En aften paa "fransk"

I aftes var det endelig tid at indloese biografbilletterne i det franske institut og genopfriske min europaeiske historie gennem den sandfaerdige filmatisering af den vigtige historiske begivenhed om Asterix & Obelix og Briterne.

Vi kunne godt blive forfaldne til at gaa i biffen paa fransk, for ikke bare har de en rigtig fin biograf, man faar ogsaa stukket et glas vin i haanden ved indgangen! Jeg vil dog lige indvende at den ellers saa nydelige lille franske bistro de ogsaa huser ikke er noget at raabe hurra for! :)

Biografen ligger naesten lige over for Naturhistorisk Museum, ved South Kensington station. Museet er altid flot oplyst og paa denne tid af aaret er der isskoejtebane i parken foran. Det er saadan et dejligt syn at blive moedt med, naar man kommer op fra undergrunden.

Filmen skulle begynde klokken 20.30. Saederne var ikke nummeret paa billetterne, saa det var bare om at komme i koe, for samtlige billetter var nemlig udsolgt. Jeg vil skyde paa biografen havde plads til smaa 150 personer. Instituttet har ogsaa et meget fint mediabibliotek og saa vidt jeg lige kunne vurdere, en del medlemmer.

Inden filmen fik vi en (temmelig lang!) introduktion fra instituttets leder, lederen af den franske film festival og saa fik vi lov at hilse paa hvad jeg mener var forfatterne, ja altsaa ikke Goscinni og Uderzo, men dem der har lavet boegerne om til et filmmanuskript. :)

Endelig rullede filmen over laerredet og til trods for det nok ikke er den bedste film vi nogensinde har set, saa var den altsaa ret pudsig og meget lig tegneserien. Alle i filmen snakkede fransk, men fransk med den relevante accent, ala 80'er serien 'Allo allo'. :) Endelig kom det vi havde ventet paa, nemlig kopperne, Irenes flotte HAEKLEDE tekopper - og selvfoelgelig luskede jeg mig til at snige et mobilbillede med hjem i lyskassen. :) Billedet er maaske ikke saa godt, men det er der og jeg er sikker paa jeg lige voksede fem cm, da kopperne tronede frem paa laerredet!

Klokken var efter 23.00 inden vi var tilbage ved stationen igen, men heldigvis har vi ikke saa langt hjem. Museet stod stadig i fuldt flor. De bygninger der er oplyst i den grad i London slukkes normalt til midnat. Den slags er rart at vide naar man gerne vil vise folk byen "by light".