Sondags fotosafari - og arbejde

I weekenden havde vi et vidunderligt vejr, med masser af solskin, en hoej blaa himmel med lidt skyer engang imellem og en stille brise. Bedre bliver det vidst ikke.

Vi var inviteret til 50-aars foedselsdag hos en gammel kammerat, som heldigvis har en kaempe stor have, saa det var ikke alt for stor en pine, skoent jeg saa gerne ville have brugt eftermiddagen i min egen have. Skidt pyt, der kommer mange flere weekender, hvor vi kan nyde haven her hjemme.

Foedselsdagsfesten var en eftermiddagsaffaere, hvilket var fedt, da jeg havde en hulens masse arbejde med hjem fra arbejde, som jeg skulle have parat til mandag morgen, men ikke kunne starte paa foer soendag aften!

Da vi kom hjem fra foedselsdagen tog jeg paa en lille fotosafari i haven. Jeg forundres til stadighed over alt det jeg kan finde i min egen have, som ellers ikke er en specielt blomstrende have.

Vi har en del roser og nogle blomstrende buske, som lavateraen oven for, men ellers er det kun smaa klynger blomster rundt omkring - og de er allesammen nogen der kommer op igen hvert aar. Jeg saetter typisk ikke sommerblomster, da jeg simpelthen ikke har tid at passe dem.

Vores "red hot pokers" var pludselig dukket op i blomst. Sommetider kan det godt foeles som om de lige lynhurtigt gror mens man har ryggen til. Jeg havde slet ikke set de var i knop!

Kloeveren er vidst egentlig ukrudt, men jeg kan saa godt lide det, at jeg ikke goer noget for at udrydde det.

Roserne staar helt vildt godt i aar. De blomstrer som om de var betalt for det, men det er nu over hele London man ser det, saa det er ikke udelukkende fordi jeg beskar dem temmelig kraftigt sidste aar. Det maa vaere et rigtig godt rosenaar.

Denne hersens lilla blomst ved jeg ikke hvad hedder, men den goer mig saa glad. Den er saa paen og naiv.

Efter endt foedselsdagsfest og fotosafari var der ikke mere jeg kunne goere for at udskyde arbejdet. Jeg satte mig til rette ved computeren. Startede IKKE Outlook eller Internet Explorer og knoklede i seks stive klokketimer uden hold.

Fem timers soevn er ikke nok, naar man skal op og paa arbejde, eller i det hele taget, for den sags skyld, men somme tider er det alt hvad der kan blive til.

Klokken to slukkede jeg for computeren, og gik tilfreds i seng, for jeg vidste at jeg nu var parat til det helt store show den naeste morgen, hvor fem personer skulle blive enige om indholdet af de svar jeg havde forberedt...