Shabby chick

Jeg havde lejlighed til at tage til the West End i dag, saa jeg hoppede paa toget fra Sydenham og direkte ind til Charing Cross. Jeg plejer egentlig at koere med SouthEastern rail, men denne gang var det med Southern rail og uanset hvor meget jeg af og til brokker mig over SouthEastern, saa hoermer deres tog da i det mindste ikke af gammel gymnastiksal. Foej!

Jeg havde en aftale ved John Lewis i Oxford Street klokken 12.00, men jeg tog hjemmefra en times tid foer, saa jeg havde god tid til at slentre op gennem byen fra Charing Cross, over Trafalgar Square, Leicester Square, Chinatown og videre op gennem Soho til Bond Street omraadet. Solen skinnede fra en skyfri himmel, men alligevel var jeg glad for jeg havde taget noget fornuftigt toej paa, for jeg hader altsaa at fryse – og man kan saa nemt komme til det, hvis man skulle komme til at sidde i skyggen.

For nogle aar siden blev duerne sparket ud af Trafalgar Square, men de lusker stadig rundt i omraadet og bag the National Gallery fandt jeg en hel flok, som sad og solede sig relativt uforstyrret. Jeg bryder mig egentlig ikke om dem, men de er sgi da flotte, naar solen fanger deres fjer.

 

Turen op gennem Chinatown og Soho er altid spaendende og fuld af gode billeder og jeg var lige paa nippet til at gaa og dangdere lidt for meget, men holdt heldigvis oeje nok med tiden at jeg fik mig loesrevet!

Da jeg kom ud paa Regent Street var der doedsens stille og endnu engang blev jeg mindet om hvor forskellig the City og the West End er. I the City starter morgentravlheden tidligt og i the West End starter den foerst hen paa morgenen – og om soendagen foerst ved middagstid. Det foeles helt forkert at gaa rundt paa de tomme gader.

 

I tidernes morgen arbejdede jeg for DFDS som tour guide. London kontoret paa i Hanover Street. Jeg skulle lige se om jeg kunne huske hvor kontoret laa og det tror jeg nok jeg kunne – nemlig lige over for denne sjove facade. Jeg aner ikke hvad den daekker over, men flot – det er den.

Jeg skyndte mig op mod Oxford Street og John Lewis, hvor vi var et par bloggere, der havde sat staevne og lige som jeg traadte op paa fortovet fik jeg oje paa Marianne og hendes smukke datter Mille. De gik og hyggede sig og saa bare saa glade og tilfredse ud at jeg naesten ikke kunne naenne at forstyrre dem, men forstyrret, det blev de og saa snakkede vi fanden et oere af i timevis der efter!

Vi snuppede lidt lunch i St Christopher’s Place, som ellers var lige ved at blive vaek for mig, da der var blevet stillet et stillads op foran den lille bitte indgang. Vi var heldigvis ikke saa svaere at slaa af kurs, saa vi gik ind ad sideindgangen og sad saa i solen i et par timer. Efter gik turen ned ad New Bond Street, hvor de her to aeldre verdensmaend saa ud til at nyde selskabet af saadan et par laekre sild. :)

Vi fortsatte ned over Piccadilly og igennem Green Park, hvor folk laa paa graesset og legede sommer. Jeg fatter ikke de ikke allesammen doer af lungebetaendelse, men saadan jer jeg saa sart (laes: maerkelig!) .

Vi gjorde et kort holdt ved Buckingham Palace, men Lizzie var desvaerre ikke hjemme, saa vi blev ikke inviteret ind paa te. Det kan nu ogsaa vaere det samme, for jeg foretraekker nu en god kop sort kaffe.

I St James’ Park saa vi lidt paa dyrelivet og isaer var vi optagede af de her flotte gaes, som spankulerede rundt, som om de ejede det hele. Der var naesten ingen vand i soerne og pludselig gik det op for mig hvorfor. Til trods for de store regnbyger vi fik i de sidste dage, saa har vi naesten ingen nedboer faaet i aar og det saetter sine spor i soeerne.

Vi drog om til Parliament Square, hvor den Sri Lankanske saga fortsaetter. En mand er paa sultestrejke paa 13. dagen. Det lyder barbarisk, men hvad i alverden goer man, hvis man foeler at ingen vil lytte til en? Vi var nu ikke meget generet af demonstrationen, men vi havde ogsaa alt for travlt med at snakke til at de kunne overdoeve os. Vi gik ned og stod ved floden et stykke tid, saa Mille kunne hvile sin forstuvede fod. Jeg var temmelig betaget af at det var lykkes hende at gaa saa langt som hun havde, men det tog hun i stiv arm.

Det var ved at vaere gaa hjem tid, saa vi gik op ad Whitehall, som desvaerre er midt i en stoerre renovering og derfor ikke er specielt billedvaerdig lige nu, til Trafalgar Square, hvor vore veje skiltes. Vi havde bare raahygget hele eftermiddagen og det er helt sikkert jeg skal goere hvad jeg kan for det ikke er sidste gang vi ses. Tak for en hyggelig eftermiddag I to rejsende og nyd jeres sidste dag i London i morgen.

Technorati Tags: twishart,trafalgar square,london,parliament square,shabby marianne,blogtraef,chinatown