Det har vi savnet!

Vi var lige ved at gaa i spaaner, da det gik op for us at vi ikke kunne finde skruerne til vores fantastiske seng, i sidste weekend, men heldigvis havde vi en anden seng, som vores endnu mere fantastiske madras kunne passe i, saa allerede fra foerste nat i vores nye hus, kunne vi nyde at sove paa vores egen madras, som vi virkelig har savnet i al den tid vi har haft vores ting opmagasinerede.

I loebet af ugen fik vi installeret de andre to ting vi virkelig har savnet, nemlig vores vaskemaskine og toerretumbler. Jeg begriber simpelthen ikke folk der bor i denne verdensdel, som ikke har en toerretumbler. Jeg har lyst til at vaske ALT mit toej, om det traenger eller ej, for at det skal blive bloedt igen. Stift toej, der kan staa selv er altsaa bare ikke min yndlings. Desuden er det bare saa usundt at sove i et rum hvor der bliver toerret toej. Nu har vi de tre ting vi virkelig har savnet tilbage fra opbevaringen. Gad vide om vi nogensinde ville savne alt det andet, hvis det aldrig kom tilbage?

Dagen er tiltaget med 20 minutter

Nu vi er flyttet og jeg er tilbage paa min pind paa kontoret opdagede jeg at jeg tager tingene ret afslappet om morgenen; min morgen er nemlig blevet 10 minutter laengere. Desuden gaar der tog hver 3-5 minutter, mod hvert 20. minut hvor vi boede foer. Ergo gaar jeg bare hjemmefra paa et vilkaarligt tidspunkt og regner med det passer med et tog.

Sjovt nok foregaar det lige saadan paa hjemturen ogsaa, men jeg maa indroemme at jeg ikke har lagt maerke til de ekstra 10 minutter der, skoent jeg helt sikkert har lagt maerke til at togene koerer det tiere; det goer overhovedet ingenting!

Jeg knaevrede i telefon med vores soede datter, som vi har boet hos i de sidste fem maaneder, da jeg var paa vej hjem i gaar. Jeg var meget taet paa ikke at sanse at staa af ved den nye station og fortsaette videre til hendes lejlighed. Det er utroligt saa dybt saadan en vane ligger!

To "fridage" senere

Jeg var saa heldig at faa mandag og tirsdag fri i forbindelse med flytningen, men i morgen er det tilbage til kontoret for mig igen. Sommetider synes jeg mit arbejde er haardt, men man faar altsaa knap saa ondt i fingrene og knap saa mange knaekkede negle af at arbejde paa et kontor!

At sige vi har ligget paa den lade side i de sidste par dage ville vaere en lodret loegn. Vi har simpelthen puklet som en gal og arbejdet begynder at vise sig. Her i firmaet er det mig der staar for at samle det der skal samles og i disse dage har jeg et naesten helt uforstyrret "samlerum. Indtil i loerdags lignede det rum Jerusalems oedelaeggelse - og jeg kan love jer der var meget stoev da Jerusalem blev oedelagt!

Badevaerelset mangler stadig en brusekabine, et skab og lidt andre detaljer, saa som skabslaager (og indhold!), men som lovet, saa har jeg faaet adgang til et badekar med en haandbruser, saa jeg kan komme ud af doeren i morgen tidligt.

"Naar Tina siger noget, saa gi'r hun ordrer" sagde min elskedes trofaste hjaelper i dag og ahemmm... det er nok ikke helt usandt, men han fik da gjort alt det han blev beordret til i dag og jeg tror nok konen i huset overraskede ham noget, da han saa det tempo jeg arbejder i. Stakkels mand, han er traumatiseret for livet!

Der var endnu en skrap kone tilstede i dag, nemlig en af vores gode venner, som kom og lagde fliser i vores lille bryggers. Jeg skal ikke sige andet end hun faar noget fra haanden. I morgen er det det lille badevaerelse der staar for skud, hun mener nok hun kan vaere faerdig med at laegge fliser inden weekenden. Det er noget der passer ind i mit kram, for i weekenden har jeg en plan om at to af vaerelserne skal males, saa vi kan faa noget taeppe paa gulvet - saa mangler vi bare et koekken og noget gulv i nederetagen; naah ja - og lidt maling og saadan, men i det store hele...

Spisestuen agerer i disse dage baade koekken og spisestue, men fra i morgen flytter koekkendelen tilbage ind i bryggerset, hvor der bliver en heftig aktivitet, naar alt er installeret, for jeg kunne helt aerligt godt traenge til at faa sat en vask eller syv over!

Og saa godnat!

Fredag eftermiddag tikkede der en text ind fra en veninde: 'Jeg sidder i Billund, er paa vej over og hjaelpe jer med at flytte!'

Det er ikke saa tit jeg er mundlam, men det lykkedes denne gang! For nu at goere en meget lang historie kort, saa knoklede vi som gale hele loerdag og fik ogsaa en hel del fra haanden I dag, inden vi modvilligt maatte give slip paa hende hen under aften, hvor vi afleverede hende i Stansted.

Vi staar i jordens stoerste taknemmelighedsgaeld. Man kan vidst roligt sige at det ikke er den slags weekend folk forestiller sig man skal paa, naar man lige snupper en weekendtur til London, men joesses som har vi hygget, snakket, grinet og puklet!

Tusinde tak soede, fra hele familien!



Nu vil jeg glaede mig over jeg tog mandag og tirsdag fri, for der kommer vidst en del folk og 'goer noget' over de naeste par dage. Jeg kan heller ikke sige andet end det er tiltraengt, men vi har egentlig faaet et helt hyggeligt, omend noget sparsomt moebleret, sovevaerelse strammet an.

Og nu godnat - fra huset paa bakken. Zzzzzzzz...

Flyttepause

Pyha - saa blev der tid til kaffepause midt I flytteroden. Joesses som jeg tror vi sover godt I nat.

No camping!

Foraaret var over os i dag, saa da vi naaede saa langt som til lunch snuppede jeg en halv times tid i mit eget selskab. Der var nemlig noget jeg lige skulle have undersoegt. I foelge nyhederne bleb camping pladsen foran St Paul's ryddet den anden dag, saa jeg skulle lige se hvor langt de var kommet med oprydningen. 

Da jeg skraaede ind over Paternoster Square var det helt klart at de i hvert fald ikke har lyst til at faa campister der. Det er ellers lige praecis den plads at campisterne oprindeligt ville optage, for under buerne til hoejre i billedet er indgangen til the London Stock Exchange.

Campingpladsen var ganske rigtigt forsvundet og var blevet afloest af folk der demonstrativt gik rundt og gjorde rent til den store guldmedalje, som om fortovet foer i tiden havde vaeret saa rent som et koekkenbord og nu skulle rengoeres i den stil, inden man kunne gaa paa det igen!

Der er altsaa blevet lidt tomt paa pladsen foran kirken, nu teltene er vaek. Ifoelge nyhederne er Finsbury Square dog stadig optaget og mange af de campister der tidligere optog pladsen foran St Paul's har hevet teltploekkerne op og er flyttet der til.

Jeg gad egentlig vide hvor laenge det kommer til at tage inden vi bliver fri for de gyselige hegn der nu staar hvor teltene var? Det er nok lidt af en leg mellem katten og musen. :)

Jeg tog turen hele vejen rundt om cathedralen og noed et par mundfulde foraar, foer jeg dryssede tilbage til kontoret. Der er en lille parkeringsplads bag ved cathedralen, som er ved at blive sat i stand. Der ser ikke saa paent ud lige nu, men fra denne vinkel kan man ikke se det og udsigten er saa smuk som altid.

Lunchen blev jeg noedt til at nyde ved mit skrivebord, men for hulen hvor er det altsaa dejligt lige at faa en dosis naturlig D vitamin midt paa dagen.

Olympisk test

Jeg tror snart jeg bliver olympisk mester i at gaa i koe. I gaar morges var vi forsoegskaniner paa togstationen igen. Stationen oever sig i at have travlt, saadan ret inderligt travlt.

Der er plads til mange paa lidt plads. Jeg haaber altsaa snart de bliver faerdige med at bygge den station om. Den har lignet Jerusalems oedelaeggelse i aarevis!

Nu med "koekken"

Min soede svoger havde vaeret paa "besoeg" i huset paa bakken i dag. Hans besoeg indebaerer som regel en hel del arbejde og i dag var ingen undtagelse. Han er en god bror/svoger og jeg tror min elskede traengte lidt til hans naervaer i dag. 

Ikke bare arbejdede han som en lille hest og fik min vaskemaskine installeret, han leverede ogsaa vores midlertidige "koekken"; en lille ovn/komfur, som vi ogsaa laante for ni aar siden, da vi ingen koekken havde og for den sags skyld for bop bop en 14-15 aar siden da vi heller ingen koekken havde. Vi har altsaa en mani med at lave arbejde til os selv!

Jeg kom heldigvis i tanker om den lille ovn inden jeg fik koebt noget koldt til aftensmaden og fik koebt noget ordentligt at stille ind i den. Det tager lidt laenge at faa den varmet op, men naar foerst den naar op paa en rimelig temperatur, saa er den bare fjong.

Min elskede skulle lige koere en af maendene hjem, saa jeg kokkererede imens. "Uhmmm... som her dufter" loed det, da han atter kom ind ad doeren. Borddaekningen var lidt alternativ, men med en plastikgaffel og en groensagskniv hver fik vi snart det maaltid sat til livs. Nu skal vi bare sove fem gange mere og saa har vi eget tag over hovedet.

Blomstrede galosher?

Maaske man skulle tage et smut i Aldi i naeste uge, for at fange deres seneste tilbud. Blomstrede galosher, saadan et par burde enhver haveejer sgi da eje!

Et nyt hjem og blaa himmel

Weekenden har vi, ikke overraskende, tilbragt i huset paa bakken. Himlen har vaeret knald blaa og termomeret har staaet paa omkring de 15 grader, saa alle de doere og vinduer, der ikke lige er daekket med plastik, har staaet paa vid gab, saa vi kunne faa malings og rengoeringsdunsten (ja, det hoermer altsaa naar man bruger rengoeringsmiddel i det kvantum!) ud med stoevet.

Det kan ikke vare inden vi skal til at taenke i udendoersarealet, som ligner noget der burde vaere loegn. Vores nye naboer er jordens mest taalmodige mennesker. Kun en enkelt gang har den ene brokket sig over larmen, men det hus er til salg, saa det tager vi som en oplevelse. :)

Et par venner kom for at tjekke om vi eksisterer endnu. Jeg boed dem paa te/kaffe og kom saa i tanker om at vi ingen maelk havde. Jeg meldte mig frivilligt til at loebe til koebmanden, for vejret var bare saa godt og jeg bliver altsaa ogsaa noedt til at indhente min elskedes lokalviden. Der er et lokalt stisystem, som goer det noget nemmere at vaere fodgaenger. "Smut bare ned af stien, saa kommer du ud til koebmanden" loed min ordre og inden for ingen tid var jeg tilbage igen.

Efter kaffepausen gik vi i sving igen. Jeg fandt endnu et koekkenskab med det fedeste olielag paa toppen. BVADR hvor er det bare klamt, men med lidt god vilje, en hel del knofedt og en god portion Cillit Bang har jeg nu endnu et par rene skabe. Ecovers rengoeringsmiddel er alletiders - i et rent hus; I saadan et som vores skal der altsaa barskere midler til!

Mens min elskede malede lofter arbejdede jeg lidt paa det min elskede har doebt som min hobby; jeg byggede lige lidt flere skabe. :) Han mener jeg vil vaere i syvende himmel naar jeg skal til at saette et koekken sammen. Der skal samles mange skabe. :)

Vi har genbrugt meget af det koekken der sad i huset, men ovnen, komfuret og emhaetten bliver pensioneret. Det fejler ingenting, det er rent og skaer luksus at der kommer nyt til, men med et nyt koekken synes jeg det er synd at saette dele ind der er naesten 10 aar gamle.

I aften fandt jeg et nyt hjem til de tre dele, for at smide dem ud kunne jeg alligevel ikke faa mig selv til. Der er en lokal velgoerende organisation, som saetter huse i stand til socialt traengende. Jeg tilboed dem delene per email og inden for 20 minutter var de afsat. Jeg havde ikke lige regnet med de sad og holdt oeje med emailen en soendag aften!