Viser opslag med etiketten st pancras station. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten st pancras station. Vis alle opslag

07 april 2012

Fredag paa gotisk

Endelig blev det paaskeferie og da vi vaagnede i morges kunne vi se frem til fire friske fridage, som stod paa rad for at blive brugt paa noget fornuftigt.

Et hold af vores gode venner, som emigrerede til Danmark for nogle aar siden, er et smut hjemme paa paaskeferie og havde sat os staevne paa St Pancras hotellet, hvor det gamle billetkontor agerer restaurant.


Saadan en invitation kunne vi ikke springe over, saa vi skyndte os at komme ud af doeren og ned til stationen, hvor vi hoppede paa det foerste tog til London Bridge, hvor fra man kan snuppe tuben til Kings Cross St Pancras.


Omgivelserne var fantastiske, maden god og selskabet endnu bedre. Det er ALT for laenge siden vi havde set den skoenne familie sidst, men vi har lovning om at vi ser dem igen i loebet af sommeren, da de har vaeret heldige nok til at faa tildelt billetter til olympiaden!


Naar man er heldig nok til at have en ingenioer ved haanden, saa bliver der soerget for at man kommer ind og ser den flotte trappeopgang til gaestevaerelserne paa hotellet. En dag, naar vi bliver millionaerer, vil vi snuppe et vaerelse der, saa vi kan slentre ned ad den flotte trappe i lang kjole og smoking. :)


Bygningen stod sodet og grim i rigtig mange aar og nu staar den, rengjort, som en af de flotteste bygninger i hele London. Et rigtig fint eksempel paa de geniale Victorianere og deres lidt eccentriske smag.


Efter endt spisning og et arsenal af "paa gensyn-knus" hoppede vi paa tuben til South Kensington, hvor endnu et eksempel paa Victoriansk storhedstid stod parat til at byde velkommen; nemlig Naturhistorisk Museum.


Museumsbygningen i sig selv er fantastisk! Den er saa storslaaet at man bare kan gaa rundt og gabe af beundring i timevis. Vi snuppede en tur op over dinosaurusen og ind i den geologiske afdeling, for siden at komme videre ind i dyreverdenen, inklusiv den der beroerer mennesket.


I hallen stod der en meget let paaklaedt kamel. Det viste sig at Dr Gunther von Hagen har en udstilling med parterede eller delparterede dyr, paa museet. Udstillingen bliver der laenge. Jeg kunne stadig godt taenke mig at se den med menneskene, men kan vidst bedst klare den med de oversavede dyr, uden at faa hjertekvababbelse!

08 september 2008

Dagens mand i skysovs

Til trods for jeg har vaeret i det skoenneste kvindelige selskab hele dagen synes jeg vores dag har vaeret praeget af en del maend, der har fundet ind i fotografiapparat.

Foerst var der den hovedloese mand paa the Sarf Bank.

Siden en hanmaage paa stranden langs the Sarf Bank. Ja, det vil sige jeg er ikke helt 100% sikker paa den var af hankoen, men jeg havde ikke lige tid til at faa testet dens DNA (nej, for en brugbar test...), for at se om den var af han eller hunkoen...


Denne flotte fyr moedte vi paa the Tate Modern. Det er jo paa det naermeste ren og skaer porno, altsaa saadan paa tegneseriesk.

Paa St Pancras station rendte vi ind i Sir John Betjeman og nogle af hans poetiske ord paa gulvet.

Maendene paa vores vej var dog bare en hurtig distraktion fra alle de vigtige ting vi skulle have diskuteret undervejs. Joesses, som man snakker godt, naar man gaar og vi gaar en del; det er blevet til 20 km. paa de sidste to dage!