Det hjaelper paa det!

Hus saavel som have tager lige saa langsomt facon. For hulen som jeg bare glaeder mig til at have lidt tid til at gaa og plante lidt i haven og faa haengt nogle billeder op paa vaeggene.

Graesset, som vi saaede for smaa to uger siden pibler frem og naar at blive klippeklart til naar vi kommer hjem fra ferie. Ukrudtet proever ihaerdigt paa at bryde igennem jorden, men min elskede er flittig til lige at snuppe det vaerste, naar han alligevel er i naerheden.

Da jeg var barn, boede der en gammel mand i naerheden af mine bedsteforaeldre. Jeg er egentlig ikke klar over om han var meget fattig eller hvordan det var fat, men i hvert fald havde han ingen saamaskine og saaede en hel mark per haandkraft. Mens jeg gik og saaede plaene, sendte jeg ham en tanke og proevede paa at efteraabe hans teknik. Det virkede. Den hoejre halvdel af plaenen er den jeg saaede. :)

Da jeg kom hjem til aften var doerene kommet i rammen igen mellem spisestue og koekken. Nu vil vi gaa og kigge paa dem lidt, inden vi beslutter os for om de skal staa raa eller om de skal males. Jeg ved hvad jeg foretraekker lige nu, men vi har aftalt at vente med at beslutte noget som helst foer vi kommer hjem fra ferie.

Er det mon tilladt at glaede sig lidt til vinteren saenker sig over byen? Jeg ved lige hvor mit juletrae skal staa!

Aftenens godnatbillede

Som aftenens godnatbillede snupper vi lige en lille efteraarsbebuder i Septembers tegn.

Stille soendag

Vi var heldige nok at de to yngre generationer aflagde os et besoeg i dag, bare for hyggens skyld. Jeg elsker saadan en soendag, med kylling i ovnen og leg og samtaler rundt omkring i huset. Vi snakkede meget om hvordan underetagen i vores hus skulle fungere, inden vi besluttede os for hvilket rum skulle vaere hvor og vi er meget tilfredse med resultatet. Her er plads til alle og dansegulvet kan ogsaa bruges til at lege paa.

Bebsen har opdaget grandads iPad og elsker at spille Angry Birds. Jeg tror det er lydene hun godt kan lide og de er altsaa ogsaa pudsige. Det er fantastisk saa godt computere efterhaanden er lavet. Da vi foerst fik computer i huset, skulle man paa det naermeste vaere programmoer for at kunne taende for den. Nu sidder Bebsen paa 2 aar og 8 maaneder og leger med den, som om hun aldrig har lavet andet.

Spunken er lige lille nok til computeren endnu, men har opdaget sine haender og legesager. Han vender og drejer paa alting og er lige paa nippet til at kunne sidde selv. Han er fraek som bare pokker og har det skoenneste lille skaeve smil, som han er flink til at dele ud af.

Bebsen snakker som et vandfald og er ved at laere at koere paa sit loebehjul. Det er ingen udpraeget succes, men hun kommer nok efter det naar foerst hun har faaet et par knubs. :) Der er altsaa ogsaa meget man skal naa at laere paa et helt liv.

Spunken laerte noget nyt i dag. Hans frisure var efterhaanden blevet liiige en tand for alternativ og endelig gav hans mor grandad lov til at finde saksen frem. Bebsen kiggede paa med store oejne og laerte forhaabentlig ikke mere end godt er. Hun ville jo ikke vare den foerste der havde leget lidt med saksen... :)

Fremtidsplaner har vi ogsaa

Naar jeg er faerdig med at holde sommerferie sidst i September tager mit liv endnu engang et lille drej i en ny retning, for jeg skal nemlig skifte arbejde. Arbejdsskiftet var ikke helt en del af planen, men et andet firma koebte vores og var ikke interesseret i at beholde ret meget af personalet, saa for tre maaneder siden begyndte jeg saa stille at kigge mig om efter noget andet at lave. Heldigvis er det nye job nu i hus og alt efter hvornaar jeg lige kan blive fritstillet, saa starter jeg i Oktober. 

Foerst vil jeg dog holde et par ugers fri - ikke ferie, bare fri. Jeg har aldrig proevet at have tid mellem jobs og havde egentlig haabet paa at kunne holde fri i mindst en maaned - egentlig gerne tre, men det ser ud til det bliver to ugers ferie, fulgt af en uges arbejde og saa to ugers fri. Min elskede har store planer for hvad jeg skal lave mens jeg har fri og arbejder haardt paa at faa mig til at bestemme hvad der skal i bedene i haven. Efter ferien faar vi vores potter hjem fra min soede svigersoesters pleje og saa skal der loeg og knolde i jorden.

Min egen soede soester kender min forkaerlighed for blomster og ved at det ikke noedvendigvis er det store og prangende der vinder her i huset, nej faktisk er den lille bitte uforglemmelige blaa forglem-mig-ej en fast favorit her i huset. For mange aar siden fik jeg nogle froe fra Irene's svigermor i Dublin. De flyttede med mig fra et hus til det naeste og hvis ikke jeg tager meget fejl, saa staar der garanteret stadig lidt af dem i nogle af potterne vi faar hjem. 

Nu er jeg ikke kendt som den hurtigste knallert paa havnen, saa hvad gjorde jeg i dag i min iver? Jeg saaede naturligvis den lille daase til og satte den ved koekkenhanen, saa den ikke skal staa og toerste... Host host, hvem er det nu der rejser paa ferie lige om snart? Den maa blive vandet godt og gemt i et moerkt rum mens vi er vaek!

Naesten ferieklar

Paa fredag drager vi ud paa en laenge ventet sommerferie. I den forbindelse havde vi et par aerinder der skulle ordnes, saa eftermiddagen var sat tilside til et visit paa Regent Street. 

Vi var ikke de eneste der havde faaet den geniale ide at gaa paa handelen i Regent Street, som var blevet invaderet af scener, lys og andre maerkvaerdigheder. Jeg forhoerte mig og det viser sig at den aarlige Regent Street festival skal foregaa i morgen.

Jeg elsker naar gaderne er lukket for trafik. I sidste uge gik Irene og jeg akkurat det samme sted og kunne naesten ikke sparke os frem for folk. Det kunne vi godt i dag, men vi sparkede nu slet ikke.

"Skal du ikke have et billede af det tag" spurgte min elskede og paapegede at himlen reflekterede i glasset. Han havde da fuldstaendig ret, saadan et billede skal da tages.

Vi fik handlet det vi skulle handle og gik saa langsomt ned mod Charing Cross igen. Vejret havde vendt sig fra koeligt og blaesende, til solskin med lunere temperaturer. Der var stadig heftig aktivitet i gaden, for at faa alt parat til morgendagens festivitas.

Jeg kan altid falde i svime over lyset paa denne tid af baade aaret og dagen og kan faa lang tid til at gaa med at studere den gennem linsen. Kirken her er St Martin in the Fields, som blandt andet er dronningens sognekirke.

Lige foer kirken staar den Olympiske maskot,Trafalgar Wenlock, og lyser landskabet op. Jeg gad vide hvor laenge de faar lov at blive staaende, efter legene er ovre og hvor mange af dem der bliver solgt. Denne her er foreloebigt oppe i en pris af £6,000. Maaske man skulle investere i en til haven? :)

Ved kirken faldt min elskede i snak med en mand, mens jeg gik og tog billeder. Jeg troede aldrig vi skulle slippe fra manden, for han havde godt nok meget han gerne ville diskutere. Faktisk var han ekspert paa adskillige omraader, saa vidt han lige selv var orienteret. Vi gik grinende derfra, under paaskud af at skulle hjem og spise!

Vi er lovet paent vejr i denne uge og langtidsprognosen for der hvor vi skal feriere fortaeller at de skal have tordenvejr og regn til og med torsdag og saa solskin derefter med en 27-28 grader. Det lyder perfekt til mig!

Fjernsyn for dig

Yikes - der har vaeret en kaempelang udsendelse fra Fur i dansk fjernsyn i aften og jeg kan ikke se det online. Jeg kan forstaa at udsendelsen paa et tidspunkt bliver tilgaengelig i udlandet, men jeg vil jo gerne se det lige nu! :)

Udsendelsen kan fanges paa dette LINK, fra en dansk forbindelse - og forhaabentlig ogsaa snart fra min! :)

Flammeloeberen fra Fur

Da jeg saa de olympiske flag haenge i traeerne paa Cheapside i dag, da jeg var ude til lunch, kom jeg i tanker om at det var i dag den paralympiske flamme skulle komme igennem the City. Jeg skyndte mig tilbage til kontoret og fandt ud af at flammen var temmelig forsinket - saa forsinket at jeg kunne naa at se den! :)

Lidt over tre kunne jeg stille mig sammen med alle de andre der var gaaet ud i regnen for at se flammen og vente paa den ankom og det gjorde den. Formatet var stort set det sammen som til den oprindelige flammefaerd, med den lille undtagelse at skoent kun en havde flammen taendt, saa gik flammebaererne i samlet flok, ca. 5 ad gangen.

Vi havde en lille forsmag paa efteraaret i dag, med regn og lidt koeligere temperaturer, men det blaeste folk hoejt og flot paa og rigtig mange var dukket op for at se flammen.

Selve faklen var denne gang soelvfarvet, men ellers magen til den der blev brugt for nogle uger siden. Dragterne, som fakkelbaererne bar, var ogsaa en smule anderledes, med smaa friske farvepust  paa skuldre og bag knae.

Da jeg opdagede hvor sent faklen var paa den, gik det pludselig op for mig at jeg sagtens kunne naa at fange den igen i the Docklands, paa vejen hjem fra arbejde. Jeg satte mig for at hvis vejret klarede op, ville jeg se om jeg kunne snuppe et par billeder der.

Jeg arbejdede i the Docklands i naesten 10 aar, saa da jeg saa ruten, kunne jeg godt regne ud hvor jeg skulle begive mig hen, for at faa det bedste udsyn. Jeg regnede rigtigt - saadan virkelig for alvor rigtigt!

Det lykkedes mig nemlig at faa mig strammet an lige praecis der hvor flammen skulle overdrages fra en baerer til en anden. Flammebaererne var bare saa paerestolte og morede sig lidt over hvem skulle have flammen foerst. 

Til trods for de mange fakler, var der naturligvis helt styr paa hvem der overrakte til hvem. Den blonde kvinde gav sin flamme til den roedhaarede og saa var feltet paa vej igen. Jeg snakkede med en af de frivillige, som fortalte mig at de havde sendt en "stikling" af flammen over til det olympiske stadion, da de var nervoese for at risikere at den ikke naaede frem til tiden.

Jeg kunne nu godt lige vaere smuttet til Stratford med saadan en fakkel, hvis det skulle vaere, men det var der nu ingen der bad mig om. I stedet fik jeg endnu engang lov til at holde faklen, inden jeg gik hjem og satte mig til at se aabningsceremonien - og sikken en!

Nu mangler vi bare de famoese ord: "Let the games begin" og saa kan vi glaede os til endnu et par uger med ufattelige bedrifter paa sportsbanen.

Dagens lunch time vandring

Jeg havde mindre at lave paa arbejde i dag end normalt og havde derfor chancen for at gaa ud og nyde det gode vejr i en times tid. 

Jeg smuttede om forbi St Paul's til St Dunstans Hill, hvor jeg havde udset mig et hjoerne til at nyde min lunch. Der var folk uden for de fleste pubber - jeg var ikke den eneste der havde udset i dag til en hvor vejret skulle nydes.

Himlen begynder saa smaat at antage den dybe Septemberblaa kuloer, som varsler efteraaret og jeg er ganske klar over at det er nu udespisningen skal udnyttes, foer baenkene pludselig bliver for vaade og for kolde til at sidde paa. :)

Rundt omkring i the City er der masser af baenke man kan slaa sig ned paa. Nogle skal man vide hvor staar, for at finde dem - det er tilfaeldet med de her, som staar bag "St Andrew by the Wardrobe" kirken. 

Pladsen i solen passede lige til jeg kunne saette mig en halvtimestid, faa noget at spise og chatte lidt med min kaere familie, via diverse telefonprogrammer.

Kirken er en af de 51 City of London kirker som Christopher Wren genopbyggede efter storbranden i 1666. Fidusen paa billedet ovenfor er en lynafleder - sat op af lynafledereksperten! :)

Det er ikke nemt at faa et billede af kirken, da den staar klemt ind mellem diverse andre bygninger. Jeg kunne ikke hoere eller se at der foregik noget derinde i dag, men skoent kirken er en "Church of England" kirke, saa bruges den af adskillige forskellige trosretninger i loebet af ugen.

Som saa mange andre steder i the City, skal man vide der er et sted at gaa hen, for at finde ind omkring kirken. Der er saa mange smaa snoerklede gader og straeder, som gemmer paa alle mulige flotte steder.

De smaa, smalle straeder er fra lang tid foer man skulle have plads til biler og busser og folk bare faerdes til fods. Til fods kan man stoppe op og tage billeder akkurat lige saa tit som man vil - og det vil man tit. :)

Jeg kan da ikke bare gaa forbi saadan en knaldhamrendes roed doer, helt uden at stoppe og tage et billede.

Det er ikke usaedvanligt at de bitte smaa gader har traffik, der flyder i begge retninger. Naah ja, flyder og flyder er maaske saa meget sagt og det er som regel kun taxaerne der forvilder sig derind, da det stor set er umuligt at vende paa snaever en plads, med en almindelig bil.

Nogle faa steder, som paa billedet ovenfor, er der kun plads til cykler kan koere igennem, men det er langt fra normen. 

Min time var ved at vaere forsvundet mellem fingrene paa mig, saa jeg smuttede op gennem Carter Lane, bag om St Paul's og tilbage til kontoret. Det er garanteret sundt med saadan en lille vitaminindsproejtning midt paa dagen - jeg har det i hvert fald saa meget bedre bagefter. :)

Hoestvejr

Paa mirakuloes vis fik vi noget helt fantastisk hoestvejr i de foerste tre uger af August. Det var noget mere end vi havde forventet, efter det vaade foraar/sommer vi havde haft indtil det punkt. 

Da vi var i Danmark i sidste weekend koerte landmaendene i hoejt gear alle de steder hvor vi kom frem. Vejret var bare fjong og markerne stod og svajede, med store fede aks. Uden overhovedet at have nogen form for ekspertise paa omraadet, vil jeg vove den paastand at markerne stod specielt godt, men afgroederne har da ogsaa faaet noget vand!

Paa Skivekanterne var der heftig aktivitet i markerne, hvor groederne knap var i hus, foer nye var i jorden. Jeg elsker at se processen og er og bliver bare en bonderoev, der ville oenske jeg lige kunne snuppe en mark, mens landmanden fik lov til at tage sig en slapper.

Jeg maa noejes med det vi har at rive i paa hjemmeplan, hvor graesset i dag blev klippet for foerste gang. Ja, vi har bare den ene lille stribe indtil videre, men lidt har ogsaa ret. Graesset var egentlig lidt for vaadt og saa var det saftigt som bare pokker, da det jo er helt nysaaet - men klippes skulle det!

Den anden aften saaede vi plaenen, som forhaabentlig har taenkt sig at vokse sig groen og taet paa ingen tid, akkurat som den foerste lille bane. Vi ender sgi da med at faa en have ud af det!

Aftenens godnatbillede

Braegende elg i krydsfiner!