Den store hvide verden

Der var ingen selskab at hente, da jeg ville ud paa en lille gaatur i sneen i dag. Min elskede mener han fryser nok i loebet af ugen, mens han gaar og arbejder paa huset og havde ingen intentioner om at komme ud og fryse mere i denne uge. Radioatorerne har ikke vaeret i action i et par uger!

Sneen proevede ihaerdigt at smelte i loebet af dagen, men der var kommet et lag paa en 10-15 cm i det hele og temperaturen naaede max op paa en grad eller to, saa det gik langsomt.

Jeg gik ned langs River Pool, hvor der er blevet gjort et kaempe stykke arbejde af kommunen, for at goere omraadet et sted hvor folk har lyst at vaere. Gangstierne er blevet sat i stand, floden er blevet gjort ren og der er blevet sat informationsskilte op med nyt om omraadet.

Jeg kan se der ogsaa er blevet skaret lidt til den lokale flora, som ellers er stort set som den altid har vaeret, bare lidt mere ryddelig. Jeg blev saa glad, da jeg saa de koenne lyseroede blomst mod den tunge, vaade sne. Det var faktisk det foerste foraarstegn jeg rigtig har set i aar, til trods for den unaturlige varme her har hersket i Januar.

Jeg lod med vilje turen gaa bag om vores lokale supermarket, da jeg lige skulle et smut inden om paa hjemturen. Det er et stykke tid siden jeg har vaeret paa de kanter, hvor nogen har vaeret igang med noget spray maling. Hvis jeg havde den slags talenter tror jeg heller ikke jeg kunne lade saadan en vaeg staa der og vaere graa. :)

Omraadet langs floden er bare blevet saa flot siden der er blevet skudt lidt penge i skidtet. Man kan gaa/cykle i timevis op langs floden og hele aaret rundt er der folk der gaar tur med hundene, boern der skal laere at cykle og unge mennesker der finder et sted at sidde og nyde en snedig lille oel, vaek fra deres foraeldres oejne.

Jeg bliver som en ti-aarig saa snart der falder saa meget som et snefnug og selvfoelgelig skulle der en lille snemand til, da jeg fandet et stykke med uroert sne. 

Denne lille halvfrosne "soe" mindede mig om en af dem jeg stod paa skoejter paa, da jeg var barn. Den var noget stoerre end denne her, men jeg tror ikke der var nogen steder hvor vandet var mere end en god halv meter dyb, saa den kunne man skoejte paa ret tidligt paa saesonen. "Min" store soe var nok saa dyb og den maatte man ikke skoejte paa foer far sagde isen kunne baere. Hold fast, hvor har jeg brugt mange timer paa at droemme om at vaere lige saa god som Katarina Witt; i min fantasi lykkedes det!

Naar den faldne sne begynder at smelte kommer jeg altid til at taenke paa foraar, uanset om det er sne der er faldt i November. Denne gang er det dog ikke en helt umulig tanke, for her er faktisk mange foraarstegn allerede, naar lige man har tid at stoppe op og se efter.

Knopperne staar da lige frem og sitrer, for at faa lov at springe ud. Jeg synes nu godt de kan vente lidt og lade os have nogle uger med sne foerst, men at doemme efter vejrudsigten er der vidst ikke den store chance for det sker i denne uge.

Til hit store held husked jeg at komme ind omkring supermarkedet, hvor der var usaedvanligt stille. Parkeringspladsen plejer at vaere fyldt i weekenden, men det var tilsyneladende ikke alle der havde den samme iver som mig for at komme ud i den vaade sne.