Naar man bor i udlandet er det folk og foede man savner hjemmefra. Min kaere svigersoes har tre doetre i London, som selvfoelgelig skulle have en god bid med hjem fra mor. Jeg under dem det saa gerne. Jeg faar saa tit lige en pose lakrids af folk, naar de kommer her eller endda naar jeg er i DK, for de fleste ved godt det er det jeg savner (jeg naevner lige turkisk peber…) naar jeg bliver slikken.
Guderne maa vide hvordan i alverden jeg fik alt det her med gennem tolden, men det gjorde jeg – til trods for de gennemsoegte min kuffert (og lavede en fandens rod!) da vi skulle tjekke ind. Jeg er nok klar over der er store stofproblemer mellem England and Jamaica, men helt aerligt, de gennemsoegte mindst de foerste tyve kufferter der blev tjekket ind – inclusiv vores! Jeg maa indroemme jeg var noget nervoes, da jeg ikke var helt sikker paa hvad de ville sige til alle de sweets jeg havde med, men de genkender dem jo, saa det var ikke noget problem.
Svigersoes har en veninde, May, som hun har kendt i omkring 70 aar. De voksede op sammen og er forblevet veninder i alle de aar. De er bare saa soede sammen, de to. May kom for at hente kokosnoedder den anden dag, saa hun kunne lave sweets til os og pigerne i London. Hun grinede stort, da hun saa min elskede, for han var bare omkring 5 aar gammel sidst hun saa ham. Hun var saa tilfreds med at se at der var blevet et ordentligt mandfolk ud af ham. Hun tager ikke fejl. :)
Naar man faar serveret noget soedt paa Jamaica er man over hele hovedet ikke i tvivl om at man er kommet til sukkerroerrets hovedstad. JOESSES, hvor de her kokos og sukkerfiduser (sig det ikke til nogen, men jeg kan gud hjaelpe mig ikke huske hvad de forskellige hedder, til trods for jeg har faaet navnene ca hundrede gange!) bare er soede! De er lavet med kokosstrimler og sukkervand, saa vidt jeg lige kan bedoemme.
De hersens hvide og hidsig pinke kokosfiduser er en stor favorit blandt Jamaicanere. Min svogerbror gaar da helt i selvsving, naar han ser jeg har dem med hjem. De smaa brune bolde i baggrunden er ikke hjemmelavede, men specielt indkoebt til mig, da min svigersoes ved de er min favourit. De hedder tamarind balls og er lavet af tamarind, som er en frugt der sidder i en lang brun baelg, der haenger fra et tamarindtrae. Frugt”mosen” er blandet med sukker, men er sur som bare pokker. De smager bare saa godt.
Jeg maa hellere faa det hele lavet i portioner, saa toeserne faar deres andel. De var trods alt lavet i den aand.
1 kommentar:
Jeg deler din passion for tamarind... det kan heldigvis købes hos Dahdra Food Store på Nørrebrogade. Yum yum :-)
Send en kommentar