21 marts 2012

Dansk ude og hjemme

Min tilvaerelse har lige pludselig taget en dansk drejning, som straekker langt ud over noget jeg har vaeret udsat for i over 20 aar; I torsdags fik vi "ferie"barn fra Danmark, som bliver og holder "ferie" i en hel maaned. Jeg tror nok de par gaester vi har haft i huset indtil videre er kureret for at tage her til paa ferie, for de tjener godt nok til foeden mens de er her!


Feriebarnet er min Faetter Fiks, som har haenderne skruet rigtigt paa, helt rigtigt til at holde "ferie" hos os, han er nemlig haandvaerker. Der er store fordele ved at have en kaempe familie, som man ogsaa kommer godt ud af det med. :) Til trods for Faetter Fiks har meldt sig frivilligt til at hjaelpe os med at goere huset faerdigt, saa synes jeg ogsaa der skal vaere plads til lidt tant og fjas, saa da jeg saa at Kim Larsen skulle saelge bananer paa Shepherd's Bush Empire i loerdags skyndte jeg mig at bestille billetter til to. Min elskede var helt tilfreds med at han kunne faa lov at slippe denne gang. Han er ellers soed til at tage med, naar fruen vil til koncert.


Flaben skuffede ikke! Han har altsaa en helt fantastisk stemme og saa var han venlig nok til at synge adskillige sange fra da mor var knaegt. Den eneste vi ikke fik var "Kvinde min", men vi overlevede ogsaa uden - og kom hjem med stemmen rimeligt intakt. :)


Det er tredje gang jeg har set Kim Larsen live - alle tre gange i Shepherd's Bush Empire. Jeg havde aldrig hoert om "Kjukken" indtil de kom til London og det var foerst anden gang jeg hoerte dem at det gik op for mig at de rent faktisk var en gruppe der havde holdt sammen i flere aar. Karsten Skovgaard var den foerste jeg lagde maerke til, da han simpelthen er en helt fantastisk guitarist. At han saa ogsaa kan synge Joanna bliver det jo ikke vaerre af!


Jeg har altid vaeret lidt forelsket i en bassist, men til trods for at Vagn Smoerhaar helt klart agerer det kvindelige traekplaster i Kjukken, saa er han altsaa ikke lige min type. En udemaerket bassist er han dog. :)


Trommeslageren saa vi ikke meget til fra den vinkel hvor jeg stod, men jeg havde god udsigt til hans stortromme med ordet "MONS" paa forsiden. Vi har altid haft en Mons i familien og jeg elsker bare det navn og sendte en kaerlig tanke til NordSjaelland paa den konto. :)


Jeg kan ikke lade vaere med at more mig over at en halvgammel rockmusiker stadig kan tiltraekke saa vidt et publikum og for den sags skyld saa forholdsvis ungt et band. Han kan altsaa lidt mere end bare sit fadervor, den knaegt!

5 kommentarer:

Helle K. sagde ...

Heldige kartoffel :) Jeg har ikke set gavflaben live siden Gasolin koncerten i 1978.

Bassisten er nu heller ikke min smag - for slikket - jeg er mere til en mere rå mand i hvid t-shirt og stramme cowboybukser - mørkhåret også forresten ;)

anjoe sagde ...

Uha, Kim larsen havde aldrig overlevet Gasolin-tiden, hvis ikke de 3 øvrige medlemmer stak ham en guitar at spille på... det tilbage i starten af 1970erne. Han stod og opførte sig som en Joe Cocker, og det kunne intet publikum lide, for det originale var forud set på filmen Woodstock, sikkert stavet forkert :)

Ellen sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Ellen sagde ...

Heldige dig! Jeg har været fan siden starten af hans karriere. Faktisk før, for jeg oplevede ham for 100 år siden på et københavnsk værtshus. Ingen vidste rigtigt hvem gutten var, der sang så godt og specielt, men min kæreste (dengang) sagde, at "den mand bliver til noget stort en dag". Og det fik han jo ret i ;-)

Tillykke med din dejlige familie - sådan en fætter Fiks er da guld værd :-D

Tina - omme i London sagde ...

Helle - 1978 var nu heller ikke det vaerste aar at hoere dem. :)

Anjoe - Woodstock er skam godt nok. :)

Ellen - tak tak og ja, du fik ret!