Aftenhygge i Maj

Maj maaned sidste aar var helt fantastisk flot. Solen skinnede og her var varmt. Det kan man just paastaa er tilfaeldet i aar. Jeg har lige set paa nyhederne at over halvdelen af landet kan vente frost i nat - I MAJ MAANED! Normalt ser vi ikke frost efter marts.

Til trods for de vinterlignende tilstande sad vi alligevel ved havebordet og spiste ved den ualmindelige blomstrede plastikdug. Ja, det er det eneste spisebord (og dug) vi har haft i ret lang tid. Vores spisebod skal slet ikke staa der, der skal jeg have plads til at danse, eller hvad nu jeg kommer i tanker om midt i madlavningen. Om vinteren kunne jeg for eksempel ligge paa gulvet og studere stjernehimlen, gennem et af alle mine yndlingsvinduer. :)

Min elskede mener godt snart jeg maa begynde at stille noget af alt vores ragelse vaek, for han bryder sig simpelthen ikke om at have saa meget staaende fremme. Jeg mener nok lige fliser og lys under skabene er en stoerre prioritet, men saadan er vi jo saa forskellige.

Foerste prioritet er vi dog helt enige om - nemlig at lige saa snart sidste haand er lagt paa garagen, skal vi have ryddet spisestuen, saa vi kan flytte alle vores moebler, og andet jordisk gods, hjem. Efter sigende kan vi begynde at flytte ind i garagen i weekenden. Jubiii!

Hjemmeweekend i Davids tegn

Denne weekend saa et tegn paa at et helt normalt livsmoenster venter forude; i dag var nemlig en David soendag og dem har jeg godt nok savnet. Naar vores David kommer paa besoeg, foregaar alt i et sagte tempo og jeg faar bare saa meget gjort. At det saa ogsaa var den foerste weekend i fire vi tilbringer hjemme blev den ikke ringere af.

Det var ALT for laenge siden vi sidst havde set David og det er godt nok ogsaa blevet bemaerket. :) Det foerste tegn paa hvor laenge det var siden, var at se paa haaret! Min elskede er den der soerger for at David altid er nyklippet og ser ordentlig ud i toejet, saa nu har vi indviet barbersalonen i huset paa bakken og fuglene fik en hel del at bygge rede med!

Hele tre flyttekasser er pakket ud og jeg begynder saa smaat at faa styr paa koekkenet. Adskillige ting har haft mange hjem allerede, men det er sgi da svaert at beslutte hvad der er mest praktisk hoerer hjemme hvor. I det gamle koekken havde vi ganske faa skuffer, her er det skuffe/skabe det hele og det skal man lige vaenne sig til. Jeg naar det nok det hele, efter som min elskede paastaar at vi skal bo her for evigt. Han mener ikke han har energien til at saette et hus mere i stand. :)

I loebet af de naeste par uger faar vi nye naboer til den ene side. Jeg haaber de lader det udgaaede birketrae staa i haven, saa de residerende spaetter kan blive boende. Kig mod toppen af begge stammer og du kan tydeligt se hvor de bor. Det synes jeg er hyggeligt. I haven staar der ogsaa et kaempe stort trae, som ikke generer os, men er alt for stort til den have. Jeg haaber for dem og deres anden nabo at de faar den beskaaret kraftigt. Foreloebigt vil vi skynde os at faa malet stakittet til den side, saa vi kan bestemme hvad farve det skal vaere. Saadan har man lov at vaere saa snedig. :)

Fra Beirut til Babylon

Haven var egentlig det eneste ved vores hus som faktisk ingenting fejlede da vi flyttede ind. Det fik vi snart lavet om paa, for hvorfor i alverden skulle man goere livet nemmere for sig selv?

Ok, saa haven havde nogle mangler, men der var i hvert fald ikke ret meget der stod i vejen. Faktisk var der saa at sige intet i haven. Ikke engang en ordentlig graesplaene. Nederst i haven stod et halvraaddent trae og oeverst i haven et helt nyt aebletrae.

Det halvraadne trae maatte lade livet for vores nye "haveskur". Naah ja, der var egentlig ogsaa et skur, men det var altsaa saa mikroskopisk at vi umuligt kunne faa plads til alt vores habengut. En terrasse mente fruen ogsaa vi skulle have, saa alle murbrokkerne fra husarbejdet blev gemt, saa de kunne danne base for en saadan. Jeg skulle hilse at sige at haven har lignet Beirut en hel del over de sidste mange maaneder. Nu er der blevet ryddet op i skidtet og det der skal smides ud er smidt ud og til trods for det maaske ikke ser saadan ud paa billedet, saa er vi faktisk ved at have styr paa det.

Der mangler bare et enkelt panel i det nye stakit, saa er vi naesten faerdige med at forstyrre naboens have. Det lille aebletrae kommer rigtig til sin ret i hjoernet mellem stakit og terrasse og selv mit lille juletrae, som staar paa en midlertidig plads, skyder saa det er en fryd.

Det tager nok nogen tid inden vi kan paastaa at haven ligner Babylons haengende haver mere end Beirut, men det gaar helt sikkert og lidt langsomt i den rigtige retning. Jeg har simpelthen verdens dygtigste mand!

Yndlingsvindueskarmen

Weekenden blev indledt med besoeg af vore to yngste boern, som ringede og spurgte om der var plads til to mere ved aftenbordet. Der skulle ikke spoerges to gange, for vi vil da rigtig gerne de kommer og deler en kylling med os. "Hvor er her hyggeligt" sagde de begge, da de kom ind til det oplyste koekken, som stadig ser lidt tilfaeldigt ud, da huset jo er en byggeplads, men med lidt hyggelig belysning og gang i et par stearinlys kan man nu faa det meste til at se ganske haederligt ud.

Hyggelig var det helt rigtige ord til at beskrive aftenen, hvor kyllingen blev indtaget med et glas vin ved havebordet, paa de maerkvaerdige tallerkener vi nu lige har tilgaengelige. Jeg laante fire saet bestik paa arbejde, da vi flyttede ind og ny synes jeg sgi da den ene gaffel er blevet vaek, men saa er der kommet en anden til (hvor fra?), saa der var nok til at naa rundt. :) 

I denne weekend er vi blevet beriget med det mest fantastiske solskinsvejr, saa nu bliver der endelig lagt tag paa garagen i baghaven. Det synes jeg godt nok ogsaa vi har ventet laenge nok paa, men det er selvfoelgelig lidt traels at laegge tag i regnvejr.

Udsigten nyder jeg gennem vinduet som den kaere Faetter Fiks lavede min yndlingsvindueskarm til. Min elskede kalder den "det danske vindue" netop paa grund af karmen, som er dejlig dyb og har plads til baade blomster og stearinlys, akkurat som i danske vindueskarme.

Om et par uger har jeg en uge fri. Saa haaber jeg vi kan hente alt vores jordiske gods hjem fra opbevaringsstedet og endelig flytte ordentligt ind. Aaah, som bliver det bare dejligt.

Ingen svinkeaerinder

Jeg har altid haft for vane at tage den lange tur frem for at hoppe over hvor gaerdet er lavest. Da jeg var barn fik jeg tit formaningen "nu ingen svinkeaerinder paa hjemturen" og det var nok ikke helt uden grund.

I aftes havde jeg et aerinde i St James's, som ligger mellem Piccadilly og Trafalgar Square. Det er et rigtigt paent omraade, med masser af muligheder for svinkeaerinder, men jeg havde lovet at komme hjem og lave mad, saa jeg maatte styre mig og det er ikke nemt!

Der var saa meget blaa himmel, saa mange roede busser, saa mange sorte taxaer og saa mange gule Portland stone bygninger, der bare ikke var til at modstaa med en fotolinse. 

Vejret har virkelig vaeret saa utroligt ringe saa laenge at saadan en solbeskinnet aften slet ikke var til at staa for. Til trods for min korte gaatur, noed jeg den i fulde aandedrag. Linsen kan jeg heldigvis sagtens svinge, mens jeg suser gennem gaderne.

"Hvad bruger du alle de billeder til" bliver jeg tit spurgt, naar nogen opdager praecis hvor ufattelig mange billeder jeg tager og mit svar er og bliver "lidt af hvert". Det kan godt vaere jeg sletter samtlige billeder naar jeg kommer hjem, men billederne skal da lige tages foer de kan slettes.

Trafalgar Square tager sig altsaa utroligt godt ud i aftensolen. Der var vidunderligt stille til en afveksling, med masser af plads til at billedfere.

Jeg siger ingenting om hvor mange billeder der ar i kassen, da jeg naaede stationen, men svinkeaerinder - ahemmm... dem var der ingen af; well, naesten ingen. :)

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbilleder tog jeg i gaar eftermiddags i Langstedhuller paa Fur. Langstedhuller er det sted i verden jeg holder aller mest af.

Lykken er...

Efter en helt og aldeles vidunderlig weekend paa Fur og Salling, kom vi hjem til en af mine yndlingsdage, nemlig en Bank Holiday Monday - altsaa en fridag.

Moster hentede Bebsen, Spunken og deres mor og kom og spiste frokost med os, foer vi var inviteret til foedseldag hos min svoger. Fra Fur havde jeg medbragt oldemors hjemmestrik til Spunken - og en dukke i et lignende saet toej, havde jeg ogsaa faaet med til Bebsen. Dukken var en succes. Bebsen var paerestolt og slaebte den lille dukke rundt hele dagen. "That's my baby", hoerte vi indtil flere gange i loebet af dagen. :)

Jeg tror ikke helt Spunken er klar over at han bare er 4 uger gammel. Lige fra den dag han var foedt har han moslet rundt for at loefte sit hovede og allerede nu holder han det rigtig flot. Bebsen var nok saa mageligt anlagt; modsat hendes lillebror kunne hun ligge meget stille, meget laenge og alt det holden hovede pjat - well, det kunne vente. :)

Hoejt til loftet

Joesses for hulen, hvor har det bare vaeret pivendes koldt i dag, men hvor har det ogsaa bare vaeret en flot dag, med vidunderligt selskab af en flok af mine nevoeer og niecer og rigtig hoejt til loftet. Dejligt!

Aarets konfirmation

For tredje aar i traek har vi haft en konfirmationsinvitation i kalenderen; foer de her tre havde vi vaeret til en enkelt et par aar foer og ellers var det 20 aar siden sidst. Jeg maa sige der er sket en rivende udvikling paa konfirmationsfronten i de aar!

Aarets konfirmation skulle staa i den flotte kirke i Selde i Nordsalling. Den er lige blevet sat i stand og er virkelig et besoeg vaerd. Hvis vi skal tro paa det folk gaar og bilder os ind, saa havde der vaeret 20 grader  i dagene inden konfirmationen, men det havde godt nok taget en drejning og temperaturen var naermere paa 10 end 20 grader. Brrr... alle de smaa piger i tynde kjoler maatte godt nok lide for skoenheden!

Byen var klaedt paa til fest og det var bare saa skoent at se masser af gamle skolekammerater fra baade Fur og Selde med deres store konfirmationsdygtige boern. Da praesten naaede til vores konfirmant fik jeg mig en lille overraskelse - han fik det samme ord som mig, da jeg blev konfirmeret. Ja, taenk sig at jeg kan huske saadan noget, men det var saa paent. :)

Konfirmanten fik et gavebord uden lige og saa fik han en helt fantastisk maengde taler og sange. En lille 9-aarig kusine holdt en rigtig flot tale, som hun selv havde skrevet og lige fiskede op af lommen, da hun rejste sig og konfirmantens lillebror havde ordnet sang og lavet papirbolde, som skulle kastes til den haandboldtossede konfirmant. Der var ikke et oeje toert!

Festen blev holdt i et Fursundhallens nye og fantastisk gildesal, med udsigt over Sallings store, flotte marker. Det var ikke saa ringe at sidde der med god mad paa tallerkenen, et glas godt roedvin  og skoent selskab - og nyde den flotte udsigt. Som min elskede altid siger, saa er livsstilen saadan et sted altsaa som en millionaerlivsstil i London. Almindelige mennesker ville ikke kunne stable saa flot en dag paa benene i London.

Oplysning til Borgerne om Samfundet

Mens vandvaerket giver os tips, raad og vejledning omkring vores vandforbrug, eller rettere forsoeg paa at formindske det paa grund af toerken, gaar jeg og bekymrer mig lidt om den stakkels braegende elg ved skovsoe. Jeg er simpelthen bange for den drukner, hvis ikke snart den loefter hovedet!