En dag paa landevejen

Siden foer jul har vi haft planer om en lille tur til Coventry, hvor jeg har "adopteret" en lillesoester. Vi havde nogle moebler vi havde lovet hende da hun manglede lidt til at fylde lejligheden og vi har saa rigeligt og havde ogsaa faaet et par ting fra familie og venner, som havde gang i udskiftningen. Vi skulle bare liiige have arrangeret en varevogn, da vores bil ikke just er velegnet til den slags transport! En af vores venner laante en varevogn fra sit arbejde og kom og hentede os klokken 9 i morges.

Coventry ligger ca 100 mil (det er omkring 160 km) nordvest for London. Vi koerte til the Blackwall Tunnel, som er det nemmeste sted for os at krydse floden, for at undgaa at skulle koere paa tvaers af London. Det giver godt nok en ekstra 25 mil (omkring 40km) koretur, men det sparer ogsaa et minimum af en time! Det er rigtig spaendende at koere den vej i disse aar, da det er lige nord for tunnellen at det meste af den olympiske park for 2012 er ved at blive bygget. De er naaet rigtig langt, men der er masser at lave endnu!

Turen gik op ad the M11 for at naa til den ydre ringvej omkring London, the M25. The M25 foerte os videre til the M1, som er motorvejen der forbinder London og Leeds og som kommer naesten direkte til Coventry. Da vi naaede inden for 25 mil af Coventry besluttede vi os for at tage landevejen resten af vejen, da vi gerne ville have lidt lunch. Landskabet i den del af landet er bare saa smukt. Jeg ville elske at have vaeret til fods, men ehmmm... det er lidt langt at slaebe paa nogle moebler! Jeg snuppede nogle faa billeder fra bilen, men det giver altsaa ikke helt det samme.

De almindelige A og B veje snoer sig en del, hvilket helt passer til mit temperament, da det giver tid til at laegge maerke til alle de soede smaa nyfoedte lam, der springer glade rundt i det vaade graes. En dag vil jeg koere til Coventry og have rigtig god tid!

Vi fandt et alletiders sted at spise lunch, nemlig i den lille landsby Braunston, hvor vi gjorde holdt ved "the Boathouse". Der er en meget fin marina i Braunston, som jeg godt kunne taenke mig at besoege en dag. Maaske vi husker det naeste gang vi skal nordover. Man kan leje de skoenne kanalbaade, enten bare for en enkelt dag, eller til at holde ferie paa. Det ville vaere laekkert, hvis man kunne regne med at vejret ville vaere fantastisk mens man var afsted. Ja, ikke fordi jeg er bange for boelgerne bliver specielt store paa kanalerne, men det er jo rart nok, hvis man kan vaere ude saa meget som muligt, uden at ende med dobbeltsidet lungebetaendelse!

Baade min "lillesoester" og hendes smukke datter, Aminita, var saa glade for at se os. Aminita var klistret til mig som en burre, fra vi kom til vi gik. Hun er simpelthen bare saadan en dejlig glad pige og saa er hun, til trods for sine bare 3 1/2 aar, en rigtig vaks, dygtig og klog lille stoerrelse. Naah, ja - nu siger jeg jo godt nok "lille stoerrelse", men det er vidst det sidste man kan kalde hende, for hun er allerede i en str 5 aar, som hun fylder i baade hoejde og droejde! Det er saa gu ikke saa lige til, naar hun kommer og gerne lige vil op, for hun vejer et tons!

Eftermiddagen gik ALT for hurtig og snart var det tid at stikke snuden syd paa igen, da vi skulle omkring Horsham for at aflevere varevognen inden vi kom hjem. Det var noget hulens koerevejr meget af vejen. Det oes-poes-sjaskregnede og det foeltes som om det tog en evighed at komme hjem. Der var 300 mil (omkring 480 km) ekstra paa klokken da vi kom hjem. Det er vidst unoedvendigt at tilfoeje at vi er godt brugte og regner med at sove rimeligt i nat!