Jeg har set et spoegelse!

Det spoeger paa den lokale pub - GULP!

Halloween i the City

Jeg var saa svineheldig at vi kun kunne faa en tid ved koekkendesigneren klokken 16.00 i eftermiddags, saa jeg blev noedt til at tage hjemad allerede klokken 15.30. Der var et tog fra Cannon Street ti minutter senere, saa jeg gik ned ad Cheapside, i den almindelige retning.

Der var en hulens trafik, mere end jeg ville forvente paa den tid af dagen og saa hoerte jeg en taxachauffoer sige til en anden "they're dancing in the street in front of the old Lady". "The old Lady" er the Bank of England. Jeg havde mindset en 3-4 minutter til overs inden toget kom, saa jeg smuttede lige den vej i stedet for at tage den saedvanlige smutvej.

Occupy London havde lavet et stunt i forbindelse med Halloween og deres besaettelse af pladsen foran St Paul's cathedralen. I anledning af Halloween havde de oevet danserutinen til Michael Jacksons "Thriller", som saa blev opfoert paa gaden foran vores nationalbank.

"Dancing on the grave of capitalism" (danser paa kapitalismens grav) stod der paa plakaterne, som blev baaret af diverse uhyggeligt udseende personager. Paa afstand ser det ikke ud som om der er ret mange folk, men naar foerst man kommer lidt taetter paa, saa var der faktisk lidt af en flok!

Vejene omkring banken er ikke de bredeste i hele London, tvaert imod og man kan ikke sige andet end pladsen var trang, naar baade taxaer, busser og fodgaengere gerne vil frem. Vi var nu en hel del der ikke gik nogen steder, for det var sgi da for morsomt at vaere tilskuer til!

Det kan vaere Michael Jackson vender sig i sin grav, men jeg synes altsaa den skrigende politisirene passede perfekt ind i gadebilledet. :) Videoen blev ikke saa lang, for jeg kom til at kigge paa klokken og der var ikke mange minutter til at fange toget, men jeg gjorde det!

Alle de beslutninger

Der er altsaa ingen ende paa alle de beslutninger man skal tage, naar man er kommet til at koebe et "nyt" hus. Hvor mange stikkontakter skal der vaere, hvordan skal de se ud, hvor skal de sidde, hvor mange lysfatninger er der behov for i et hus, hvor skal der vaere hyggebelysning, hvor skal man have noget ordentligt lys og saadan ca. hundrede andre store og smaa ting.

Vinduet faar lov at blive. Det er ikke og bliver ikke til en termorude, men det ville da vaere en skam at slette det, saa vi faar leve med det traekker lidt i hallen. Foer der er en vittig hund der foreslaar fortsatsruder, saa vil jeg bare sige en ting og det er: NEJ tak! :)

Vi havde besluttet hvor vores koekken skulle vaere og det var i det orange rum. Det skal det ikke laengere, for nu skal her vaere spisestue (indtil vi beslutter noget andet).

Koekkenet har ogsaa fundet et nyt hjem og foreloebigt skal det planlaegges for her - naar lige vi faar en mur hevet ned, en anden bygget op og lidt doere og vinduer flyttet, men ellers gaar alt efter planen. :)

Et studie i doerbeslag

Paa foerstesalen af vores nye hus er der fire doere. Fire doere med fire forskellige doerhaandtag. Kunne jeg finde tre der matcher det i det oeverste hoejre hjoerne, saa skulle de alle se saadan ud, for det er det originale haandtag. Min elskede naegter at have fire forskellige. Jeg synes ellers de er lidt skaegge. Ok, undtagen det i nederste hoejre hjoerne, som er standardudgaven fra enhver "goer det selv" biks, men ideen er da lidt spoejs. Hvis nu jeg lader vaere med at sige noget om det, saa kan det vaere han glemmer dem...

Aftenens lysekrone

Se se; i aftes moedte jeg lysekronen over alle lysekroner og minsandten om ikke der var adskillige af slagsen i lokalet, som var stort, meget stort. Efter sigende er der plads til 1,200 siddende gaester og man kan ikke leje lokalet til mindre end 400 siddende gaester. Lysekronenerne haenger i the Millennium suite i City Pavilion, som specialiserer i asiatiske bryllupper, som er noget stoerre end det gennemsnitlige europaeiske bryllup!

Brylluppet i aftes var et jeg havde set frem til laenge, faktisk i flere aar. Min soede hoejre haand gennem en aareraekke skulle giftes med sin kaereste som han har elsket siden de gik i skole sammen. Problemet er at deres kultur ikke tillader dem at have kaerester - og man kan ikke bare lige blive gift med hvem som helst, det er noget hele familien skal blandes ind i. 

Jeg har i aarevis snakket med den unge mand om at han burde tage sig en snak med sin far, naar nu han vidste hvem han ville have og hun ogsaa ville have ham, men saa nemt er det ikke. Langt om laenge tog han sig sammen og gik igennem de rigtige kanaler for at faa kommunikationen aaben og i Juli blev de to forlovet og en bryllupsdato blev sat. Festen var planlagt til den den sidste detalje og intet var overladt til tilfaeldighederne. Ja, det er faktisk loegn, men der er en lille kulturel detalje som goer at visse ting bare ikke kan planlaegges som vi ville goere det, for skoent der kun stod to navne paa vores invitation, saa kunne vi sagtens vaere troppet ti personer op. Det er LIDT svaert at planlaegge siddearrangementet til saadan en fest! Der var daekket bord til 650 og inden aftenen var omme var der mindst 700 der var blevet bespist!

Gommens bedste ven blev sendt ned til vores bord for at forklare lidt om hvad der foregik, eller rettere for at fortaelle hvad der skulle foregaa. Foerst skulle vi lige have selve bryllupsceremonien overstaaet. Gommen sad paa scenen sammen med sin far og sine broedre, brudens bror (hendes far er doed), en imam og et ocean af maend rundt omkring ham. Imamen messede en hel masse paa arabisk og maendene loeftede deres haender til ansigtet og mumlede med paa visse steder. Da imamen var faerdig kom tjenerne ud med tallerkener med figner som blev budt rundt. Vi namskede ideen og snuppede en figen. Figner er traditionelt det man bruger til at slutte fasten. Jeg maa huske at spoerge gommen om de havde fastet eller om man altid spiser figner efter en boen eller en velsignelse? Bruden havde vi endnu ikke set, men nu var hun gift!

Maden kom paa bordet og vi havde allerede regnet ud at den ville vaere kommet fra Pride of Asia, som vi selv brugte da vi holdt kobberbryllup for snart et par aar siden, saa det er ikke helt uden aarsag at tallerkenerne var rene - HELT rene efter spisning. :) Forretten bestod af kebab, foraarsruller, kyllingestykker og salat og hovedretten kom med ris, groentsager i karry og kylling og lamme ditto. For hulen hvor laver de bare en god curry. Det er ikke uden aarsag der er rift om deres service.

Desserten blev vi noedt til at skulle tage skalabilleder af, for vi var lige ved at falde af stolen, da vi saa stoerrelsen paa det stykke kage der blev sat for os! Kagen var rigtig god. Der var kokoscreme inden i og frugt ovenpaa, med en laekker gele. Det mindede mig meget om en slags kage jeg har faaet i Frankrig - i hvert fald var den god!

Efter spisning skulle der tages billeder - MANGE billeder... Gommen med alle hans kammersjukker skulle naturligvis foreviges. Mange af de unge maend var blevet sendt ned en for en for at forhoere sig om vi fik nok at spise, sad godt, kunne se, fik nok at drikke, morede os og om vi manglede noget. Der er ingen tvivl om at til trods for at gommen ikke kunne bruge en masse tid med os, saa ville han vaere helt sikker paa at vi havde en god aften. Det gjorde vi!

Da billedet var taget stimlede alle kammeraterne rundt om sofaen. Jeg kunne ikke lade vaere med at grine for migselv, da jeg huskede vores eget bryllup, hvor min elskede naturligvis blev hevet op og fik sokketaeerne klippet af, men det kunne umuligt vaere det de havde planer for her, for man har bare taer i det traditionelle kostume som gommen havde paa. 

Vi fattede snart hvad der foregik, for pludselig hang gommen oppe mellem himmel og jord og floej op og ned mens alle gutterne grinede og hujede. Det maa vaere den Bangladeshiske version af at klippe sokkerne! :)

Billedtagningen fortsatte i en evighed med forskellige forsamlinger som f.eks. alle soestre, svigerinder, kusiner og andre hukoensvaesner i de smukkeste sarier man kunne forestille sig. De tre ens sarier er gommens svigerinder ifoert. Udsmykningen paa de tunge dragter var simpelthen fantastisk. Dem ville jeg gerne have haft lejlighed til at billedfere i noget bedre lys!

Mens alle de tonsevis af billeder blev taget af gommen og alle gaesterne gik vi paa jagt for at faa den smukke brud at se og vi blev godt nok ikke skuffede. Hun straalede som en lille sol, men var dog ikke bleg for at afsloere at det havde vaeret en lang og haard dag. Der venter hende en haard uge forude, hvor hun skal igennem en hulens masse traditionelle "proevelser" (jeg er ikke sikker paa de vil beskrive dem saadan, men jeg synes det er et stort pres paa et nygift par). I dag skal gommen f.eks. ud og koebe en stor fisk, som bruden saa skal forberede for den nye sammenbragte familie mens de alle iagtager hende. Hendes mor har uden tvivl laert hende lige praecis hvad hun skal goere, men der skal en del selvtillid til, naar man skal staa paa parade paa den maade. 

Om en uges tid kan de rejse afsted paa bryllupsrejse i fjorten dage. Jeg tror det bliver en haardt tiltraengt ferie og glaeder mig simpelthen saa meget paa deres vegne. Aah som er de smukke, soede og endelig sammen. Jeg bliver sgi da helt roerstroemsk - IGEN! Der er altsaa ikke noget som et bryllup!

Turen gik til Edinburgh

Jeg havde aerinde paa vores kontor i Edinburgh i gaar. Jeg burde komme der noget tiere, men har simpelthen ikke haft tid i det sidste aars tid. Det raadede jeg bod paa i gaar og efter sigende skal der klemmes endnu et visit ind inden aaret er omme. Jeg glaeder mig allerede!

Efter en lang dag, som startede med 45 minutters forsinkelse paa flyveren (sgu!), havde jeg lige en times tid til raadighed inden jeg maatte vende snuden tilbage mod lufthavnen. Saadan en time kan man ikke lade gaa til spilde, naar man er mig - og det er jeg jo, saa jeg skyndte mig at gaa oest paa, naermere bestemt mod midtbyen. I loebet af kort tid blev jeg moedt med dette skoenne syn af eventyrslottet paa bjerget. Jeg husker endnu, som var det i gaar, da jeg for foerste gang saa det syn.

Mens jeg gik ned gennem Princess Street Gardens gik jeg sgi da og blev helt nostalgisk. Da jeg i tidernes morgen var au pair i Glasgow kom min soede moar og soester paa visit i efteraarsferien. De skulle naturligvis slaebes med til Edinburgh, saa det ogsaa kunne se slottet og alt det andet spaendende jeg allerede havde fundet der. Ih, som var jeg stolt, da jeg fandt frem til den fish 'n chips shop der solgte fish 'n chips i avispapir, saa de to kunne proeve den aegte vare. Maaltidet blev indtaget i Princess Street Gardens - naesten paa dato for 26 aar siden. For hulen, hvor var det bare en skoen uge!

Himlen er altid meget dramatisk i Edinburgh, paa grund af kombinationen af bjergene i nord, havet i oest og den lille detalje at de har en hel del "vejr" i Skotland. Jeg var au pair i praecis et aar og i hele det aar regnede mindst en lille bitte smule hver evig eneste dag - lige undtagen den uge hvor moar og Irene var paa besoeg - og saa den uge hvor min au pair mor fik solstik! Ja, det kan lade sig goere i Skotland. :)

Edinburgh var virkelig kommet i efteraarstoejet i forhold til London. Jeg vil skyde paa de er en 2-3 uger foran os. Det virker helt utroligt, men det er selvfoelgelig godt 400 mil (omkring 650km) nord for os (paa samme ehmmm... breddegrad??? som Koebenhavn) - 55 grader nord. :)

Der er mange trapper i Edinburgh - rigtig mange trapper. Jeg noedes med at bestige et par stykker af dem, da jeg virkelig kun havde tid til at fraese gennem byen, mens jeg knipsede til hoejre og til venstre og fantaserede mig til et laengere ophold i naermeste fremtid. Maaske min elskede kunne loesrive sig fra husbygning i December maaned og komme med op, saa vi kunne snuppe en weekend i den smukke by?

Ved toppen af det sidste trappetrin - og saa lige lidt laengere oppe til hoejre ligger ekserserpladsen foran the Castle. Den ser ikke saa imponerende ud fra denne vinkel, men naar den er fyldt med saeder og the Edinburgh Tattoo er i fuld sving, saa er den lige praecis det - imponerende. Jeg kunne godt taenke mig at oplevet Tattooet igen engang, for det er bare saa speciel en oplevelse, selv for en militaernaegter som mig.

Billedet her er taget mod vest/syd vest (som den vaagne laeser maaske har gaettet, da de spottede solnedgangen...) For nok godt 20 aar siden boede jeg faktisk lige deromme bag slottet i en 5-6 uger, da jeg var blevet sendt til Skotland med firmaet, for at hjaelpe med at aabne et nyt hotel. Det er en helt anden historie, men for hulen hvor vi havde det sjovt!

Jeg gik (laes: rendte!) ned ad the Royal Mile, for at komme tilbage ned til Waverley Station, hvorfra der gaar en lufthavnsbus. De er igang med at bygge en sporvogn, som blandt andet skal gaa fra midtbyen ud til lufthavnen, men det projekt er virkelig et langtidsprojekt og meget lidt populaert med indbyggerene; ikke fordi de ikke vi have en sporvogn, men fordi det simpelthen har taget en evighed at faa noget som helst gjort.

Jeg naaede lige at sende et blik ned til hotellet, som da det blev bygget var en "Scandic Crown", men nu tilsyneladende er en Radisson SAS. Maaske de kunne finde et billigt vaerelse til et par farende svende, naar en dag vi vender snuden mod nord.

Jeg var lige paa nippet til at blive haengende for laenge, og gemte mit besoeg hos Lickety Splits, som har danske lakridser... til naeste tur til norden. Jeg har lovet at give varsel inden jeg kommer igen og har saa til gengaeld faaet lovning paa der er lakridser paa lager. Det lyder ikke saa ringe. Gad vide om man kan faa skotskternede lakridser? Man kan i hvert fald faa alt muligt andet i diverse tern. Se f.eks. den sexede lille kjole til hoejre i vinduet. Den er sgi da fed!

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede forestiller en nordlig himmel mod oest ved solnedgang. Historien foelger i morgen, for i dag har vaeret lang nok allerede.

Aftenens lysekrone

Aftenens lysekrone er ikke saa stor og prangende som de saedvanlige. Den er heller ikke helt saa vel vedligeholdt som de saedvanlige og spindelvaevene er maaske en anelse mere synlige end paa de saedvanlige, men - og der er jo altid et men... den er nu vores! 

Nej, vi har ikke vaeret ude og handle lysekrone, eller rettere, det har vi egentlig, men der fulgte lidt mere med i handlen, nemlig har vi i dag overtaget vores nye hjem. Ja, foreloebigt er der ikke saa meget hjem over stedet lige nu, men det bliver der og det skal nok blive godt. 

Huset er fra omkring 1936 og til trods for huset ikke har vaeret specielt vedligeholdt, saa er der mange af de originale detaljer stadig i huset. F.eks. dette fede gelaender, som helt sikkert skal blive lige praecis hvor det har vaeret i 75 aar!

I stuen er der denne skoenne pejs, som lige skal fikses saa den ikke koerer paa gas, men paa koks eller maaske et lille stykke pind. 

Den gamle spisestue, som engang havde en doer ud i haven, bliver til koekken. Doeren mellem det nye koekken og rummet udenfor, som bliver spisestue skal lige barberes fri fra al den orange maling, men skal helt sikkert bevares, for det er den originale doer og den er bare rigtig flot er jeg sikker paa. :)

"Udestuen", som jeg ikke helt forstaar hvorfor blev bygget, for den har naermest bare vaeret brugt som et bryggers, men naar vi lige faar raget et stykke af det gamle koekken ned og rummet bliver rektangulaert, saa faar vi en rigtig god spisestue der. 

Paa foerstesalen har vi saa badevaerelset. Rummet bliver ved med at vaere badevaerelse, men ehmmm... det kan godt vaere vi lige skal have gjort et par ting!

Sovevaerelset er paent stort og skal bare lige have loftet ordnet, tapetet hevet ned, taeppet hevet op, nogle skabe bygget ind og saa er vi indflytningsklar. :)

Det lille vaerelse er slet ikke saa mikroskopisk som det ser ud. Jeg vil skyde paa maaske 6-7m2 og alt nok til vi kan faa et godt lille arbejdsvaerelse der.

Sidst, men ikke mindst har vi gaestevaerlset, som skal igennem den samme procedure som alle de andre rum, men DET bliver godt - det lover jeg. Gad vide om man skulle aabne en venteliste... :)

Taepperne... var engang helt lysebrune - det er de ikke laengere!

Dyrelivet paa Fuerteventura

Fuerteventura har et utroligt dyreliv, til trods for deres ringe leveforhold - altsaa, manglen paa vegetation og vand! De maa kunne lide det og naar man kigger paa dyrearterne saa passer de naturligvis lige praecis til det klima; sjovt nok! :)

I London har vi tonsevis af duer og de er en pest. Duerne paa Fuerteventura er tyrkerduer og de er bare saa smaa, soede og koenne med de mest plirrende brune oejne. De forstaar rigtig at goere sig til for fotografen. Det saetter jeg stor pris paa. 

Jeg har foer naevt min fuglebog, som har fulgt mig siden jeg var omkring en 7-10 aar gammel. Lige nu ligger den i en kasse i opmagasineringen af alt vores jordiske gods, men minsandten om ikke jeg kan krydse endnu en af de rigtig flotte i bogen af som "set" og for det ikke skal vaere loegn, saa var der to styks haerfugle, som vandrede rundt uden for hotellet. Fedt, dem havde jeg aldrig set i virkeligheden foer. :)

Paa vej til sydoeen stoppede vi for at kigge lidt paa "Oasis Park", som er en dyrepark med en helt fantastisk have. Vi tog ikke tid til at gaa ind, for vi ville hellere se paa landskabet omkring den. Dog fangede jeg lige dette motiv - en kamelkaravane paa ryggen af et bjerg. Ej, hvor skulle jeg lige have vaeret lidt hurtigere, for lige som jeg kiggede op og saa dem var motivet bare perfekt. Det viste sig at man kunne betale sig fra saadan en tur inde i parken. Det maa vi goere en anden gang.

Bjergene er hjem for et utal af geder. Da jeg var barn havde min soester en ged, som hed Mette Maeh. Geden fik et kid, som skulle vaere mit. Kiddet kaldte jeg Tilde Milde. Navnet kom til mig som et lyn fra en klar himmel. Jeg kan ikke have vaeret mere end en 3-4 aar gammel, men jeg husker det som var det igaar. Siden da har jeg haft en forkaerlighed for geder, uanset at de egentlig er nogle baester. De har saadan et kaert lille ansigt. Der er MANGE geder i Fuerteventura!

Vi stod og kiggede ud over havet, da jeg fik oeje paa denne storkelignende fugl. Naebbet er bredt og jeg har googlet mig frem til at jeg tror det er en afrikansk skestork. Jeg er ikke helt sikker, men naebbet har da i hvert fald den rigtige facon!

Paa vejen til vestkysten kom vi forbi denne kaempe gedefarm. Gederne lever ikke bare vildt paa oeen, de opdraettes ogsaa og ender paa bordet. Vi fik den mest fantastiske gedestuvning en dag til lunch. Jeg er ikke bare glad for geder i live - de smager ogsaa godt. :)

Til trods for min aversion for rotter og andet kryb, saa har jeg slet ikke det samme problem med jordegern, tvaert imod! Jordegernerne smutter ind og ud af hullerne paa de mange stendiger man ser overalt paa oeen. Jeg fatter ikke hvad de lever af, men de maa jo kunne finde et eller andet mellem alle lavastenene. De ser i hvert fald ikke ud til at doe af sult!

Strandloeverne paa Fuerteventura er ikke saa store, men labre! :)

Saadan er kapitalismen...

Det er naeppe gaaet nogens naese forbi at vi for en enkelt gangs skyld har en lille langvarende protest i London, naermere bestemt uden for St Paul's Cathedral, som tilfaeldigvis ligger nabo med the London Stock Exchange (Boersen).

"Occupy London" gruppen, som staar bag protesten kan ikke faa adgang til pladsen foran Boersen, derfor ligner pladsen foran St Paul's lige nu mest af alt en campingplads, eller maaske mere en festivalplads, med alle de farverige telte og de mange slogan og festelige flag og bannere.

Jeg skulle lige have min nysgerrighed styret den anden dag og smuttede om til pladsen i min middagspause. Til trods for jeg kender det omraade som min egen bukselomme, saa er det svaert at bedoemme paa fjernsyn lige praecis hvor udbredt campingpladsen er, men den er ikke overdrevet. Der er virkelig mange telte! Paastanden om den potentielle store brandfare, som nu har foraarsaget at kirken er blevet lukket er dog paa det kraftigste overdrevet. Protesterne er utroligt organiserede og pladsen er ryddelig og paen med masser af plads til at gaa mellem teltene - inclusiv hvor brandudgangene er fra kirken!

Som sagt er protesten rettet mod the London Stock Exchange og kapitalisme i al almindelighed. Ypperstepraesten (aner altsaa ikke hvad saadan en karl hedder, men det er ham der er chefen i kirken - altsaa, lige under gud!) fra St Paul's har helt fra starten budt de mange campister velkommen og har ikke villet sende dem vaek og indtil kirken blev lukket igaar paa grund af sikkerhedshensyn har der vaeret et rigtig godt samarbejde mellem kirken og protesterne. Samarbejdet er lidt en morsom alliance, da kirken har et kaempe budget og anseelige investeringer, som de naturligvis passer paa er investeret i aktier hvor de kan faa mest mulig indkomst... 

Kirkens lukning er jeg ret overbevist om ikke er en beslutning taget af ypperstepraesten alene. Jeg har en snedig fornemmelse af at der er lagt en hel del pres paa fra kommunen, som ikke vil have saadan en "skamplet" paa deres doertrin. Jeg synes ikke det er nogen skamplet - tvaert imod, saa synes jeg det er et sundt tegn paa en intelligent befolkning der ikke bare finder sig i alting, men taenker lidt over tingene og protesterer naar de synes tingen gaar skaevt!

Der er tit tale om at pladsen foran St Paul's er alt for lille til den store, flotte bygning. Taenk sig en campingplads der kunne blive, hvis vi havde saadan en kaempe plads lige som den ved Peters kirken i Rom. :) Den vil jeg have at se i virkeligheden en dag, men med alle de rejseplaner vi altid kan komme i tanker om, saa bliver det vidst ikke i dette aarhundrede!

Jeg stod og overvejede et aabent moede, som blev holdt siddende paa jorden. Taleren brugte en megafon og soergede for at en tog noter af moedet. Der var adskillige spaendende ting paa dagsordenen, inklusiv ting som sikkerhed og affaldsortering. De goer virkelig hvad de kan for at man ikke skulle kunne klandre dem for at have oedelagt pladsen. Det bliver spaendende at se hvor laenge de bliver der - og om de faar noget som helst ud af deres protest.

Jeg saa ingen graffiti overhovedet, men der er klistret plakater, avisudklip og forskellige morsomheder op paa samtlige mure omkring pladsen. Jeg kunne ikke lade vaere med at smile, da jeg saa det nye gadeskilt, som ved foerste oejekast saa helt Londonsk ud...