I anledning af vores bryllupsdag og det lille faktum at vi skulle have handlet inden vi kunne spise morgenmad, besluttede vi os for at spise morgenmad i kompleksets nyaabnede restaurant. Vi fik en plads paa balkonen over poelen, hvor vi sad og tronede som et par baroner. Priserne var lidt hoejere end forventet, men vi blev enige om at maden kunne tale for sig selv og naar foerst vi fik at se hvad de kunne levere for pengene ville vi bedoemme hvor vidt det var pengene vaerd.
Jamaicanere spiser “aftensmad” til breakfast, lunch and dinner. Min absolutte favourit, som ogsaa er den jeg synes er mest velegnet til morgenmad er “Ackee, saltfish and dumplings” eller “Johnny cakes” som bollerne ogsaa kaldes. Jeg kunne spise det hver dag uden at blive traet af det. Jeg blev ikke skuffet da maden kom paa bordet; slet ikke!
Min elskede gik for den lidt mere traditionelle version, som serveres med kogt banan og yam (en afrikansk rodfrugt, som jeg ikke kan huske hvad hedder). Der er bare to ting de serverer her, som jeg helst ikke spiser og det er kogt banan og kogte dumplings. Kogt yam vil jeg gerne have, men resten foretraekker jeg altsaa stegt, da det ellers har konsistensen af kogt tapetklister! Det er billigt og ligger som en betonklump i maven og er derfor populaert blandt moedre der ikke vil hoere paa boern der brokker sig over de er sultne. Godt, solidt foede til det arbejdende folk! Jeg glemmer aldrig engang min elskede og jeg stoppede for at besoege min svigermor. Hun havde lige spist og var saa soed at saette en tallerkenfuld paa bordet til hver af os. Joesses, som proevede jeg virkelig paa at vaere diskret da jeg lynhurtigt snuppede min elskedes yam, mens han fik dobbelt portion af baade banan og dumplings. Den stakkels kone serverede det da i den bedste mening og jeg er normalt virkelig jordens mindst kraesne person, men lige praecis det har jeg virkelig svaert ved at sluge! I dag fik jeg dobbelt portion af Johnny cakes i stedet. Dem er jeg ret vild med og de ligger desuden ogsaa temmelig solidt i vommen. Jeg var ikke sulten igen foer til aften!
Mens vi sad og spiste hoerte vi pludselig en lyd vi naesten havde glemt – det gav sig til at regne. Bare en lille bitte smule, men med det samme det startede stroemmede alle boernene ud af svoemmepoelen, som ellers var ved at vaere ret fuld. Vi blev enige om at de nok var bange for at blive vaade!
Der gik ikke laenge inden himlen blev blaa igen og endnu en smuk og solrig dag aabenbarede sig. Nej, hvor har vi altsaa bare vaeret heldige i de sidste to uger, hvor vejret har vist sig fra sin smukkeste side. Ok, der var lige sidste loerdag, da vi naermede os de 40 grader. Det var liiiige i overkanten, men ellers har temperaturen ligget omkring de 30 grader, hvilket har vaeret helt fantastisk til os der bare skulle kunne holde til at dase.
Vi opdagede at supermarkedet var aabnet, til trods for det var soendag, saa vi smuttede lige ned og fik handlet en lille smule inden vi havde lovet at vaere barnepige i et par timer, da drengenes foraeldre gerne ville have handlet lidt med hjem til familie og venner og drengene rigtig gerne ville have lidt tid i vores svoemmepoel.
Det er godt nok nemt at passe boern, naar man har en poel som oven i koebet har en lille vandrutschebane. Jeg er sikker paa lillemanden var oppe og nede mindst hundrede gange i eftermiddag. Der kommer masser af andre boern til og hele baduljen svoemmede, rutschede og spillede vandvolley hele eftermiddagen, mens den aeldre generation sad ved poelen og hyggesnakkede.
Poolen lukker sent paa eftermiddagen hver dag i en times tid og da den blev roemmet var knaegtene godt moere og parate til at faa noget i skrutten. Vi besluttede os for at spise lidt finere i aften end normalt, saa vi ogsaa kunne skaale “tillykke med bryllupsdagen” med hinanden, saa vi indtog hotelrestauranten, som igen gav pote med et godt maaltid mad. Det var en traet og lidt ked familie vi sendte tilbage til deres hotel efter spisningen. I morgen middag er deres ferie forbi og saa rejser de hjem igen. De er slet ikke parate til at rejse fra denne skoenne oe, men mon ikke de kommer igen. De har begge familie paa oeen og mens de har vaeret her har knaegtene hilst paa ikke mindre end TO oldemoedre, paa henholdsvis 96 og 98, saa mon ikke det skal vaere snart de kommer igen, hvis de skal naa at hilse paa dem igen. Ud over de to oldemoedre har de ogsaa to bedstemoedre og adskillige onkler, tanter, faetre og kusiner at besoege.
Vi kan sagtens fejre bryllupsdag her igen. :)
4 kommentarer:
Tillykke med bryllupsdagen - lige netop denne vil vist blive husket længe ;-)
Glædelig bryllupsdag.
Tillykke med dagen :) Ser ud til det var en rigtig god dag. Er efterhånden ret nysgerrig efter de der dumplings - har du en opskrift jeg kan afprøve? :)
Tillykke med bryllupsdagen! Ja, det vil da vist ikke være skidt at holde en magen til i en nær fremtid :-).
Kogt banan? Klamt! siger jeg bare ...
Send en kommentar