Bryllupsvideo

I sidste uge var vi til bryllup hos en kollega og i dag fik vi tilsendt en kopi af bryllupsvideon; en saakaldt Marryoke video. Nu har hele kontoret Buddy Holly paa hjernen!

Det er ikke den vaerste bryllupsvideo jeg nogensinde har set. :)

Bryllup paa engelsk

I aftes var vi inviteret til bryllup i Kingston, ja altsaa ikke Kingston Jamaica, men Kingston upon Thames, som ligger i det aller sydvestligste London. Faktisk er det ikke ret mange aar siden den kommune blev en del af  StorLondon, til trods for man over hele hovedet ikke kommer ud af byen naar man koerer der over. Kingston ligger 17 miles (smaa 30km) syd/vest for os og er en helt fantastisk smuk del af byen. Det er ikke tit vi har aerinde der, og vi snakkede om at det var dumt vi ikke var taget afsted og spist frokost og gaaet en lille tur derovre, da vi faktisk havde omklaedningsmuligheder naar vi kom frem. Oh well, man kan ikke taenke paa alt og vi havde egentlig ogsaa rigeligt at give os til alligevel!

Jeg tror vi skal have lagt Kingston ind i vores turistprogram, for der har vi helt sikkert aldrig haft nogen med til og det er jo dejligt at faa udviddet turistprogrammet lidt for dem der allerede har set de roede busser og sort taxaer i spandevis.

Nu vi lige er ved de roede busser, saa koerte vi helt tilfaeldigvis bag ved en igaar, en gammel Routemasterbus, som nu bliver brugt som bryllupsbil. Jeg synes simpelthen det er en genial ide og elsker at se saadan en busfuld bryllupsgaester suse (saa meget som en Routemaster nu suser!) gennem byen.

Routemasterbussen er den suveraent mest populaere bus der nogensinde har koert her i landet og er ogsaa den Londonbus der er blevet beroemt verden over som et af Londons vartegn. Man kan finde alle mulige detaljer om saadan en gammel bus, bare ved at notere nummerpladen, som altid er det originale nummer. Nummeret foer denne her: CLT 86, kan jeg f.eks. konstantere blev eksporteret til DK i Marts 1987!

Bryllup paa engelsk foregaar i store rammer som det goer paa dansk, ud over at de har en langt laengere tradition i at goere saa meget ud af toejet og festlighederne. Gommen og alle hans mandlige familiemedlemmer var i lejede dragter, med fine veste med lilla broderi, som naturligvis passede med blomster og borddekorationer og alle brudens "piger" var i lilla og hvid, saa der ikke var et oeje toert. Gommen er Bebsen og Spunkens bedstefar, saa Bebsen var "flower girl" i tylskoert og hvad ved jeg. Tylskoertet var dog for laengst faldet, da vi naaede frem til "the evening reception". :)

De fleste bliver gift i loebet af dagen og kun den naermeste familie og venner er med i kirken og til spisning. Efter spisning ankommer resten af gaesterne til "the reception", hvor brudeparret skaerer kagen og danser aftenens foerste dans, som er fulgt af dans, snak og maaske en lille drink, natten lang. :)

Vi var inviteret til the Reception, hvor vi lynhurtigt fandt frem til vores eget familiebord. :) Spunken sov gennem det hele; musik, blinkende lys og almindelig festlarm. Ikke et kuk hoerte vi fra ham hele aftenen. 

Bebsen var en helt anden sag, for hun havde fundet skaalen med skumfiduser og det var en succes. Vi var dog helt klar over at hun havde faaet nok, da hun selv spyttede den sidste ud. Der er rigtig mange smaaboern i den del af familien og det er ikke allesammen der er lige velopdragne... Det var et stolt foraeldrepar vi fulgte til hotelvaerelset i aftes, for de havde bare faaet saa megen ros over hvor flot Bebsen havde klaret kirken og festen i al almindelighed. Naah ja og Spunken, ham havde folk vidst helt glemt, for ham var der ingen der havde lagt maerke til var med. :)

Aftenens lysekrone

Se se; i aftes moedte jeg lysekronen over alle lysekroner og minsandten om ikke der var adskillige af slagsen i lokalet, som var stort, meget stort. Efter sigende er der plads til 1,200 siddende gaester og man kan ikke leje lokalet til mindre end 400 siddende gaester. Lysekronenerne haenger i the Millennium suite i City Pavilion, som specialiserer i asiatiske bryllupper, som er noget stoerre end det gennemsnitlige europaeiske bryllup!

Brylluppet i aftes var et jeg havde set frem til laenge, faktisk i flere aar. Min soede hoejre haand gennem en aareraekke skulle giftes med sin kaereste som han har elsket siden de gik i skole sammen. Problemet er at deres kultur ikke tillader dem at have kaerester - og man kan ikke bare lige blive gift med hvem som helst, det er noget hele familien skal blandes ind i. 

Jeg har i aarevis snakket med den unge mand om at han burde tage sig en snak med sin far, naar nu han vidste hvem han ville have og hun ogsaa ville have ham, men saa nemt er det ikke. Langt om laenge tog han sig sammen og gik igennem de rigtige kanaler for at faa kommunikationen aaben og i Juli blev de to forlovet og en bryllupsdato blev sat. Festen var planlagt til den den sidste detalje og intet var overladt til tilfaeldighederne. Ja, det er faktisk loegn, men der er en lille kulturel detalje som goer at visse ting bare ikke kan planlaegges som vi ville goere det, for skoent der kun stod to navne paa vores invitation, saa kunne vi sagtens vaere troppet ti personer op. Det er LIDT svaert at planlaegge siddearrangementet til saadan en fest! Der var daekket bord til 650 og inden aftenen var omme var der mindst 700 der var blevet bespist!

Gommens bedste ven blev sendt ned til vores bord for at forklare lidt om hvad der foregik, eller rettere for at fortaelle hvad der skulle foregaa. Foerst skulle vi lige have selve bryllupsceremonien overstaaet. Gommen sad paa scenen sammen med sin far og sine broedre, brudens bror (hendes far er doed), en imam og et ocean af maend rundt omkring ham. Imamen messede en hel masse paa arabisk og maendene loeftede deres haender til ansigtet og mumlede med paa visse steder. Da imamen var faerdig kom tjenerne ud med tallerkener med figner som blev budt rundt. Vi namskede ideen og snuppede en figen. Figner er traditionelt det man bruger til at slutte fasten. Jeg maa huske at spoerge gommen om de havde fastet eller om man altid spiser figner efter en boen eller en velsignelse? Bruden havde vi endnu ikke set, men nu var hun gift!

Maden kom paa bordet og vi havde allerede regnet ud at den ville vaere kommet fra Pride of Asia, som vi selv brugte da vi holdt kobberbryllup for snart et par aar siden, saa det er ikke helt uden aarsag at tallerkenerne var rene - HELT rene efter spisning. :) Forretten bestod af kebab, foraarsruller, kyllingestykker og salat og hovedretten kom med ris, groentsager i karry og kylling og lamme ditto. For hulen hvor laver de bare en god curry. Det er ikke uden aarsag der er rift om deres service.

Desserten blev vi noedt til at skulle tage skalabilleder af, for vi var lige ved at falde af stolen, da vi saa stoerrelsen paa det stykke kage der blev sat for os! Kagen var rigtig god. Der var kokoscreme inden i og frugt ovenpaa, med en laekker gele. Det mindede mig meget om en slags kage jeg har faaet i Frankrig - i hvert fald var den god!

Efter spisning skulle der tages billeder - MANGE billeder... Gommen med alle hans kammersjukker skulle naturligvis foreviges. Mange af de unge maend var blevet sendt ned en for en for at forhoere sig om vi fik nok at spise, sad godt, kunne se, fik nok at drikke, morede os og om vi manglede noget. Der er ingen tvivl om at til trods for at gommen ikke kunne bruge en masse tid med os, saa ville han vaere helt sikker paa at vi havde en god aften. Det gjorde vi!

Da billedet var taget stimlede alle kammeraterne rundt om sofaen. Jeg kunne ikke lade vaere med at grine for migselv, da jeg huskede vores eget bryllup, hvor min elskede naturligvis blev hevet op og fik sokketaeerne klippet af, men det kunne umuligt vaere det de havde planer for her, for man har bare taer i det traditionelle kostume som gommen havde paa. 

Vi fattede snart hvad der foregik, for pludselig hang gommen oppe mellem himmel og jord og floej op og ned mens alle gutterne grinede og hujede. Det maa vaere den Bangladeshiske version af at klippe sokkerne! :)

Billedtagningen fortsatte i en evighed med forskellige forsamlinger som f.eks. alle soestre, svigerinder, kusiner og andre hukoensvaesner i de smukkeste sarier man kunne forestille sig. De tre ens sarier er gommens svigerinder ifoert. Udsmykningen paa de tunge dragter var simpelthen fantastisk. Dem ville jeg gerne have haft lejlighed til at billedfere i noget bedre lys!

Mens alle de tonsevis af billeder blev taget af gommen og alle gaesterne gik vi paa jagt for at faa den smukke brud at se og vi blev godt nok ikke skuffede. Hun straalede som en lille sol, men var dog ikke bleg for at afsloere at det havde vaeret en lang og haard dag. Der venter hende en haard uge forude, hvor hun skal igennem en hulens masse traditionelle "proevelser" (jeg er ikke sikker paa de vil beskrive dem saadan, men jeg synes det er et stort pres paa et nygift par). I dag skal gommen f.eks. ud og koebe en stor fisk, som bruden saa skal forberede for den nye sammenbragte familie mens de alle iagtager hende. Hendes mor har uden tvivl laert hende lige praecis hvad hun skal goere, men der skal en del selvtillid til, naar man skal staa paa parade paa den maade. 

Om en uges tid kan de rejse afsted paa bryllupsrejse i fjorten dage. Jeg tror det bliver en haardt tiltraengt ferie og glaeder mig simpelthen saa meget paa deres vegne. Aah som er de smukke, soede og endelig sammen. Jeg bliver sgi da helt roerstroemsk - IGEN! Der er altsaa ikke noget som et bryllup!

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring var en pludselig ide, efter det pludselig gik op for mig at jeg havde en fri middagspause. Jeg skyndte mig ind paa TFL for at se om ikke godt jeg kunne naa det, for det mente jeg jeg ku - og jeg ku!

Jeg sprang paa the Circle Line og stod af ved Westminster, hvor solen skinnede fra en knaldblaa himmel, med lidt bloede, hvide flystriber som pynt. Da jeg naaede gadeplan tjekkede jeg klokken og der var 44 minutter tilbage af middagspausen endnu. Tjek!

Paa Parliament Square ligger Westminster Abbey og til og med i morgen, ligger vores nye prinsesses brudebuket, traditionen tro, paa den ukendte soldats grav. Jeg kunne da ikke modstaa fristelsen til at faa den at se, men der er et lille bitte problem og det er at sidste adgang til kirken er allerede klokken 15.30, derfor den hurtige lunch time spurt. Oven i koebet staar traeerne stadig i kirken, foer de bliver plantet i Prins Charles' have.

Jeg gik ind gennem kirkelaagen og kiggede fluks til hoejre, hvor jeg kunne se en temmelig lang koe. ALT for lang til en lunch time vandring, hvor jeg havde maximum 20 minutter til at komme ind, faa kigget og klikket og ud igen...

Jeg fik en genial ide og kiggede til venstre, hvor koeen gik hele vejen om til Westminster Palace! Oh well, jeg kan da ikke sige andet end jeg proevede!

Jeg synes godt de kunne have ladet kirken vaere aabent noget laengere i denne uge, men praesterne var vel traette, efter deres kraftanstrengelser i fredags... :)

Ved St Margaret's church, som er kirken ved siden af Westminster Abbey, stod der et par dekorationer, som i farverne saa ud som om de maaske var placeret der i forbindelse med brylluppet. De saa da lidt brudebuketsagtige ud, men de kunne nu godt traenge til en draabe vand!

Jeg gik tilbage mod stationen og hvad saa jeg - en brudebuket! Ikke bare en brudebuket, men en brudebuket med baade en brud og en gom! De var paa vej over gaden til den lange koe til Westminster Abbey - der var en fotograf med dem. Sikken et specielt brudebillede at have!

Jeg kiggede pa klokken og kunne se det var paa tide jeg fik koebt noget spiseligt og vendte snuden tilbage til the City. Da jeg for 100 aar og en sommer plejede at cykle til arbejde hver dag, cyklede jeg ned over Trafalgar Square og kiggede altid lige ned paa Big Ben, for at se hvor meget jeg skulle skynde mig. Ih, som jeg foelte mig som en verdensdame, naar jeg kom raesende der!

Det slog mig pludselig at kigge paa flaget, som var blevet skiftet fra the Royal Standard, som floej der i fredags til St Peters flaget i dag. Det er en sand videnskab at foelge med i hvad de flager med hvornaar, men i dag er en helgens dag, St Mark, derfor St Peters flaget.

Skidt pyt med brudebuketten - turen var skoen!

Papirbryllup

Vi snupper lige en bryllupsdag mere, alle os soeskende er nemlig gift inden for omkring 7 uger af hinanden, godt nok forskellige aar. Faktisk hvis vi regner far og mors bryllupsdag med saa ligger vi stadig mellem 22. Juni og 16 September - hele flokken!

Anyhow, i dag er det de naestemest nygifte der har bryllupsdag, de har nemlig vaeret gift i et aar. Tillykke med jer i to turtelduer - I er nok klar over at kontraktens loebetid fordobles for hvert aar. :)

Oh, og nu vi lige er ved det med bryllupper, monstro saa ikke det er i dag at bibliotekaren giver sin elskede sit ja? TILLYKKE med jer - og hav en rigtig fin tour de UK og Irland.

Pyha - det er haardt at vaere jetsetter!

Jeg er ikke helt forsvundet fra havets overflade, men lidt...

I fredags snakkede jeg i telefon med min kaere broder, som staar for at skulle rejse til Jamaica for at arbejde i et aar og for nu at goere en MEGET lang historie kort, saa skulle han lige ogsaa giftes paa dansk jord inden han tager afsted. Jeg troede det var et spoergsmaal om bare at smutte en tur paa raadhuset og det var det saadan set ogsaa, men saa var der lige nogen der kom til at stable et bryllup paa benene!

Jeg bandede og svovlede hele fredag aften, mens jeg gik og aergrede mig hoejlydt over at jeg ikke kunne vaere med. Loerdag morgen lykkedes det min elskede at faa mig overbevist om at det ville vaere en god ide at kigge paa en flyvebillet og inden jeg fik mig set om havde jeg booket en Easyjetbillet til soendag!

Jeg allierede mig lynhurtigt med nogle venner paa Frederiksberg og fik arrangeret baade afhentning i lufthavnen og overnatning paa Frederiksberg. Jeg fik den helt store sightseeingtur paa vejen fra lufthavnen og kom blandt andet om Kongelundgaard og fik koebt frisk groent og roedt til aftensmaden.
Vaerterne skulle paa arbejde mandag morgen og kunne ikke naa med paa raadhuset mandag, saa soendag aften allierede jeg mig yderligere med min moster i Humlebaek og mandag morgen steg jeg paa Kystlinien paa KBH og drog til Nordsjaelland.

Jeg blev sat af ved Frederiksvaerk raadhus, hvor jeg lige skulle orientere mig om hvor man skulle gaa hen, naar man saadan skulle til bryllup. Jeg havde rigeligt med tid, saa jeg smuttede lige en tur op i Frederiksvaerk city, for at se om man evt. kunne faa en kop kaffe. Lige som jeg drejede ind paa gaagaden loed der: "HVAD FANDEN, Tina, hvad laver du her?" Der var selvfoelgelig lige en bror der skulle koebe bryllupsgave i sidste oejeblik, bedst som jeg gik og saa ud som om jeg ikke var der!

Vi snuppede lige en hjertestyrkende kop kaffe eller to paa Generalen og saa blev han sendt retur, saa han kunne ankomme paa raadhuset med de andre.

Det lykkedes mig at faa nogen til at lukke mig ind paa raadhuset, saa jeg virkelig kunne overraske med mit naervaer og joesses, hvor jeg overraskede! Min kaere broder var fuldstaendig PAF. Jeg har aldrig hoert ham saa tavs, saa laenge. Han havde virkelig ikke skaenket en tanke at jeg kunne finde paa at komme og det viste sig paa hans maabende fjaes!

Vi var inviteret, naah ja, ok, inviteret og inviteret er saa meget sagt for mit vedkommende, jeg kom jo bare, men der var i hvert fald nogen der var inviteret til spisning paa Oelsted kro til middag og til trods for min pludselige ankomst kom jeg med paa dispensation. Vi fik en fin velkomstsdrink og jordbaer med chocolade og saa blev vi vist ind til en rigtig laekker buffet og spisning.

Kaffen snuppede vi hjemme i haven og eftersom festen blev holdt paa en hoejhellig mandag, begyndte folk saa smaat at drysse hjemad ved aftentide. Der var en del der skulle koere til Jylland, men det var ikke saa let da der var en grisetransporter der var vaeltet paa Storebaeltsbroen og saadan nogle grisebasser giver koeer... En hjemtur der skulle have taget en 4-5 timer endte med at tage ca. 10. STOENNI, det var godt det ikke var i middagssolen!

Nu er papirerne i orden, saa det smukke par kan begive sig ud paa nye eventyr. Gommen stikker til London i morgen, for saa at rejse videre til Jamaica paa fredag og til September foelger den smukke brud og soennike med. I vores afdeling af familien er vi MEGET glade for at de valgte lige praecis Jamaica, for nu er der virkelig ingen undskyldning for ikke at komme der over og se om der stadig eksisterer nogen vi deler efternavn med paa oeen!

Ih, hvor vi glaeder os. Baade over at de to nu er blevet gift ikke bare en, men TO gange! Foerste gang forestod Elvis Presley ceremonien i Las Vegas, og denne gang var det Kirsten Giftekniv der gav ordrer, saa nu er der orden i papirerne!

TILLYKKE MED DET I TO, det glaeder mig at jeg kunne vaere med til det!