Aftenens lysekrone

Aftenens lysekrone haenger i indgangspartiet til det smukke kapel i Greenwich College, sammen med den britiske monarks skjold og motto.

Londons maritime Greenwich

Et par kilometer fra hvor vi bor, ligger det smukke Greenwich, som er som en magnet for mig. Det er et rigtigt spaendende omraade, der er saa smukt og saa ligger det lige ved floden. Det er ikke Limfjorden, men det lugter da lidt af fisk.

For 1,000 aar siden besoegte vore forfaedre ogsaa Greenwich i deres langbaade. Den gang var de vidst ikke specielt velkomne, men det er vi da heldigvis i dag, for der er masser at se og laere paa saadan en tur.

Jeg har besoegt Greenwichs flotte museum og observatorie mange gange foer, men jeg kan ikke huske at jeg har besoegt spisesalen i Greenwich College foer. Det er da ellers helt sikkert et besoeg vaerd!

Jeg kan falde i svime over alle de detaljer der er med i saadan en gammel bygning og ville elske at moede de dygtige haandvaerkere, der garanteret ikke fik ret meget for at udfoere alt det arbejde. Taenk sig hvis man skulle betale nogen for at lave den slags i dag?

Over for the Painted Hall ligger endnu en flot bygning, nemlig et lille kapel, som da egentlig er lige saa stor som mange kirker - og ret meget flottere! Alt fra gulv til loft er fyldt med det flottest taenkelige haandvaerk.

Jeg var isaer fascineret af stukarbejdet i lofterne, som ses bedre paa billederne paa denne side. Jeg troede oprindeligt det miderste var skaaret i trae, men har laest mig frem til at ogsaa det er lavet af gips. Jeg synes det er fantastisk det kan lade sig goere.

I gaarden mellem bygningerne fik vi oeje paa en elefant! Ja, ikke en helt almindelig en af slagsen, men en der ser lidt ud som om den er en statue, der har staaet der rigtig laenge. Det har den saa ikke, for det viste sig at den en del af en scene til den nye filmatisering af "Les Miserables", som har Hugh Jackman i hovedrollen, saa den gider jeg godt se. :)

Greenwich har lagt baggrund til mange forskellige film over aarene og det bliver sikkert til mange flere endnu. Jeg elsker naar man ser en film, hvor man kender kulissen. Det goer det hele lidt sjovere og lidt mere virkeligt.

Det var en del aar siden jeg sidst saa indersiden af det maritime museum og der er blevet gjort en hel masse for at shine udstillingen lidt op - og bringe den op til nutidig standard. Det er gaaet rigtig godt og der er kommet et flot museum ud af det.

Alt det gamle er fattet i lyse, moderne rammer, som viser f.eks. disse flotte glaspaneler praecis som de helst skal ses. Det er fedt naar den slags lykkes.

Vi tog den stejle gaatur op ad bakken til observatoriet, hvor man kan staa med en fod i oest og en fod i vest. 0-meridianen gaar lige gennem parken og er markeret saa alle kan se praecis hvor klokken er 11, naar klokken er 11...

Observatoriet naaede vi ikke at faa med i denne ombaering; vi daffede i stedet hjem og satte et stykke fisk i ovnen. Det tror da pokker vi er saa traette som vi er, naar vi naar til aften!

Den paene vej hjem

Da jeg steg ombord paa flyveren i Edinburgh den anden dag, kom jeg i tanker om hvor jeg skulle flyve hen. Flyvemaskinen var nemlig en lille 80-saeders, som er et standard fly til London City Airport. Paa udturen havde vi vaeret med en 100 saeders, som nok er det stoerste fly der flyver der fra.

Jeg elsker at flyve og proever saa vidt muligt at faa en vinduesplads, saa jeg kan have mit billedferingsapparat parat, naar der sker noget spaendende nedenunder os. Efterhaanden har jeg en hel del vingebilleder i albummet og der kommer helt sikkert flere til.

Jeg har saa tit taenkt paa at jeg burde have et godt, detaljeret landkort med naar vi flyver nogen steder hen, som jeg ikke kender ret godt, for det kan irritere mig graenseloest, naar jeg ikke kan regne ud hvilken vej vi flyver. Denne oe kunne jeg nu godt regne ud var the Isle of Man, men jeg maa indroemme det sommetider kniber med geografien!

Naar man flyver til City Airport faar man den helt store bytur, da indflyvningen er noget stejl og man bliver noedt til at komme ind over floden, for at kunne lande. Jeg hang som saedvanligt ud af vinduer og doere, for at se om jeg kunne se hvor vi var og pludselig kunne jeg se vi floej over hvor vi bor. Jeg vinkede naturligvis og monstro ikke min elskede vinkede igen?

Det stoerste buk paa Themsen er det stykke der gaar rundt om Canary Wharf omraadet, saa det er ikke svaert at orientere sig, naar foerst man faar oeje paa det. Bag det store buk kan man ane lufthavnen i baggrunden, med en lille havn paa hver side af landingsbanen.

I dagene efter den 11. September 2001 synes jeg det saa meget drabeligt ud, naar flyverne floej ind til City. Fra det kontor jeg arbejdede paa dengang kiggede vi lige over paa Canary Wharf og hver gang en flyvemaskine kom ind i billedet holdt vi vejret en lille smule, indtil vi var sikre paa den floej over bygningerne!

Kaptajnen var i godt humoer og gav os loebende kommentarer om hvad det var vi floej over. Det synes jeg er saa hyggeligt, for det er da et tegn paa en mand der nyder sit arbejde. Han havde ikke mange passagerer med, men i hvert fald mindst en af dem vaerdsatte hans indsats - og den paene flyvetur. :)

Fredag paa gotisk

Endelig blev det paaskeferie og da vi vaagnede i morges kunne vi se frem til fire friske fridage, som stod paa rad for at blive brugt paa noget fornuftigt.

Et hold af vores gode venner, som emigrerede til Danmark for nogle aar siden, er et smut hjemme paa paaskeferie og havde sat os staevne paa St Pancras hotellet, hvor det gamle billetkontor agerer restaurant.

Saadan en invitation kunne vi ikke springe over, saa vi skyndte os at komme ud af doeren og ned til stationen, hvor vi hoppede paa det foerste tog til London Bridge, hvor fra man kan snuppe tuben til Kings Cross St Pancras.

Omgivelserne var fantastiske, maden god og selskabet endnu bedre. Det er ALT for laenge siden vi havde set den skoenne familie sidst, men vi har lovning om at vi ser dem igen i loebet af sommeren, da de har vaeret heldige nok til at faa tildelt billetter til olympiaden!

Naar man er heldig nok til at have en ingenioer ved haanden, saa bliver der soerget for at man kommer ind og ser den flotte trappeopgang til gaestevaerelserne paa hotellet. En dag, naar vi bliver millionaerer, vil vi snuppe et vaerelse der, saa vi kan slentre ned ad den flotte trappe i lang kjole og smoking. :)

Bygningen stod sodet og grim i rigtig mange aar og nu staar den, rengjort, som en af de flotteste bygninger i hele London. Et rigtig fint eksempel paa de geniale Victorianere og deres lidt eccentriske smag.

Efter endt spisning og et arsenal af "paa gensyn-knus" hoppede vi paa tuben til South Kensington, hvor endnu et eksempel paa Victoriansk storhedstid stod parat til at byde velkommen; nemlig Naturhistorisk Museum.

Museumsbygningen i sig selv er fantastisk! Den er saa storslaaet at man bare kan gaa rundt og gabe af beundring i timevis. Vi snuppede en tur op over dinosaurusen og ind i den geologiske afdeling, for siden at komme videre ind i dyreverdenen, inklusiv den der beroerer mennesket.

I hallen stod der en meget let paaklaedt kamel. Det viste sig at Dr Gunther von Hagen har en udstilling med parterede eller delparterede dyr, paa museet. Udstillingen bliver der laenge. Jeg kunne stadig godt taenke mig at se den med menneskene, men kan vidst bedst klare den med de oversavede dyr, uden at faa hjertekvababbelse!

God paaske

Det kan altsaa ikke blive paaske uden den aarlige paaskeharevits - god paaske!

Mens fruen var hjemmefra...

Min elskede og Faetter Fiks hentede mig i lufthavnen til aften. Vi tog den paene vej hjem, stoppede og fik noget at spise, snakkede, grinede og fortalte historier der ikke var til at slaa. Da jeg spurgte om hvad de har lavet, mens jeg var i det kolde nord, fik jeg et undvigende svar.

Det var der en grund til, for jeg kom hjem til en overraskelse. Omkring 40 af de 70 m2 eg vi har liggende havde pludselig fundet deres sidste hvilested! For hulen hvor blev jeg glad og hvor glaeder jeg mig bare helt vildt til at vi kan goere det rent og fjerne alle de stykker pap der ligger oven paa, for at skaane det. Jeg foeler mig som jordens mest forkaelede menneske!

Sne...

For en enkelt gangs skyld har jeg et aerinde I Edinburgh, denne gang natten over.


Min kollega er meget nervoes for om vi skulle sne inde; det er jeg ikke!

Rod - af den gode slags

De sidste par aftener har vi fundet ind i de bloede moebler, hvor der efterhaanden begyndte at tynde ud i alle materialerne, der har vaeret opmagasineret der i maanedsvis.

I gaar kom der flere materialer, men de maa meget gerne vaere her, for saa faar vi sandelig ogsaa et gulv at gaa paa. Det skal fejres med et par nye Kinasko, naar vi om faa uger betraeder dansk jord. 

Der er tegn paa der skal til at foregaa noget i hallen; i hvert fald er nederste trappetrin forsvundet igen. Jeg har hoert et rygte om at det er ved at skifte facon, da taeppet ikke passer til en afrundet trappe - den skal hellere vaere firkantet...

Solskin lokker

Min elskede havde en aftale i Covent Garden i gaar eftermiddags, saa vi hoppede alle tre paa toget og drog mod Charing Cross. Vi kunne sagtens lige naa en lille gaatur inden aftalen, som foerst var klokken 15.30.

Uden for St Martin in the Fields i Trafalgar Square moedte diverse grupperinger af disse skoenne traefigurer. Jeg kunne ikke lige se en forklaring paa hvem de var og hvorfor, men skidt nu ogsaa med det, for derfor kunne jeg jo godt nyde dem.

Folkene paa nabobygningerne er fast inventar, men det var da lidt hyggeligt at de havde faaet selskab i det paene vejr. :)

Paaskeaegsjagten fik en lille hjaelpende haand paa turen. Denne var haengt op og svingede som et pendul over det flotte underlag.

Turen gik op gennem China Town og videre op til Soho, hvor paaskeaegsjagten var i fuld action.

Jeg kunne ikke helt gennemskue hvordan dette aegs ophaeng virkede, men det tror jeg ogsaa den lille og meget ivrige knaegt jeg saa opdage den, var helt og aldeles lige glad med, han havde bare et aeg mere til samlingen. :)

Dette aeg fandt vi i Covent Garden og det tiltrak en hel del soede, smaa, beundrende boern. :)

Barbapapafamilien har faaet en renaissance, som jeg slet ikke har noget imod. Jeg skal altsaa have fundet en god dvd med dansk tale og Barbapapafamilien, som jeg kan dele med Bebsen. Hendes fru moder ringer til mig dagligt for tiden, for at fortaelle mig at hun slet ikke er nervoes over den forestaaende foedsel. Der er en uge til termin. :)

Det er ikke alle aeggene der er lige paene, men det er nu foerste gang jeg har set et dinosaurusaeg...

Et kokkeaeg har jeg heller ikke set foer.

Vi snuppede et braek i aeggeriet, mens min elskede var ved at faa ordnet sin telefon. Vi satte os paa en baenk og kiggede ud over, mens livet susede forbi udenfor. Det var ikke kedeligt!

Det var de sidste to aeg vi fandt saa til gengaeld. Det her mener jeg nok jeg kunne have lavet, helt uden at goere mig umagen!

Da vi naaede saa langt som til dette firser aeg fandt vi noget at spise og saa gik vi hjem. Vi var lidt brugte, efter en lang uge og en aktiv weekend. Denne uge byder paa bare fire arbejdsdage, saa vi overlever den nok. Nu maa det godt snart blive weekend!

Aftenens godnatbillede

Jep, i dag boed paa sightseeing igen, denne gang dog ikke i saa vidt et omfang som i gaar. Mere om det i morgen.