Hus, hus og mere hus!

Man skal nok vaere ret forelsket i et hus og temmelig forhippet paa at flytte ind for at kunne finde projekt ombygning/modernisering/renovation lige saa spaendende som jeg goer, men ih, som jeg saa ogsaa goer - altsaa finder det spaendende!

Dagens overraskelse var klar lige saa snart som jeg gik ind ad fordoeren, for pludselig har vi noget der ligner en trappe igen. Den store sten, som ellers har udgjort de to nederste trin er vaek og vi mangler bare et enkelt trin i at have en brugbar trappe igen. SKOENT!

Under trappen er der ogsaa en aktivitet uden lige, da der er et par par ledningsender der skal have fundet et hjem i ehmmm... sikringskassen (the fuse box). Efter sigende er vi lige paa nippet til at gaa fra gammel stroem til ny stroem.

I morgen skal traeet sproejtes og saa kan vi begynde at laegge isolering og det foerste lag gulv. Traeet til det faerdige gulv i stueetagen er ikke blevet hentet til huse endnu og skal hvile i et par uger foer det kan laegges, saa vi faar se om ikke vi naar at flytte ind inden det er gjort, men dog ikke inden der er mindst et lag gulv lagt. :)

Paa vejen op ad trappen opdagede jeg endnu en detalje - en af doerene er blevet haengt op og er blevet "vendt". I engelske huse vender doerene typisk modsat hvad det goer i et dansk hus, for ikke at vise hele rummet frem, naar man aabner doeren, men vi blev enige om at vende vores, da vi synes det er nok saa praktisk. Jeg havde foreslaaet at vi bare byttede de to doere rundt, saa vi ikke skulle til at daekke hullerne til beslaget, men ehmmm... i saadan et halvgammelt hus er doerene naturligvis lavet til lige praecis den doerkarm og ikke to er helt samme stoerrelse, saa der maatte lidt mere snilde til "lige" at vende dem...

Indtil flere steder begynder der at dukke stikkontakter op, dog stadig daekket i plastik, saa der ikke kommer maling paa dem. Der er blevet lagt nyt el i hele huset, da vi alligevel skulle have lofter ned, pudsen af vaeggene og gulvene op og det store elprojekt gav vi til familiens unge elektriker, som aldrig har taget saa stort et job foer. Han er dog svaert stolt af sig selv og hans far og jeg er ikke mindre stolte.

Stille og roligt begynder huset at tage facon og lige fra denne vinkel skal der ikke meget fantasi til at forestille sig at man en dag godt kunne bo der. Maendene begynder at snakke i datoer, mens jeg krydser firngre og proever ihaerdigt at holde min mund!