Gennem "hullet" i Tower Bridge kan man se the Gherkin til venstre og the Tower til hoejre. Suk, hvor er der smukt!

Aftenens invitation

Aftenens invitation i aftes var en af de lidt usaedvanlige. Et advokatfirma havde inviteret til "Client party", hvilket er meget normalt, men festen skulle holdes paa "Volupte", som er et usaedvanligt sted i sig selv - og i saerdeleshed som et client party!

Stedet ligger ca. 20 minutters gang fra kontoret og vejret var saa fint at jeg besluttede mig for at gaa der ned. Jeg gik ned ad London Wall og krydsede ind gennem Postman's Park, som er et af mine yndlingssteder i the City.

Tulipanerne blomstrer, som om de var betalt for det, mens egernerne proever ihaerdigt paa at udrydde dem, de elsker nemlig at spise blomsten. Vi havde problemer med egern i haven til vores forrige hus. Hver gang jeg lagde loeg i jorden, gravede de dem op, gnaskede i dem og smed dem til side. De havde ikke taalmodighed til at vente paa blomsten!

Og nu vi er ved det med blomsterne, saa haaber jeg altsaa de smaa baester lader de her vaere!

Volupte ligger paa en sidegade til Fetter Lane, saa jeg havde lejlighed til at snuppe et billede af Holborn Bars bygningen paa High Holborn.

Jeg drog ned til Volupte og blev overrasket da jeg blev vist ned i en moerk kaelder, som foeltes mere som en natklub end et sted hvor advokater holder client parties...

Der var musik, hvilket er ret usaedvanligt for saadan en aften, men det blev leveret af et godt lille jazz band, saa jeg klagede ikke.

Pludselig kom der nogen og haengte en stor kraftig hulahopring op i loftet og inden jeg fik mig set om kom den unge dame til venstre gaaende ind i en glimtende blaa og hvidstribet bikini... (billedet har jeg laant fra websiden!)

Hun lavede en flot ehmmm... gymnastikopvisning i ringen og fik en alletiders klapsalve (eller rettere "klapsavle..." fra maendene, i hvert fald).

Kort tid efter kom to kvinder spankulerende ifoert lange rober og baerende paa porcelaensdukker. De havde et lille "tea party" (hvor dukkerne blev stinkendes stive, da deres te var fortyndet kraftigt med gin!) og endnu en klapsalve fulgte.

Efter endt show begyndte musikken igen. Denne gang var det ikke jazz, men vild diskomusik og volumen var ogsaa blevet skruet op en del. Jeg foelte lidt som om jeg burde vaere anderledes klaedt, burde drikke store vodkabaserede drinks og burde danse vildt og inderligt, som var jeg 21 igen!

Advokaten som havde inviteret mig greb resolut alle sine kunder og slaebte os med paa den naermeste restaurant! Vi kunne overhovedet ikke snakke sammen inde i Volupte og det var lige som meningen med hele aftenen!

Jeg havde aldrig hoert om stedet foer, men det er helt sikkert at jeg gerne ville der hen igen, men i lidt et andet selskab. Anyhow, vi havde en rigtig hyggelig aften paa Bertorelli's, som ligger 10 skridt fra Volupte, saa ingen skade var sket. Jeg gad dog godt vaere en flue paa vaeggen hos advokatfirmaet i dag, for jeg tror der falder braende ned i Marketingsafdelingen!

Jeg tog toget hjem fra Charing Cross - det gjorde disse to St George's day celebranter ogsaa. :)

Aftenens forestilling

I aften havde vi endelig tid til at acceptere en invitation til en af Rosenblatts recital aftener, som vi ikke havde vaeret med til siden engang foer jul!

Vi havde aftalt at moedes ved St John's kirken klokken 19.00, men jeg skulle bare liiige staa og hoere Big Ben slaa syv, inden jeg kunne drysse der om.

Det var raakoldt og lidt skummelt ved St Margaret's church, saa jeg satte farten op, for ikke at komme til at fryse.

Jeg skulle dog stadig lige have tid til at faa et billede af Big Ben og the London Eye inden det blev moerkt, og jeg vidste jo at Lloyd havde bilen med, saa han ville ikke staa og fryse nogen steder. :)
Vi naaede til kirken tidsnok til at naa at faa et glas vin og en enkelt kanape, inden vi skulle op for at indtage vore saeder, saa vi kunne hoere de smukke toner fra tenoren Roger Padulles og pianisten Iain Burnside.
De skuffede over hele hovedet ikke, tvaert imod! De havde valgt en smuk serie arier og sange og man fik helt gaasehud af den smukke stemme og det skoenne klaverspil. Jeg haaber det lykkes os at komme til en del af disse recitals i aar, for sidste aar saa det godt nok noget slapt ud!
- En dejlig maade at bruge en ganske almindelig onsdag aften!

Aftenens invitation

Aftenen's invitation var til en "dame aften" hos "agnes b" i Covent Garden.

Invitationen kom fra et advokatfirma, som har besluttet sig for at goere noget for deres kvindelige kunder. Maendene bliver inviteret til at spille golf og gaa til rugbykampe (jeg bliver ogsaa inviteret, men det har ikke den store interesse), men sjaeldent er der nogen der goer noget for de kvindelige kunder.

The ladies club would like to invite you to a fashion A-Z at the flagship agnes b store in Covent Garden. The evening will be hosted by a leading fashion editor who will give you tips on what to wear this season after which you can shop the store. A team from the Cowshed will be on hand to provide mini beauty treats.

Se det loed som noget lige for mig, saa jeg smed mig i en taxa tidsnok til at ankomme ved "agnes b" klokken syv. Da jeg ankom syntes jeg der var lidt skummelt - og det viste sig at hele den ene side af vejen havde stroemafbrydelse! Vi fik uddelt navneskilte (vaeldig praktisk i moerket!) og et glas champagne og nogle kanapeer. Efter en lille times tid var stroemmen ikke vendt tilbage endnu, saa aftenen blev aflyst.

Vi fik udleveret en "goody bag", indeholdende alt fra dameblade til syltetoej og kondomer(!) - og faar en discount voucher tilsendt i dag til forretningen. De stakkels arrangoerer var graedefaerdige og lovede at vi ville blive inviteret igen snart, men denne gang MED stroem!

"Min" advokat havde fem gaester og hun inviterede os prompte paa middag paa Bertorelli's som er en restaurant faa doere vaek fra "agnes b". Vi havde bare saadan en skoen aften, til trods for det egentlig burde have vaeret en katastrofe (ja, saadan paa lokalt plan, ikke sandt!).

Jeg glaeder mig nu stadig til vi faar den aften vi skulle have haft, for jeg synes altsaa det lyder fedt!

Aftenens lysekrone

I gaar boed paa adskillige store lysekroner; jeg kunne naesten ikke beslutte mig for hvor jeg skulle pege linsen hen!

Formiddagen boed paa et hurtigt besoeg i "The Brewery" i Chiswell Street, hvor Finexpo blev holdt. Det var ikke specielt ophidsende, men jeg var ret betaget af denne lysekronelignende tingest, som hang ude i indgangspartiet. Den lignede en af de overdaadige julepyntstingester de knalder op paa forretningerne i Boulogne i December. :)

Aftenens invitation vaar aarsagen til jeg skulle i ae stywestram. Jeg er saa heldig at jeg naesten altid er den eneste kvinde i selskabet, saa jeg kan genbruge den samme kjole mange gange, uden der er nogen der laegger maerke til det, ergo skruede jeg mig ned i min yndlingskjole for 117. gang. Faktisk var der slet ingen grund til at skrue noget som helst, men jeg fik jo heller aldring den fastelavnsbolle.

Vi skulle vaere paa the Grosvenor House Hotel klokken 19.00 til en champagne reception foer aftenens "Quoted Companies Awards 2008" blev delt ud.

Pre-dinner drinks receptionen var usaedvanlig kort og saa blev vi sat til bords og fik en hurtig introduktion og oversigt over aftenens program. Vi skulle foerst igennem en tre retters menu og saa igang med at faa udleveret de mange priser.

Alle de mange maend tilgav hurtigt den korte drinks reception, da de saa hvem skulle vaere conferencier, nemlig Mary Nightingale, som er nyhedsoplaeser (tror jeg det hedder, "she reads the news!") paa ITV - og meget afholdt. Hjemme hos os er hun f.eks. kendt som min elskedes "kaereste". Jeg skyndte mig selvfoelgelig at tage et billede af hende og sende det hjem.

Vi fik os tygget igennem maden, som bestod af den mest uinspirerende forret, som hovedsageligt bestod af "buffalo cheese" og noget tomatnoget, som smagte af ingenting. Hovedretten var udemaerket, bortset fra at det var uldimund - oehhh jeg mener lam! Det er min mindst yndlingskoed - det smager gud hjaelpe mig af uld, uanset hvad folk siger. Stik mig et stykke ko eller en gris til enhver tid, foer du giver mig lam. Anyhow, det var godt forberedt og kartoflerne og groentsagerne var himmelske. Sovsen var desuden utrolig god - og jeg er saa lidt kraesen at jeg bare spiser hvad der bliver stillet for mig. Desserten, however, var en helt anden sag. Joesses, den var god! Jeg elsker en rigtig god dessert og denne her var hele besvaeret vaerd. Det var en form for mousse lavet med toblerone og serveret med en laekker syrlig roed sorbet og noget orange surt ehmmm... et eller andet og saa saadan en fin sukkerblondetingest stukket i. Joesses, den var god!

Salen er kaempe stor og vi var omkring 1,200 mennesker samlet under omkring 8-10 kaempe store lysekroner. Det er garanteret et fuldtidsjob at holde dem rene, men joesses, hvor de funkler og glimter. Jeg er simpelthen vild med dem.

Priserne blev uddelt og saa var salen aaben i et par timer til networking. Jeg networkede direkte til garderoben og smed mig saa i en taxa, destination Sarf London. Jeg vidste jeg skulle moede op til et ultratidligt moede i dag. Nu er jeg godt nok ogsaa godt brugt. Godt det er fredag i morgen!

Man kan da blive saa laekkersulten!

I gaar sad jeg pludselig og fik lyst til en fastelavnsbolle. En med en klat creme og floedeskum inden i og godt med chokoladeglasur paa toppen.

Billedet har jeg laant her fra.

Jeg er aabenbart ikke den eneste der fik saadanne lyster, for jeg kan da se at baade Therese og Joan har haft tanken og Joan leverede saagar en opskrift!

Gad vide om jeg nogensinde faar bagt nogen. Det er aar og dage siden jeg har vaeret i DK til fastelavnsbolletid, saa jeg er egentlig overrasket over at jeg stadig pludselig kan faa lyst til dem. Jeg maa ud og undersoege bagerihylderne og se om jeg kan finde noget der kan tilfredsstille laekkersulten. Then again, det kan vaere jeg skal lade vaere, for jeg skal i "ae stywestram" i aften og der er ikke plads til fastelavnsbolledeller i kjolen!