Jeg havde et moede ude af huset i dag, bare smaa 10 minutters gang fra kontoret. Paa vejen over til moedet ringede jeg lige til min elskede, som tilfaeldigvis lige var paa vej tilbage til huset, efter at have vaeret ude paa sin handel, saa vi fik en lille snak undervejs.
I morges havde det regnet ret kraftigt, men regnen var hoert op, saa jeg noed at kunne slentre afsted og gaa og nyde alle de mange skoleklasser der tilsyneladende havde "The City of London" paa skoleskemaet i dag. Man ser saa faa boern i gadebilledet i the City, saa jeg elsker naar der pludselig kommer saadan en lille lavstammet og farverig gruppe spadserende paa rad og raekke.
Moedet var snart overstaaet og paa vejen tilbage til kontoret kom jeg i tanker om at jeg havde glemt at spoerge min elskede om noget, saa jeg ringede lige igen. Han svarede ikke og jeg lagde ikke nogen besked. Min kollega ringede for at hoere hvornaar jeg ville vaere tilbage paa kontoret igen og det kunne jeg saa svare "5 minutter" til.
Da jeg naaede tilbage til kontoret blev jeg resolut hevet til side af min soede kollega, som startede med de beroligende ord: "nu maa du ikke blive bange"... GULP!!! Min elskede havde ringet en halv times tid tidligere, da han ikke kunne faa fat i mig paa mobilen. Han sad paa skadestuen og ventede paa at blive set.
Jeg fik ret hurtigt fat i ham og det viste sig at det lykkedes mig at ringe bedst som han sad og fik syet sin arm sammen. Armen var gaaet igennem en rude og det havde den ikke godt af. Saaret var ikke saa stort, men aabenbart noget dybt. Jeg skal helst ikke have for mange detaljer om den slags, for saa bliver jeg altsaa lidt bleg om naebbet. Det var alt rigeligt at faa at vide at der skulle syv sting til at lukke overfladen.
Patienten fik et ordentligt maaltid mad, et par paracetamol i maven og blev sendt i seng. Nu har laegen og jeg beordret et par hviledage, saa saaret lige kan faa lov at vokse sammen uden stress.
Min elskede har vaeret saa hysterisk med sikkerhed paa arbejdspladsen, han har ryddet og fejet og hunset med folk for de skulle bare masker, hjelme og ordentligt fodtoej og saa ender han selv med en arm gennem en rude. Siden det ikke gik vaerre end det gjorde saa er vi begge enige om at skoent en ulykkesfri arbejdsplads er at foretraekke, saa var det godt det var ham det gik ud over, nu det skulle vaere. Oh, og saa har vi besluttet os for at skare endnu et lille job til det allerede store projekt. Glasset i doeren mellem spisestuen og koekkenet skal skiftes til noget der ikke splintrer!
Af skade bliver man klog!
6 kommentarer:
Uha, da, det var noget værre noget. Men så får I jo ny rude i :)
Godt, det trods alt ikke gik værre. God bedring med patienten.
GYS.. Ikke rart!
God bedring med ham!!
Da vi var i England så vi godt at der ikke var så mange børn på gaden, og folk stirrede mistroisk på vores indtil de kunne høre det fremmede sprog!
Af skade bliver man klog, men sjældent rig. Og skader er fredede i Danmark, de må ikke jages, så jeg ved ikke, hvordan de smager. Måske lidt som råger? I flødesovs?
Han fik forhåbentligt også en stivkrampevaccination? De dybe sår er ikke at spøge med.
God bedring!
Eva - tak skal du have. Patienten er allerede ovenpaa igen, men holder et par fridage fra det haarde arbejde.
Stine - nej, det var grimt, men nu er det syet og ordnet.
Mht boernene, saa ser man saa at sige kun boern i foelge med voksne i midtbyen, da der jo saa at sige ingen bor i centrum og man lader jo ikke sine boern rende alene rundt i en by paa den stoerrelse. :)
Aage - Tak skal du have. Jeg har helt glemt at spoerge om han havde noedvendigt med en stivkrampe, men jeg tror det ikke, han er vidst daekket i den henseende.
For hunnan! High drama! Ikke mere af det og pas så på! More haste, less speed, darling!!!
Puuuuuuuuuust!
Irene - bare rolig, der er INGEN planer om en fortsaettelse af den slags!
Send en kommentar