22 juni 2007

Oev, nu skal de snart hjem igen. :o(

Mine ferieboerns ferie er ved at vaere naaet til vejs ende og jeg kommer altsaa til at savne dem, til trods for den store, Polle, var lige ved at give mig et hjertetilfaelde i aftes!

Jeg kom ud i hallen, hvor bowlen staar paa en skaenk, og saa at den store flotte guldfisk laa helt oppe ved vandoverfladen og pustede. GIIIIIISP, hvad goer man? Giver man kunstigt aandedraet, hjertemassage, stikker den et par krykker eller en panodil? Bank, bank, bank, mit hjerte hamrede afsted med 180 i timen. Jeg foerte forsigtigt haanden hen mod siden af glasset, for ikke at skraemme fisken fra vid og sans, men for alligevel at opfordre den til at flytte lidt paa sig, saa jeg kunne se den var ok. Heldigvis vendte bugen den rigtige vej og efter nogle faa sekunder begyndte den at svoemme igen, som om intet var haendt!

STOENNI, hvor var jeg nervoes. Jeg fortalte Lloyd hvad der var sket og han nikkede bare og sagde "det goer den af og til", som om det var det bare ingenting! Forstod han da slet ikke sagens alvor? Man kan da ikke give fiskebowlen tilbage med en DOED FISK; ja, det kommer vi selvfoelgelig heller ikke til, for fisken trives i bedste velgaaende, men jeg troede altsaa et oejeblik at det ville vaere tilfaeldet.

Maaske Polle bare ville have lidt opmaerksomhed? Min samvittighed er sort som kul; den beder garanteret aldrig om at blive passet hos mig igen.

Lloyd mente min hysteri var en god nok grund til at jeg IKKE faar guldfisk igen selv, for han mener ikke mit (ellers solide) hjerte kan holde til det. Sig det ikke til nogen, men jeg tror faktisk han har lidt ret!

2 kommentarer:

Ella sagde ...

Du har garanteret udviklet guldfiskeallergi ;-)

Kat sagde ...

Vi havde engang guldfisk paa arbejdet. De havde det ikke for godt og for at holde dem i live indtil vi kunne skifte vandet, skiftedes vi til at puste ilt i vandet gennem et sugeroer!! Sikke et syn.