Ferie med projekter

I den kommende uge har jeg ferie. I disse tider foregaar den slags paa egen matrikel, af den enkle aarsag at vi ikke maa andet!

Vi er utroligt gode til at faa tiden til at gaa... Naar man bor i et gammelt hus med en ny have, er der altid et projekt, der bare venter paa et par villige haender.

De, der har fulgt med her paa siden, erindrer maaske dette billede af vores have, fra kort efter vi koebte vores haandvaerkertilbud? Joesses, som det saa ud; efter den omgang vi tog da (i 2011/2012), skulle man ikke tro der var mere at lave i rigtig mange aar, men ikke desto mindre bliver vi ved med at finde projekter.  

Haven begynder at tage form. De eneste originale planter i haven er den fuchsia, der staar midt i billedet og aebletraeet til hoejre, resten er stykket til hen ad vejen. I loebet af foraaret har vi makket en del i have. Stakittet fik en gang maling og garagen ligesaa. Jeg er ikke helt sikker paa hvordan jeg fik min elskede overbevist om at gentage naboens blaa garagemur paa vores egen garage, men det lykkedes og jeg er helt tilfreds. Naeste gang kan det vaere den bliver orange. :)

Sidste foraar opgav vi kampen med det hjemmesaaede graes. Jorden var saa ringe at ikke engang graes kunne vokse ordentligt, saa der maatte en professionel til. Der blevet makket og ordnet og saa blev der lagt graestoerv. Det pyntede en hel del.

Vi proever ihaerdigt at faa ting til at vokse paa vores hegn, men der skal nogle haardfoere planter til, da hegnet vender mod nord og roden slet ingen sol faar. Jeg tror efterhaanden vi har fundet det rigtige, saa naeste sommer skulle der vaere groent paa terrassen.

Med lidt held, bliver ferien ikke bare arbejde - terrassen skal jo ogsaa passes. 

Hilsen fra Costa del Hjemmebane

Efter smaa to aar og er vi vidst naaet saa langt at et blogindlaeg er paa sin plads!

Den vaagne laeser har maaske lagt maerke til at alt ikke er ved det gamle... England er et af de lande der er aller vaerst ramt af den fandens coronavirus og vi har virkelig vaeret buret inde laenge! Sidst jeg var paa kontoret var fredag den 13. Marts. I de sidste tre maaneder, har vi stort set ikke haft lov at goere andet end at vaere hjemme - det er vi efterhaanden blevet ret gode til, men vi er godt nok ved at traenge til at lade vores radius raekke liiiiidt laengere end egen matrikel.

Siden lockdown begyndte (officielt den 23. Marts, men i mit firma fra den 17. Marts) har vi kun forladt matriklen hver 10-14. dag for at handle og ellers har det bare vaeret vi to gamle nisser paa Costa del Hjemmebane. Boernene har hentet/afleveret diverse i vindfanget, men ellers har vi ikke ikke set en sjael! Hold fast, hvor har jeg ondt af dem, der bor alene.

Regereringen har nu tilladt at man moedes op til seks personer i haven. I dag er fars dag i England, saa i dag har vi set vores boern og boerneboern for foerste gang i alle de maaneder. Ok, saa vi var 8, men oehhhh... host host, det maa man godt i Skotland og vi har et skotsk efternavn, saa mon ikke det ogsaa kan tillades her - vi gjorde det i hvert fald og vi er da ikke blevet buret inde endnu.

Der var ikke et oeje toert, da boernene dukkede op. Hold da helt op, hvor har vi savnet dem allesammen - og de os! Vi har altid sat kaempe pris paa familien, men det er godt nok ikke blevet mindre siden lockdown. ‘Jeg har saadan savnet at vaere her’ sagde Bebsen og jeg kunne kun give hende ret. Vi har saadan manglet de dejlige unger i vores liv!

Efter hele flokken var gaaet hjem, sad vi lidt og snakkede dagen igennem. Alle de skoenne smaa oejeblikke; Bebsen, der pludselige er en stor pige paa 10 aar, Spunken, der er fyldt 8 og har faaet store fortaender, siden vi saa ham sidst og ikke mindst den lille mand, der pludselig er 3 aar gammel og snakker som et vandfald. 

Vi blev enige om vi havde fortjent en gaatur - en der gik laengere end til enden af haven og tilbage igen. Der er kun saa mange gange vi kan taelle hvor mange hvidloeg der er kommet op af jorden!

Jeg har boet i min nuvaerende kommune i smaa 30 aar og hver arbejdsdag af de aar, har jeg taget toget fra eller igennem Lewisham station. Da vi i aften gik ned til stationen, gik det op for mig at det er tre maaneder siden jeg sidst havde vaeret der og hold da op, der var sket ting og sager. F.eks er der pludselig en veletableret flodbred, hvor River Ravensbourne og River Quaggy moedes. Jeg plejer at tage billeder af udviklingen mindst en gang i ugen. Billedet ovenfor er fra i aften, nedenunder fra den 6. Marts!

I denne uge er der aabnet nogle af de ‘unoedvendige’ forretninger, der ikke har haft aabent siden sidst i Marts. Foer Coronavirussen gjorde sit indtog, havde vi et stort problem at fysiske butikker lukkede, da de ikke kunne hamle op med internethandlen - det bliver ikke just bedre af at maatte lukke butikken i tre maaneder. De lokale restauranter blev lynhurtigt leveringsdygtige i mad ud af huset, men mange af de andre forretninger havde ikke den samme ‘nemme’ loesning. Jeg ved ikke hvor mange overlever, men jeg er rimelig sikker paa der er rigtig mange der bukker under. Det er saa synd!

Jeg blev simpelthen saa glad, da jeg saa at en af de lokale pubber var ‘aaben’ - aaben for ‘oel ud af huset’! Vi sprang godt nok over, men jeg tror vi bliver noedt til at bestille en pint en aften, bare for at stoette - host host, en pint kan man vel altid faa ned. :)

Nu er det langt over min sengetid. I morgen kalder kontoret, men transporttiden er pludselig blevet temmelig meget kortere end den foer har vaeret - nu ca. 5 sekunder!

Jeg haaber paa at faa gang i bloggen igen, nu jeg endelig har faaet skrevet, men jeg lover ingenting... 

Med hilsen fra haven

Om en uge er det syv aar siden vi koebte vores nuvaerende hus. Huset gik igennem en kaempe forandring, da vi koebte det og faktisk er vi efterhaanden naaet der til, hvor vi begynder at synes her traenger til at blive malet og tapetseret igen.

I foraaret fik vi endelig lagt fliser paa terrassen; det har vi virkelig haft STOR glaede af i loebet af sommeren, som strakte sig over saadan ca fire maaneder og boed paa mange dage i havemoeblerne. (billedet er fra sidst i Juni maaned)

I aar var ogsaa aaret, hvor vi begyndte at faa lidt styr paa beplantningen i haven. Vi har sat et par frugttraeer og nogle baerbuske for et par aar siden. Baerbuskene var blevet placeret hvor de kunne, da der stadig var noget beton, der skulle bankes op. Det fik vi gjort i aar og endelig kunne vi flytte baerbuskene til deres permanente hjem.

Til naeste foraar haaber jeg paa at kunne anlaegge et lille blomsterbed og saa er haven faktisk godt paa vej. For tre aar siden lagde jeg nogle georginer i jorden og der skete bare intet. I aar er der pludselig dukket georginer op tre forskellige steder. De er bare saa flotte, men jeg husker nu ikke at have koebt en orange; jeg er ret overbevist om dem der var paa pakken var lyseroede...

Nu vi er i det lyseroede, saa er vores alpeviol rigtig glad for haven og haven for den. Den spreder sig helt vildt og det maa den rigtig gerne.

Jeg er sikker paa jeg har taget et arsenal af billeder af de flotte clematiser og vores wisteria, som har faaet et paent espalier at kravle op ad, men de billeder sidder vidst bare paa nethinden, saa I maa noejes med dette billede fra i loebet af sommeren, da clematissen blomstrede. Jeg glaeder mig saadan til at se naar de klatreplanter vi har sat begynder at fylde lidt mere, saa vi faar et lidt groent og bloedt indtryk til vores cityhave. Foerst skal vi forhaabentlig se haven i sne - det kan ikke vare inden det er den tid. :)

Sommetider faar jeg lyst...

Det er 100 aar og en sommer siden jeg sidst skrev paa bloggen og det er slet ikke lysten der mangler, men noget har aendret sig.

Efter min elskede soester, Irene, doede, gik det op for mig at min blog var skrevet til hende. I teorien kunne jeg selvfoelgelig stadig skrive til hende, men det har jeg ikke helt vaeret klar til. Maaske bliver jeg det lige pludselig.

Den anden dag gik jeg en hurtig tur i det fantastiske efteraarsvejr, som naermest er sommerligt. I dag har vi haft 25 graders varme! Turen gik ned gennem Whitehall Place, som er en sidegade til Whitehall, regeringsgaden. Bygningerne er saa smukke og bliver ikke grimmere af at blive badet i efteraarets gule lys.

Om faa uger er det tid at mindes 100-aaret for slutningen af foerste verdenskrig. Der er rigtig mange minder og statuer for 'the Great War' rundt omkring i byen og denne her er en af mine yndlings - uanset hvor lidt jeg holder af militaer og krig! Jeg synes den er flot og saa elsker jeg at det ikke bare er en af de oeverstbefalende, der er blevet mindet. Statuen er dedikeret til Storbritanniens tank regiment, som aabenbart er det aeldste tankregiment i verden! Saa blev jeg saa klog.

Jeg vil se om jeg kan faa gang i mine lunchtimevandringer igen. Sulet ville have godt af det - og saamaend nok sindet ogsaa. 

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede markerer hundredeaaret siden gifte kvinder over 30 i StorBritannien fik stemmeret; der skulle gaa yderligere ti aar inden de fik samme stemmeret som maendene...

Aaah, og kamelien er i blomst - 2018 er skudt igang!

Vinteren sprang vi over!

Her har vaeret meget stille paa bloggen paa det sidste, faktisk er her ikke sket det mindste siden September. Det var ikke bevidst, men jeg havde aabenbart ikke noget at sige... som om! :)

Weekenden blev brugt paa terrassen, med buksebenene smoeget godt op og tshirten smidt over ryglaenet. Helt utroligt havde vi ca 23-25 graders varme baade loerdag og soendag. Jeg, der ellers aldrig smider toejet foer ca August, sad ude og slikkede solskin med bare taeer!

Det var lidt som om vejret og aarstiden ikke helt fulgtes ad; naboernes store traaer har endnu ikke faaet blade og der sad vi og opmagasinerede d-vitaminer mens de tidlige blomster skyndte sig at blomstre.

Nu faar vi se om d-vitaminerne giver et lille skub i bloggen; det er min intention, men man ved aldrig. 

En tur til havet

I soendags skinnede solen; det har den gjort rigtig laenge, faktisk helt siden omkring slutningen af Juli. Jeg klager ikke, jeg elsker solskin. Temperaturen rager mig en hoestblomst, saa laenge solen skinner.

Dagen var en David soendag, saa vi havde god tid. Det har vi med ham. :) David elsker at komme med ud og koere en tur og vi er ikke saa svaere at lokke med, isaer ikke naar min elskede lokker mig med en tur til havet. 

Mit sted ved havet her til lands er Camber Sands paa sydkysten, omkring 70 miles vaek (omkring 110km). Stranden er over 10km lang, med gyldent sand og skoenne solgryder i klitterne. I loebet af de sidste aar er der blevet tilfoert kystsikring langs den oestlige del af stranden, hvor der ogsaa er blevet bygget en skoen cykel og gangsti, som forbinder et par af de smaa byer paa de kanter.

For nogle uger siden var der et forfaerdeligt uheld ved stranden, som var lidt svaer at ignorere, da vi stod og kiggede ud over havet. Fem unge maend druknede, da de blev fanget i stroemmen, som kommer naar tidevandet kommer ind. De var alle fra vores lokalomraade og hele landet var meget beroert over det. Skraekkeligt og synd! Taenk sig at noget saa smukt som havet, kan vaere saa farligt.

Jeg begav mig ikke laengere ud end jeg bare lige fik foedderne vaade, men det taeller det hele og jeg lappede det i mig og pjaskede rundt som en 4-aarig. :)

Stranden er saa lang og bred at man altid kan finde en god plads at saette sig. Jeg havde dog en fornemmelse af at der var lidt mere stille end normalt og det er jo ikke saa saert.

Hjemmelavet is?

I loerdags havde vi inviteret naboerne til spisning. Planen var at vi, hvis vejret tillod det, skulle grille. Vejret viste sig at vaere ganske samarbejdsvilligt, saa grillen blev fundet frem. Et par dage forinden havde jeg spekuleret lidt i hvad i alverden jeg skulle give dem til dessert. Jeg naevnte det til min kollega, som havde en ide - 'du kunne da lave citronis' foreslog han, mens jeg rystede paa hovedet, for det var jo ALT for besvaerligt...

Ha! det er jo ikke en pind besvaerligt, faktisk er det snydelet og saa tager det ingen tid. Ok, det skal lige fryses i en 5-6 timer, men ellers; det tager omkring et kvarter, eller maaske 20 minutter! Min kollega havde fundet opskriften hos 'Mary Berry', som er vaert paa et meget populaert bageprogram paa engelsk tv. Ja altsaa, isen er naeppe bagvaerk, men ikke desto mindre er opskriften altsaa hendes. :)

Ifoelge opskriften skal der marengs i isen, men vi havde en diabetiker til bords, saa jeg blev enig med migselv om at en bakke hindbaer var en bedre ide. Jeg lavde et par andre aendringer - og lavede en dobbelt portion i haab om at det blev godt.

Naboerne fnisede noget, da jeg forklarede dem hvor baerrene til baersovsen var kommet fra. De er nemlig fremavlet paa egen og en af naboernes matrikel. Baerrene fra naboens matrikel kunne jeg naa fra egen ditto. :) He he, de anede slet ikke de havde saadan nogle gode brombaer. Ribs og solbaer kunne jeg finde i egen have - og de kan ikke naas fra naboens have. :)

Den dobbelte portion viste sig at vaer en god investering, for isen forsvandt som dug for solen. Solen, som skinnede paa livet loes, mens jeg sad tilbage med et tilfreds smil om munden. Det er altsaa bare saa fedt at finde en ny opskrift, som bare virker og saa kan den rettes til til naesten enhver smag. Taenk sig jeg altid har troet det var saa svaert. Jeg burde have spurgt min fru moder; hun har lavet is i aarevis!

Aftenens godnatbillede

Naar man alligevel er i nabolaget af the Greenwich Observatory ved solnedgangstid, skulle man vaere et skarn, hvis man ikke tog sig tid til at stoppe.

Vi stoppede og sugede sommervarmen og den lange solnedgang i os, sammen med en hel del andre, som havde faaet den samme gode ide.

Jeg kunne blive ved med at tage billeder af det samme motiv. Lyset var simpelthen saa laekkert og jeg ville oenske jeg havde et godt fotografiapparat med. Skidt pyt, mobilbilledferingsapparatet klarede det udmaerket og solen gik ned uanset apparatet!

Great Barrier Reef - til fods

Sidste aar var det 10 aar siden bombespraengninger i London den 7. Juli. I den anledning blev folk opfordret til at 'walk together', altsaa at 'gaa i samlet flok'. Forslaget gik ud paa at man stod af toget et stop foer man normalt ville og saa gik resten af vejen, sammen med saa mange andre.

Mit tog stopper bare en enkelt gang inden endestationen, hvor jeg arbejder og da jeg elsker at gaa, synes jeg ikke det var helt nok at skare et kvarterstid til ture, ergo besluttede jeg mig for at gaa hjemmefra og til arbejde. Det gik saa godt foerste gang at jeg ikke kunne lade vaere at goere det igen - og igen og igen... Jeg vil skyde paa det er blevet til omkring 40 ture i loebet af det sidste aar og den anden dag fik jeg en email fra 'Fitbit', som er et stykke software jeg har paa min telefon, ifoelge dem har jeg gaaet hele laengden af Australiens 'Great Barrier Reef' paa det aar!

Som den vaagne laeser maaske har lagt maerke til, saa er jeg meget glad for naturen, flora saa vel som fauna, men isaer flora. Det er ikke alle storbyer, der er meget givende paa den front, men i London er man aldrig langt fra en blomst eller et trae.

Selv i den aller inderste by, sniger der sig baade blomster og traeer ind og paa det sidste har jeg lagt maerke til det er blevet moderne med haver hele vejen op ad muren.

Her, lidt taettere paa - Babylons haengende haver er det naeppe, men jeg synes det ser fedt ud og saa kan det da kun goere godt for luften, saa vel som oejnene.

London er ogsaa kendt som verdens stoerste landsby og det maerkes naar man gaar. London har ikke kaempe motorveje, der gaar ind midt i byen (jeg tror ikke vi har 70 km motorvej i det hele, inden for the M25, som er Londons ydre ringvej) og vi har ikke mange veje med flere end to spor i hver retning. Selv den indre ringvej, er visse steder bare et spor i hver retning.

Det er blevet meget moderne for alle Londons kommuner og mange bydele at vise deres identitet, som f.eks. her i Waterloo omraadet. Ideen med olietoenderne er god nok, men maaske de kunne goere sig en lille bitte smule mere umage med beplantningen!

The South Bank har virkelig haft success med at etablere sin identitet, som er maerket af kunst i alle afskygninger. Faktisk er the South Bank nu blevet saa populaer at omraadet omkring 'Strand' paa den anden side af floden har lanceret sig som 'the North Bank'. De proever ihaerdigt at tiltraekke nogen af alle de mange besoegede paa sydsiden, men de har lang vej endnu...

Nordsiden af floden mangler noget sydsiden har, nemlig plads hele vejen ned til floden - paa nordsiden gaar der en vej, det er en skam!

Vejret i dag var ikke nogen skam - tvaert i mod. Da jeg naaede paa arbejde var temperaturen godt over 20 grader. I eftermiddags ramte termometeret 30 grader og i morgen skulle blive endnu hedere. 

Gad vide om min chef vidste noget, da han bookede ferie i denne uge... :)