En af vores venner havde laant os sin bil i dag. Den er lidt mere praktisk end vores og har plads til 9 personer, saa vi kunne hele banden begive os en tur til Brighton for at se Brighton Pier.
Vi kom ikke helt saa tidligt hjemmefra, som vi havde haabet, men vi kom afsted og det var langt det vigtigste. Tidevandstilstandene paa sydkysten af England er kendte for deres ekstremitet, men kommer dog slet ikke i naerheden af de tidevandstilstande de har oppe i the Severn Estuary, hvor tidevandet skifter med op til 15 meter!
Det ser dog stadig lidt vildt ud i Brighton, hvor det virkelig gaar ned ad bakke, naar man gaar ned til vandet, men tager man lidt laengere vest paa langs kysten til Southampton, saa er der tidevand der er vaerd at skrive hjem om. Ved Brighton vil jeg skyde paa vandstanden skifter med omkring 5-6 meter.
Vi skulle selvfoelgelig lige ned og roere ved vandet – og det helst uden at faa vaade sko. Det lykkedes! Drengene ville gerne have vaeret ude og bade, men det var vejret nu ikke til. Det stormede en pelikan og man skal altsaa passe paa, naar man er ved en strand man ikke kender – og en med saa store tidevandsforskelle. Vandet saa nu slet ikke indbydende ud, saa det var ikke det helt store problem.
Vi gik en tur ud paa the Brighton Pier, hvor vi selvfoelgelig skulle saa langt ud som overhovedet muligt, saa vi kunne kigge ud og sige “Frankrig naeste stop” mens vi blev billedferet. Vi kiggede lidt paa alle forlystelserne, men sprang dem over i denne ombaering, da vi ikke havde tid til tant og fjas, men havde planer om at spise Fish and Chips paa the Pier, som det sig hoer og boer!
Maden var, som altid, perfect. Fisken er altid frisk og velforberedt og chipsene er ikke noget maskinlavet pjat, men den aegte vare, som forhaabentlig er maskinpillet og skaaret, for ellers maa de godt nok have mange kartoffelpillere paa saadan et sted. En tur til Brighton Pier er en af mine yndlingsudflugter og det var heldigvis ogsaa en success med resten af familien.
Maagerne haenger altid i luften over broen og alle steder staar der skilte der forbyder at man fodrer dem, da de godt kan blive ret aggressive, naar ikke de faar lige praecis det de vil have. De er store og brune, men man ser da ogsaa af og til en af de hvide maager vi ser ved Vesterhavet.
Naar man har vaeret ved vandet er det tratition her at man har en “stick of rock” med hjem til dem der ikke var med. “Rock” er en stor, lang sukkerstang med flotte bogstaver og billeder lagt ind, saa naar man bider af enden staar der f.eks. “Brighton Rock”. Man kan ogsaa faa nogle med alle mulige andre maerkelige indskriptioner, men jeg snuppede lige en haandfuld Brighton Rock. :)
Vi skyndte os tilbage til bilen igen, saa vi kunne aflevere bilen til tiden. Naeste gang skal vi have en hel dag at bruge i Brighton, for der er masser andet at se end lige molen, men heldigvis naaede vi da det vigtigste. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar