Hæhæ, Farmer véd åbenbart ikke noget om de snedige englænderes snedige plan: de har lagt rørene uden på huset, for nemmere at kunne komme til dem, hvis/når de fryser. Endda uden at forstyrre beboerne imens! Dette giver mig en kærkommen anledning til at frembringe en karakteristik af beboerne af de britiske øer: The Welsh pray on their knees and on their neighbours. The Scots keep the sabath and anything they can lay their hands on. The Irish don't know, what they want, but they are ready to die for it. The English are a breed of solely selfmade men, thereby relieving The Allmighty of a huge responsability. ;-)
Farmer - LOL, det er altsaa nedloebsroer du ser uden paa de engelske huse, ikke vandroer. Vandroerene er for mange aar siden kommet ind gennem gulvet af husene. Vandroerene paa ydersiden er ikke noget man ser laengere. :)
Anonym - ja, meget! :)
Eva - jeg synes det er hyggeligt uanset hvad jeg skal ud i. :)
Ja for min skyld kan vi godt holde jul igen! Jeg stemmer for haresteg med waldorf-salat, hjemmefriterede franske kartofler (stangform, ikke det der chips-pjat!) og risengrød uden mandler :)
Kære Irene: det var indbyggerne på disse øer, der selv navngav dem, og af Periplus og Diodorus blev tillempet til Pretanus. Og Julius Cæsar førte det videre i den latinske form Brittania. Det er altså ikke, som mange moderne irere tror, en form for engelsk syge. Deres forfædre, før Edward Langshank, brugte selv navnet. Det var dengang, deres folk hed scots, og skotterne hed picts. At kalde øerne The Atlantic Archipelago er mildt sagt en formastelighed, undskyld udtrykket, overfor Grønland, Island, Færøerne, Madeira, Accorerne, osv, osv, helt ned til Sct Helena, der på den måde får frataget deres identitet på bekostning af irernes, i dette tilfælde, misforståede selvfølelse. Tænk, hvis ærøboerne ikke ville finde sig i at høre til Det sydfynske Øhav. Det er altså en geografisk betegnelse, og ikke et politisk statement.
Kære Tina, undskyld at jeg lige misbrugte din side, det var ikke mit ønske at diskutere politik her; men som historielærer skulle jeg lige ridse de historiske kendsgerninger op. Via De gyldne Løver, som jeg havde en del at gøre med i Hjørring, lærte jeg rigtigt mange irere at kende, og deres engagement i den moderne politiske historie måtte sommetider kollidere med forhistoriens fakta. Det skærpede min kritiske sans. Vi havde det rigtigt sjovt, også når de så kom til Ærø for at spille på Andelen.
Et er historiske fakta AageKP, som vi alle ved er som du har udlagt dem her, sådan i runde tal. Noget andet er hvad hjerterne brænder for i et folk og de der hjerter, dem bliver vi nødt til at tage med i vores betragtninger, når vi taler konfliktområder, som Irland stadig er, omend langt mindre end det var engang. Lykkeligvis!!!
Og sådan rent irlandsindsigtsmæssigt, så skulle jeg mene jeg er ret godt fremme i skoene, jeg bor her og har læst og fået påskrevet historien hele vejen tilbage ...
Mht Grønland osv osv, så er der da ingen der har sagt at de ikke også kan være med i betegnelsen. Mig bekendt er de ...
Og kender jeg Tina ret, så er hun helt åben for en rask lille debat i sit kommentarfelt, det plejer hun at være.
Jeg er for såvidt enig, Irene: man skal tage hjerterne, og dermed følelserne alvorligt. Og derfefter skal man, med respekt, fjerne alle myter og historieforvanskninger, allers er vi snart nede i suppedasen igen. Jeg er født i Slesvig, opvokset i en kampzone til tider mage til den irske, hvor jeg fik tæv for at være dansk, mens jeg på besøg nord for grænsen blev kaldt Hitler-unge. Fra Dybbøl til Hishima har jeg haft familiemedlemmer på alle fronter: amerikanske, engelske, tyske og russisk, you name them: I got them. Min far var medstifter af Donnerstagsgesellschaft, hvor besindige danske og tyske forsøgte at fjerne de myter, fortrængninger og rent ud sagt løgne, som politikere nord og syd for grænsen havde fyldt historiebøgerne og befolkningen med, for at spænde dem foran deres egen slæde. Samme mønster ser man så i Irland, Skotland, om slaveriets opståen (3 millioner europæere blev slæbt til Afrika, før paven i 1464 tillod de kristne at tage slaver som kompensation for den manglende arbejdskraft). Den danske slavehistorie er rædselsfuld, og kan ikke undskyldes: men den kan forklares, og det skal den. På samme måde skal historien forklares, indtil selv MacStiofan (som var født skotte med navnet Stevenson) indrømmer, at han misbrugte historien. Hvis han da lever endnu. Som jeg ofte har argumenteret overfor mine tyske kammerater, i forbindelse med jødeforfølgelserne: efterkommere kan ikke gøres ansvarlige for forfædrenes forbrydelser, medmindre de benægter historien: så gør de sig til medskyldige.
Desværre bløder de dybe sår her endnu og dem er jeg bange for det kommmer til at tage en genrerationspenge før de heles nogenlunde. Vi har kun haft fred her i godt 10 år og republikken er et ganske ungt land, jeg plejer at sammenligne hende med en teenager, og en dag vokser hun op og bliver til den smukkeste kvinde, indtil den dag må vi huske at tage vare om og vise alle blodtyper respekt ...
Vi kunne ikke blive mere enige, Irene: der skal trædes varsomt. Sean Mac Stiofain er død, og Gerry Adams er blevet noget mere voksen. Når jeg hakker sådan på Sean skyldes bl.a. mine venner fra Muff, lige udenfor Londonderry: de var godt sure over, at en udefra kommende, mere katolsk end paven selv, selv om både hans far og mor var protestanter, skulle skabe så megen ballade. De sammenlignede ham med en bestemt østriger, der blev mere tysk end tyskerne. Forreste: Grønland, Færøerne og Island er vist godt tilfredse med at hedde De nordatlantiske øer: dels hænger de jo ikke naturligt sammen med de britiske, dels vil de vel nødigt indblandes i den lokale polemik. Bornholmerne vil jo heller ikke finde sig i at blive henført til den svenske skærgård. For slet ikke at snakke om Madeirianerne: de vil gerne regnes til de britiske øer, vi har en lejlighed dernede, og de føler sig på mange måder tættere forbundet med englændere end med Portugal.
18 kommentarer:
Sikke dog et fint lille snelag.
Men det bliver vel næppe så koldt, at kulden giver problemer hos jer med vandrør osv.
Jeg har ved flere englandsbesøg beværket de udvendigt førte vandrør.
Åh endelig og hvor hyggeligt :-)
Det ser hyggeligt ud. Især hvis man ikke skal ud og køre med sommerdæk:)
Den første sne er altid hyggelig :)
Det er utroligt, som et lille drys sne kan pynte - jeg ville ønske, at min vintergrimme have kunne få sådan et lille formildende lag af skønhed :-)
Randi
Hæhæ, Farmer véd åbenbart ikke noget om de snedige englænderes snedige plan: de har lagt rørene uden på huset, for nemmere at kunne komme til dem, hvis/når de fryser. Endda uden at forstyrre beboerne imens!
Dette giver mig en kærkommen anledning til at frembringe en karakteristik af beboerne af de britiske øer:
The Welsh pray on their knees and on their neighbours.
The Scots keep the sabath and anything they can lay their hands on.
The Irish don't know, what they want, but they are ready to die for it.
The English are a breed of solely selfmade men, thereby relieving The Allmighty of a huge responsability.
;-)
Farmer - LOL, det er altsaa nedloebsroer du ser uden paa de engelske huse, ikke vandroer. Vandroerene er for mange aar siden kommet ind gennem gulvet af husene. Vandroerene paa ydersiden er ikke noget man ser laengere. :)
Anonym - ja, meget! :)
Eva - jeg synes det er hyggeligt uanset hvad jeg skal ud i. :)
Randi - har I ingen sne? Stakkels jer! :)
Aage - LOL!
Ja for min skyld kan vi godt holde jul igen! Jeg stemmer for haresteg med waldorf-salat, hjemmefriterede franske kartofler (stangform, ikke det der chips-pjat!) og risengrød uden mandler :)
Og irerne bliver "rather offended", når deres ø betegnes som værende en del af "The British Isles" ... Siger det bare lige! ;-)
Donald - uhmmm... det lyder laekkert!
Irene - The British Isles er altsaa lidt mere mundret end the Atlantic Archipelago. :)
Kanske, men "vi" værdsætter, dem der forstår dybden af aversionen og bruger Atlantic Archipelago i stedet! ;-)
Kære Irene: det var indbyggerne på disse øer, der selv navngav dem, og af Periplus og Diodorus blev tillempet til Pretanus. Og Julius Cæsar førte det videre i den latinske form Brittania.
Det er altså ikke, som mange moderne irere tror, en form for engelsk syge. Deres forfædre, før Edward Langshank, brugte selv navnet. Det var dengang, deres folk hed scots, og skotterne hed picts.
At kalde øerne The Atlantic Archipelago er mildt sagt en formastelighed, undskyld udtrykket, overfor Grønland, Island, Færøerne, Madeira, Accorerne, osv, osv, helt ned til Sct Helena, der på den måde får frataget deres identitet på bekostning af irernes, i dette tilfælde, misforståede selvfølelse.
Tænk, hvis ærøboerne ikke ville finde sig i at høre til Det sydfynske Øhav. Det er altså en geografisk betegnelse, og ikke et politisk statement.
Kære Tina, undskyld at jeg lige misbrugte din side, det var ikke mit ønske at diskutere politik her; men som historielærer skulle jeg lige ridse de historiske kendsgerninger op. Via De gyldne Løver, som jeg havde en del at gøre med i Hjørring, lærte jeg rigtigt mange irere at kende, og deres engagement i den moderne politiske historie måtte sommetider kollidere med forhistoriens fakta. Det skærpede min kritiske sans. Vi havde det rigtigt sjovt, også når de så kom til Ærø for at spille på Andelen.
Et er historiske fakta AageKP, som vi alle ved er som du har udlagt dem her, sådan i runde tal. Noget andet er hvad hjerterne brænder for i et folk og de der hjerter, dem bliver vi nødt til at tage med i vores betragtninger, når vi taler konfliktområder, som Irland stadig er, omend langt mindre end det var engang. Lykkeligvis!!!
Og sådan rent irlandsindsigtsmæssigt, så skulle jeg mene jeg er ret godt fremme i skoene, jeg bor her og har læst og fået påskrevet historien hele vejen tilbage ...
Mht Grønland osv osv, så er der da ingen der har sagt at de ikke også kan være med i betegnelsen. Mig bekendt er de ...
Og kender jeg Tina ret, så er hun helt åben for en rask lille debat i sit kommentarfelt, det plejer hun at være.
Jeg er for såvidt enig, Irene: man skal tage hjerterne, og dermed følelserne alvorligt. Og derfefter skal man, med respekt, fjerne alle myter og historieforvanskninger, allers er vi snart nede i suppedasen igen.
Jeg er født i Slesvig, opvokset i en kampzone til tider mage til den irske, hvor jeg fik tæv for at være dansk, mens jeg på besøg nord for grænsen blev kaldt Hitler-unge. Fra Dybbøl til Hishima har jeg haft familiemedlemmer på alle fronter: amerikanske, engelske, tyske og russisk, you name them: I got them.
Min far var medstifter af Donnerstagsgesellschaft, hvor besindige danske og tyske forsøgte at fjerne de myter, fortrængninger og rent ud sagt løgne, som politikere nord og syd for grænsen havde fyldt historiebøgerne og befolkningen med, for at spænde dem foran deres egen slæde. Samme mønster ser man så i Irland, Skotland, om slaveriets opståen (3 millioner europæere blev slæbt til Afrika, før paven i 1464 tillod de kristne at tage slaver som kompensation for den manglende arbejdskraft). Den danske slavehistorie er rædselsfuld, og kan ikke undskyldes: men den kan forklares, og det skal den.
På samme måde skal historien forklares, indtil selv MacStiofan (som var født skotte med navnet Stevenson) indrømmer, at han misbrugte historien. Hvis han da lever endnu.
Som jeg ofte har argumenteret overfor mine tyske kammerater, i forbindelse med jødeforfølgelserne: efterkommere kan ikke gøres ansvarlige for forfædrenes forbrydelser, medmindre de benægter historien: så gør de sig til medskyldige.
Desværre bløder de dybe sår her endnu og dem er jeg bange for det kommmer til at tage en genrerationspenge før de heles nogenlunde. Vi har kun haft fred her i godt 10 år og republikken er et ganske ungt land, jeg plejer at sammenligne hende med en teenager, og en dag vokser hun op og bliver til den smukkeste kvinde, indtil den dag må vi huske at tage vare om og vise alle blodtyper respekt ...
Vi kunne ikke blive mere enige, Irene: der skal trædes varsomt.
Sean Mac Stiofain er død, og Gerry Adams er blevet noget mere voksen.
Når jeg hakker sådan på Sean skyldes bl.a. mine venner fra Muff, lige udenfor Londonderry: de var godt sure over, at en udefra kommende, mere katolsk end paven selv, selv om både hans far og mor var protestanter, skulle skabe så megen ballade. De sammenlignede ham med en bestemt østriger, der blev mere tysk end tyskerne.
Forreste: Grønland, Færøerne og Island er vist godt tilfredse med at hedde De nordatlantiske øer: dels hænger de jo ikke naturligt sammen med de britiske, dels vil de vel nødigt indblandes i den lokale polemik. Bornholmerne vil jo heller ikke finde sig i at blive henført til den svenske skærgård.
For slet ikke at snakke om Madeirianerne: de vil gerne regnes til de britiske øer, vi har en lejlighed dernede, og de føler sig på mange måder tættere forbundet med englændere end med Portugal.
Aage - tsk tsk... jeg gaar ud fra det er Derry de bor i... :)
P.S. diskuter I bare, jeg er altid frisk paa en rask diskussion.
Send en kommentar