Sommetider faar jeg lyst...

Det er 100 aar og en sommer siden jeg sidst skrev paa bloggen og det er slet ikke lysten der mangler, men noget har aendret sig.

Efter min elskede soester, Irene, doede, gik det op for mig at min blog var skrevet til hende. I teorien kunne jeg selvfoelgelig stadig skrive til hende, men det har jeg ikke helt vaeret klar til. Maaske bliver jeg det lige pludselig.

Den anden dag gik jeg en hurtig tur i det fantastiske efteraarsvejr, som naermest er sommerligt. I dag har vi haft 25 graders varme! Turen gik ned gennem Whitehall Place, som er en sidegade til Whitehall, regeringsgaden. Bygningerne er saa smukke og bliver ikke grimmere af at blive badet i efteraarets gule lys.

Om faa uger er det tid at mindes 100-aaret for slutningen af foerste verdenskrig. Der er rigtig mange minder og statuer for 'the Great War' rundt omkring i byen og denne her er en af mine yndlings - uanset hvor lidt jeg holder af militaer og krig! Jeg synes den er flot og saa elsker jeg at det ikke bare er en af de oeverstbefalende, der er blevet mindet. Statuen er dedikeret til Storbritanniens tank regiment, som aabenbart er det aeldste tankregiment i verden! Saa blev jeg saa klog.

Jeg vil se om jeg kan faa gang i mine lunchtimevandringer igen. Sulet ville have godt af det - og saamaend nok sindet ogsaa. 

Dagens lunchtime vandring

Dagens lunchtime vandring gik ned gennem Whitehall. Jeg skulle lige ned og se om flyttevognen holdt parat uden for 10 Downing Street i anledningen af dagens parlamentsvalg.

Whitehall var spaekket med folk; aldrig har jeg set saa mange skolegrupper paa et sted. Jeg elsker at skoleboernene faar en ide om hvordan valgprocessen virker.

Der var ingen tegn paa flyttefolk, men der var i stedet en hulens masse journalister, som tilsyneladende har til sinde at blive staaende til i morgen aften engang, naar de sidste valgurner er toemt.

Det gode vejr lokkede mig ned paa Parliament Square, hvor en hulens masse flag var strammet an - jeg fandt bare aldrig ud af hvorfor. Dannebrog kan lige skimtes bag traeet til hoejre.

Valget er et af de mest spaendende i mands minde, da der ikke eksisterer andet end gaetvaerk og oensketaenkning til at give en ide om hvem vinder.

Jeg var et smut ved stemmeurnen paa vejen paa arbejde i morges. Da jeg kom ud, stod der en og delte valgpropaganda ud for det Groenne parti. Lidt af en selvmodsigelse; jeg ville have troet de havde holdt sig fra at spilde papir paa den slags!

Himlen saa truende ud, da jeg naaede tilbage til toppen af Whitehall, det goer valgresultaterne ogsaa!

Foerst gik den baglaens, saa gik den i staa...

I London er der omkring 20,000 af de traditionelle, sorte taxaer, ogsaa kaldet 'black cabs' eller 'taxi cabs'. Taxa chauffoererne er typisk selvstaendige erhvervsdrivende, men det betyder ikke de ikke staar sammen, naar nogen truer deres forretning.

I dag strejkede de og det foeltes lidt som om samtlige 20,000 sad i Whitehall paa en gang - sammen med alle dem der er i traening for at faa den famoese 'badge', som man skal have for at kunne foere en 'black cab'. Strejkedemonstrationen var en 'go slow' protest og aldrig har jeg set en taxa vaere saa lovlydig naar det kommer til de 'taxa-groenne' trafiklys. De kunne bestemt ikke naa over, med mindre der VIRKELIG var yderst groent lys!

Samtlige taxaer og de smaa knallerter, som dem der er i traening koerer paa, snoevlede afsted og tudede om kap i timevis. For hulen som de larmede, men det er tilsyneladende saadan en infernalsk larm der skal til, for at de bliver hoert. Protesten skulle have varet fra klokken 14-15.00, men klokken 16.30 var der stadig en larm uden lige. Det tog helt til ved 17.30 tiden inden roen lagde sig over byen igen.

Grunden til strejken er at Transport for London (TfL) har givet et firma lov til at tage en del af the black cabs forretning, ved at bruge en telefon-app (kalder man dem ikke det paa dansk, saadan et lille program man downloader paa sin telefon), som fungerer som et taxameter, lov til at blive brugt i andre taxaer, helt uden at f.eks. tage sagen gennem retten foerst. Det var altsaa ikke specielt klogt gjort af TfL og forhaabentlig finder de en loesning paa problemet, men det er altsaa utroligt, for Londons black cabs er en af de helt store turisattraktioner, som man burde vaerne om. At vi fastboende ogsaa er ret glade for dem, bliver sagen ikke mindre bizar af!