En aften paa "fransk"

I aftes var det endelig tid at indloese biografbilletterne i det franske institut og genopfriske min europaeiske historie gennem den sandfaerdige filmatisering af den vigtige historiske begivenhed om Asterix & Obelix og Briterne.

Vi kunne godt blive forfaldne til at gaa i biffen paa fransk, for ikke bare har de en rigtig fin biograf, man faar ogsaa stukket et glas vin i haanden ved indgangen! Jeg vil dog lige indvende at den ellers saa nydelige lille franske bistro de ogsaa huser ikke er noget at raabe hurra for! :)

Biografen ligger naesten lige over for Naturhistorisk Museum, ved South Kensington station. Museet er altid flot oplyst og paa denne tid af aaret er der isskoejtebane i parken foran. Det er saadan et dejligt syn at blive moedt med, naar man kommer op fra undergrunden.

Filmen skulle begynde klokken 20.30. Saederne var ikke nummeret paa billetterne, saa det var bare om at komme i koe, for samtlige billetter var nemlig udsolgt. Jeg vil skyde paa biografen havde plads til smaa 150 personer. Instituttet har ogsaa et meget fint mediabibliotek og saa vidt jeg lige kunne vurdere, en del medlemmer.

Inden filmen fik vi en (temmelig lang!) introduktion fra instituttets leder, lederen af den franske film festival og saa fik vi lov at hilse paa hvad jeg mener var forfatterne, ja altsaa ikke Goscinni og Uderzo, men dem der har lavet boegerne om til et filmmanuskript. :)

Endelig rullede filmen over laerredet og til trods for det nok ikke er den bedste film vi nogensinde har set, saa var den altsaa ret pudsig og meget lig tegneserien. Alle i filmen snakkede fransk, men fransk med den relevante accent, ala 80'er serien 'Allo allo'. :) Endelig kom det vi havde ventet paa, nemlig kopperne, Irenes flotte HAEKLEDE tekopper - og selvfoelgelig luskede jeg mig til at snige et mobilbillede med hjem i lyskassen. :) Billedet er maaske ikke saa godt, men det er der og jeg er sikker paa jeg lige voksede fem cm, da kopperne tronede frem paa laerredet!

Klokken var efter 23.00 inden vi var tilbage ved stationen igen, men heldigvis har vi ikke saa langt hjem. Museet stod stadig i fuldt flor. De bygninger der er oplyst i den grad i London slukkes normalt til midnat. Den slags er rart at vide naar man gerne vil vise folk byen "by light".

Fredag paa gotisk

Endelig blev det paaskeferie og da vi vaagnede i morges kunne vi se frem til fire friske fridage, som stod paa rad for at blive brugt paa noget fornuftigt.

Et hold af vores gode venner, som emigrerede til Danmark for nogle aar siden, er et smut hjemme paa paaskeferie og havde sat os staevne paa St Pancras hotellet, hvor det gamle billetkontor agerer restaurant.

Saadan en invitation kunne vi ikke springe over, saa vi skyndte os at komme ud af doeren og ned til stationen, hvor vi hoppede paa det foerste tog til London Bridge, hvor fra man kan snuppe tuben til Kings Cross St Pancras.

Omgivelserne var fantastiske, maden god og selskabet endnu bedre. Det er ALT for laenge siden vi havde set den skoenne familie sidst, men vi har lovning om at vi ser dem igen i loebet af sommeren, da de har vaeret heldige nok til at faa tildelt billetter til olympiaden!

Naar man er heldig nok til at have en ingenioer ved haanden, saa bliver der soerget for at man kommer ind og ser den flotte trappeopgang til gaestevaerelserne paa hotellet. En dag, naar vi bliver millionaerer, vil vi snuppe et vaerelse der, saa vi kan slentre ned ad den flotte trappe i lang kjole og smoking. :)

Bygningen stod sodet og grim i rigtig mange aar og nu staar den, rengjort, som en af de flotteste bygninger i hele London. Et rigtig fint eksempel paa de geniale Victorianere og deres lidt eccentriske smag.

Efter endt spisning og et arsenal af "paa gensyn-knus" hoppede vi paa tuben til South Kensington, hvor endnu et eksempel paa Victoriansk storhedstid stod parat til at byde velkommen; nemlig Naturhistorisk Museum.

Museumsbygningen i sig selv er fantastisk! Den er saa storslaaet at man bare kan gaa rundt og gabe af beundring i timevis. Vi snuppede en tur op over dinosaurusen og ind i den geologiske afdeling, for siden at komme videre ind i dyreverdenen, inklusiv den der beroerer mennesket.

I hallen stod der en meget let paaklaedt kamel. Det viste sig at Dr Gunther von Hagen har en udstilling med parterede eller delparterede dyr, paa museet. Udstillingen bliver der laenge. Jeg kunne stadig godt taenke mig at se den med menneskene, men kan vidst bedst klare den med de oversavede dyr, uden at faa hjertekvababbelse!