Naboens barnebarn

For nyligt sad vi i stuen, da en kone paa en 70 aar gik forbi ude paa fortovet. "Jeg kan saa godt lide den kone", sagde min elskede, som aldrig havde snakket med hende, men bare synes hun saa soed ud. Det foerste jeg lagde maerke til, var at hun havde en fantastisk holdning og i oevrigt var en paen, soed og stolt udseende kone.

Nogle dage senere fortalte min elskede at han havde snakket med en af genboerne, som tilfaeldigvis kendte den ranke kone, som saa ogsaa lige tilfaeldigvis kom forbi og stoppede og snakkede med dem. Hun var paerestolt, da hendes barnebarn skulle deltage i Olympiaden - altsaa som sportsudoever! Det var ikke helt uden aarsag at ryggen var rank. :)

Billedet har jeg laant HER fra.

Barnebarnet er Zoe Smith. I dag slog Zoe den britiske rekord for hendes vaegtklasse (58kg!!!). Naeste gang naboen kommer forbi, tror jeg sgi da hun knaekker ryggen, hvis ikke hun er forsigtig. Jeg glaeder mig til at hoere hendes reaktion. :)

Aftenens godnatbillede

Og saa godnat!

Saa rykker foerste hold ind!

For syv aar siden, da UK vandt kampen om at faa Olympiaden til landet, fik jeg i loebet af ikke ret lang tid en hel del bookinger paa vores udemaerkede "hotel". I mellemtiden er vi kommet til at flytte og de 3-4 gaestevaerelser er blevet til bare et enkelt, som heldigvis er af en udemaerket stoerrelse.

(Billedet har jeg laant her fra - jeg haaber jeg maa, ellers maa jeg fjerne det og finde et af mine egne fra for 100 aar siden!)

I aften ankommer foerste hold Olympiadegaester, med Englandsbaaden, som i rigtig mange aar var synonym med Dana Anglia. :) Dana Anglia bragte mig til UK i tidernes morgen, dengang dog til Newcastle, som var lidt taettere paa hvor jeg skulle hen, men dagens gaester arriverer i Harwich, saa vidt jeg er orienteret. DFDS sejler stadig Harwich/Esbjergruten, men det er simpelthen saa uhyggeligt dyrt at rejse med dem at jeg ikke har vaeret med i aarevis. Jeg plejede ellers at tage den tur en gang i maaneden, da jeg paa et tidspunkt var guide for DFDS, her i London. Det er LANG tid siden!

Regina Line har planer om at starte en rute paa samme straekning som DFDS, dog til nogle noget mere rimelige priser. Den skal proeves af en dag, for jeg elsker bare den sejltur.

Det lykkedes mig at faa strammet fire sovepladser an i gaestevaerelset, som dog ogsaa har en HEL del flyttekasser staaende. I denne uge bliver de pludselig faerre, for vi har nemlig faaet lovning paa at vores bogreoler ankommer paa tirsdag. Det bliver altsaa rart at faa lidt mere paa plads - saa mangler vi bare nogle garderobeskabe!

Hov - saa kom der lige en text fra min soede veninde - de er arriveret i England og regner med at vaere fremme om to timer. Jeg maa vidst heller se at komme ud og faa handlet!

Dagens lunch time vandring

Lunch time vandringen var egentlig i gaar, men det blev den nu ikke ringere af. Jeg havde overvejet at gaa en tur ned til floden, for at se the Gloriana levere flammen til borgmesterkontoret, men arrangoererne kunne ikke lige faa det til at passe med min dag. Tsk tsk!

Alligevel gik jeg en tur ned til the Tower i min middagspause, for jeg var ret sikker paa der ville vaere noget at kigge paa alligevel. :) Beefeater Mandeville var en af de foerste jeg lagde maerke til i folkeskaren.

Haven omkring the Tower er saa sirlig og paen, med roede blomster som matcher det roede paa Beefeater uniformen.

The Tower er bygget op over en lang raekke aar, hvilket ogsaa ses paa baade arkitekturen og alderen paa byggevaerket.

Paa den modsatte flodbred staar det hypermoderne borgmesterkontor, City Hall, som er borgmesterkontoret for StorLondon - og som i gaar havde flammen paa besoeg fra ved 1-tiden om eftermiddagen, indtil David Beckham foerte den oest paa, via floden - til den Olympiske by.

Kontrasterne mellem gammel og ny er ikke svaere at finde i London, til trods for de mange protester mod at bygge noget som helst nyt - saa sent som for 20 aar siden. Nu springer tegn paa den moderne tidsalder lystigt frem og nogle gamle, traette bygninger, som burde vaere revet ned for MANGE aar siden er endelig blevet fjernet.

The Tower er ikke en af dem og jeg vil gaa ud fra den faar lov at blive staaende rigtig mange aar endnu, som et symbol paa en tid der heldigvis ligger i fortiden.

Bedst som jeg satte fotografiapparatet foran oejet, for lige at snuppe et stemningsbillede, vandrede en dansk familie ind i soegeren. Der er mange danskere i London lige nu, har jeg erfaret. Den anden dag stod der en Pakistanskudseende kone med to boern ved siden af mig. Jeg synes ikke rigtig det loed som om de snakkede noget Asiatisk sprog og saa kom jeg til at hoere efter - de snakkede dansk, med den sjoveste accent jeg laenge har hoert, men jeg har vidst heller aldrig hoert en Pakistaner snakke dansk!

Der er kommet nye vogtere til ved the Tower, og det bekymrer mig faktisk lidt, for saadan nogle kattedyr kunne vel godt finde paa at snuppe en ravn eller to. Antallet skulle jo noedig falde for lavt!

Jeg naaede lige en enklet maskot mere, nemlig Ravens Wenlock - meget apropos, inden jeg maatte vende naesen nordvest paa igen.

Lige ved siden af the Tower staar kirken All Hallows by the Tower (Alle Helgene). Det er en gammel svend, dele af den stammer helt tilbage fra det 7. aarhundrede. 

Et par minutters gang fra kirken staar Minster Court, som jeg plejer at kigge meget paa, da den er ret flot. I gaar var det den gamle Routemasterbus klaedt paa i den Russiske, olympiske uniform - selv chauffutten havde faaet en bluse i samme design paa.

Jeg naaede tilbage saadan ca. til tiden... :)

London lige nu

Aabningsceremoni paa big screen paa Blackheath.

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede er lige til en olympisk medalje; ja maaske ikke billedet som saadan, men motivet. Vores have begynder lige saa stille at tage facon og i dag kom jeg hjem til en dejlig overraskelse. Endnu en del af min tegning er blevet til virkelighed. For hulen, hvor er jeg godt gift!

Anden sidste dag med flammen...

Der kom en email rundt til alle fra vores personalekontor den anden dag, hvor der blev givet detaljer om hvornaar den Olympiske flamme ville komme igennem the City. Det havde jeg sgi da ikke skaenket en tanke, men jeg er da altid frisk paa en lille udflugt - isaer i arbejdstiden... saa selvfoelgelig maatte jeg ud endnu engang og kigge paa.

Ved the Museum of London er der en del gangbroer, som udgoer et fortov i foerstesals hoejde. Jeg smuttede op i hoejderne med en haandfuld kolleger, da vi antog at der var stoerre sandsynlighed for vi kunne se der fra. Vi var ikke de eneste der havde faaet emailen!

Vi ankom lige praecis for sent til at se flammen ankomme til museet, men kunne se paa folkene nedenunder at de nok havde en rimelig udsigt. :)

 Flammen var en tur inde i museet - dog ikke i en fakkel, men i en lille lanterne. Paa billedet ovenover kan man se en af sikkerhedsfolkene (midt i billedet til venstre)bringe lanternen ud, saa den naeste fakkel kan blive taendt.

Denne gang blev det Peter McHugh De Clare,  der loeftede faklen og stolt rendte op ad St Martin le Grand, med den saedvanlige garde omkring sig. Koedranden hujede og klappede og noed det lille aandehul fra kontoret.

Lidt senere paa dagen havde jeg et moede et par gader vaek fra kontoret. Paa tilbageturen moedte jeg disse to udenfor the Guildhall. jeg fandt ikke lige ud af hvem de var, men da jeg spurgte den unge mand om han var stolt, var jeg bange for han skulle knaekke ryggen, saa rank blev den. :)

Aaah og billedet med faklen snupper vi lige igen. Haand paa faklen; den er min! Min elskedes reaktion, da jeg sendte billedet til ham: "You're UNbelievable". :) Jep - jeg fik lov at holde den og lovede naturligvis at jeg ikke ville rende vaek med den, hvis ejeren gav slip. "Jeg er en 100 meters sprinter" paastod han grinende. :)

Flydende hotel

Jeg havde laest i avisen at mange besoegende til London i forbindelse med Olympiaden var kommet per baad, for paa den maade at medbringe deres eget hotel. Smart synes jeg, men bestemt ikke den billige loesning.

Da jeg saa hvad det var for nogle baade folk havde taget med, gik det op for mig at det nok ikke just var nogle fattigroeve der var ankommet...

Hollaenderne har, som flere andre lande, medbragt et skib til fester om aftenen. Skibet "Stad" fra Amsterdam, ligger ves South Quay station i the Docklands. Det er et rigtig flot gammelt skib, som jeg ikke ville have noget imod en lille tur i!

Tyskerne har medbragt et skib af en lidt anden kaliber, nemlig det stolte skib"Deutschland" fra Neustadt - paa bare ti etager!

Det store skib skulle igennem den samme lille snilde hejsebro ved indgangen til West India Dock. Broen er den med det blaa hejseapparat til venstre for endnu et stort skib.

Jeg havde godt laest mig frem til at det bare lige gik at faa Deutschland mast ind i havnen og da jeg gik forbi her til aften, kunne jeg tydeligt se skrammerne langs siden. Der var nok blevet sagt "Scheisse" nogle gange inden de fik sig mast igennem!

Alle de flotte skibe ligger rigtig godt lige der og det er nok ikke tilfaeldigt hvor de har valgt at laegge til. De ligger ved siden af South Quay DLR togstation, med udsigt over til the Dome, som skal huse gymnasterne i loebet af Olympiaden og ogsaa med udsigt til den nye (fede!) svaevebane, som forbinder the Dome med the Olympic Village paa den anden side af floden.

Hele byen emmer af forventningens glaede og vejrguderne modtager mere post i disse dage end nogensinde foer. Lad os nu bare faa startet legene i solskinsvejr, saa kan det regne senere paa tiden. En af mine kolleger var tilskuer til aabningsceremoniens generalproeve i aftes - han sagde det var fantastisk, helt og aldeles og jeg er sikker paa han har ret! :)

Mit livs flamme

Saa er de Olympiske lege for mig skudt igang og pludselig er der bare faa dage til den store aabningsceremoni. Flammen rejste gennem vores High Street i morges, lige ved gaa paa arbejde tid, saa selvfoelgelig var jeg paa pletten. :)

Jeg var ikke helt sikker paa hvad jeg kunne forvente, saa jeg gik ned og strammede mig an ved vejkanten og ventede paa at "noget" ville ske. Jeg ventede ikke laenge, inden der pludselig loed sambarytmer og sponsorernes lastbiler dukkede op, til stor fanfare.

Nu om stunder forventes der en hel del mere af de Olympiske lege end bare sport. Der skal mange penge til at stramme saadan en affaere an og sponsorer som Samsung og Coca Cola goer hvad de kan for at man skal indse at andre maerker bare ikke dur til noget som helst. Jeg gad vide hvor meget de faar ud af saadan en reklame og om man overhovedet kan regne saadan noget ud.

Lloyds TSB er en af vores store banker; en af dem som naermest gik bankerot og nu er en stor procentdel af banken ejet af staten. For faa dage siden var der nyheder om at the Co-operative Bank har koebt en 5-600 af bankens filialer.  Jeg gad vide om nyhederne er ansvarlige for at banken maatte koere i denne gamle svend, i stedet for en af de ultramoderne som de andre sponsorer koerte i. :)

Endelig fik jeg oeje paa den lovede flamme og saa kom den gamle cirkushest op i mig. Jeg blev sgi da helt roerstroemsk og det kom helt bag paa mig at jeg skulle staa der og flaebe. Da jeg var barn og faktisk helt op til jeg var midt i tyverne, var jeg en ivrig atlet. Jeg dyrkede alt fra svoemning til haandbold, gymnastik og selvfoelgelig atletik. De er da umuligt ikke at lade sig rive med.

Flammen er blevet baaret af 8,000 forskellige mennesker landet over og har vaeret inden for 1 times rejse fra naesten alle hjem i hele landet, med undtagelse af nogle af de yderste af de Skotske oeer. En af mine kolleger i Edinburgh var blevet nomineret til at loebe en straekning, da flammen var i Skotland, saa vi foelte jo lidt som om vi allesammen havde vaeret med. :) Her er det Valerie Schilling der overfoerer flammen fra hendes torch til Van Truongs, som saa loeb smaa 500m, foer han gav flammen videre til Claire Hildreth.

Der er gaaet et kaempe stykke arbejde i at planlaegge denne kaempe event. Alt er timet og tilrettelagt til den mindste detalje og tidslinjen bliver overholdt til det sidste sekund. Hver aften i de sidste to maaneder har vi set endnu et lille stykke af flammens rejse og nu mangler den bare fire dage mere, foer den naar til den store aabningsceremoni.

Naar loeberne var faerdige med deres del af turen blev de samlet op af en af de officielle busser, til stor hujen og klappen af alle de andre loebere. Der var simpelthen en stemning af en anden verden.

Uden for vores lokale motionscenter blev der afholdt morgengymnastik til hoeje sambarytmer, i dagens anledning. Jeg har virkelig aldrig set saa mange folk ude paa gaden foer og anede slet ikke vi kunne stramme saadan en stemning an!

Jeg kunne ikke blive ved med at foelge med flammen og maatte vende om og begive mig mod kontoret. Turen gik ind om det lokale marked, som var i festtoejet i dagens anledning. Alle bodejerne havde knaldgule bluser paa, med "Lewisham Market" skrevet paa brystet.

Selv peberfrugterne var stadset ud i dagens anledning og saa sgi da ret festlige ud. For hulen hvor skulle man have saadan en flamme til at rejse gennem gaderne hver dag.

Paa loerdag begynder gaestebuddet. Der har vaeret rift om gaestevaerelset, men jeg tror vi har faaet logistikken til at du, det er nemlig ikke kun Olympiadearrangoererne der kan planlaegge, det kan fruen i huset ogsaa!

Saa er sommeren naaet til London!

For hulen, hvor er det laenge ventet, men endelig er sommeren naaet frem og den bliver nydt i dybe aandedrag! 

Haven er langt fra hyggelig endnu, men det bliver den og i dag synes jeg altsaa den var lidt hyggelig, da havehynderne saa dagens lys for foerste gang i aar. Det lyder som kraftigt overdrev, men det er virkelig den foerste chance vi har haft. Nu er alle spindelvaevene braendt vaek af solen og hynderne dufter af solskin, som de boer!

Vi havde aerinde ude i byen i dag, men det var nu ikke slid og slaeb det hele; vi kom nemlig om ved en isbil og saa kunne vi da ikke dy os for at snuppe en dobbelt softice med en Flake chokoladebar. Den enkelte af slagsen kaldes en "99 Flake", og kostede i tidernes morgen bare 99p. I dag betalte vi £3 for en dobbelt!

Dagens sidste billede er af naboens graesplaene, som vi troester os lidt ved trods alt ser vaerre ud end vores manglende ditto!

Aftenens godnatbillede

Ej for hulen en solnedgang vi kunne nyde i aften, efter at have oplevet aarets foerste sommerdag. I morgen skulle blive endnu bedre!

Endnu en aften uden koekken

Da jeg kom hjem i dag, loed der mystiske lyde fra koekkenet. "Du kan ikke komme her ind" loed der fra koekkent, saa snart jeg gik ind igennem fordoeren.

I spisestuen var det klart hvorfor jeg ikke kunne komme ind i koekkenet, for der var lukket til med plastik. Maendene malede paa livet loes, mens de snakkede og grinede og proevede paa at ignorere mine ihaerdige forsoeg paa at kigge gennem plastikken.

Det lykkedes mig at luske mit udemaerkede mobilbilledferingsapparat ind gennem en spraekke i plastikken, saa jeg kunne se hvad der foregik og minsandten om ikke de var lige ved at vaere faerdige med at male koekkenet. Nu mangler vi bare det lille bitte bryggers, saa er alt blevet malet een gang. Badevaerelserne skal have en anden farve, men det kommer naar vi finder den rigtige farve.

Koekkenet kunne vi ikke bruge, men heldigvis er der ingen foedemangel her i byen, saa vi smuttede ud og fandt et aabent koekken, som kunne producere noget passende.

Vi har efterhaanden stor erfaring i at finde mad der kan spises uden tallerkener eller bestik, eller for den sags skyld uden man skal have noget som helst ud af koekkenskabene. En shish kebab passer perfekt til saadan en aften. Nu vil jeg droemme om at pakke mit nye koekken ud i morgen tidlig, saa jeg kan finde kaffemaskinen!