Turen gik ned gennem the City, forbi Bank of England, the Royal Exchange og Mansion House. Oppe paa balkonen, foran Mansion House, fik jeg oeje paa en der stod og malede. Hun saa ung ud, sikkert en studerende, som havde faaet lov at bruge udsigten til at male the Bank of England og the Royal Exchange. Jeg kunne godt taenke mig at se hendes stil.
Cannon Street tube station var naermest mennesketom. Det er vildt maerkeligt at se, naar man er vandt til at rejse i rush hour, men det viste sig at det bare var Cannon Street, der var stille, for der var i hvert fald folk nok paa tuben!
Jeg stod af paa South Kensington og gik under jorden naesten hele vejen op ad Exhibition Road. Der er en fed gangtunnel hele vejen fra tubestationen til alle museerne og naesten op til the Royal Albert Hall. Billedet her viser indgangen fra tunnellen til the Victoria and Albert museum, som er en af mine yndlings. Gad vide om ikke vi snart skal et smut der op og snuse?
Bygningerne i Kensington omraadet er for det meste rigtig flotte og nogle af dem meget specielle. Denne her er en kirke for missionen: "The Church of Jesus Christ of Latter-Day Saints". Den er speciel, men jeg synes faktisk den er smuk i sin enkelhed.
Over for kirken ligger Imperial College London, som har til huse i nogle fantastiske bygninger, som ogsaa ligger paa en uhyggeligt dyr adresse, ved siden af ambassader og high commissions (gad vide hvad de kaldes paa dansk?)
Jeg vinkede hoefligt, da jeg gik forbi denne bygning, som er min elskedes high commission. Han har godt nok forbud mod at rejse paa sit jamaicanske pas, naar han rejser sammen med mig, for nu vi har samme pas foretraekker jeg altsaa at vi hoerer til paa den samme ambassade, hvis der sker noget med os. :)
Lige efter Imperial College drejer man til venstre, for at komme til the Royal Albert Hall. Bygningerne der omkring er gamle og fantastisk smukke. Jeg kendte engang en der boede i en kaempe lejlighed oven paa den Iranske (tror jeg det var) ambassade og lokalerne i de bygninger er simpelthen enorme!
Endelig var jeg fremme ved bestemmelsesstedet; the Royal Albert Hall, som jeg synes er en af de smukkeste bygninger i London.
Der er ikke mindre end 12 indgange rundt om bygningen, men heldigvis vidste jeg at numrene gaar modsat uret, saa jeg skulle bare en gang laengere hen end nr. 1, for at moedes med folkene med billetterne.
Cirque du Soleils Quidam forestilling var simpelthen fantastisk. Joesses, hvor har jeg aldrig set noget lignende! Det er helt fantastisk at akrobaterne har styrken og fleksibiliteten til at goere alle de krumspring, som de goer, men de maa godt nok ogsaa vaere udstyret med en god portion tillid til hinanden!
Jeg har ikke tal paa alle de gange de smed rundt med hinanden, eller lod sig falde og stolede paa at nogen ville fange dem. Der er godt nok mange der kunne laere noget af at studere deres tillid til hinanden og deres team work.
Da forestillingen var ovre sad vi alle med en foelelse af at vi da sagtens kunne have snuppet to timer mere, for der var saa meget vi ikke havde faaet med, da vi havde vaeret saa opslugt af hvad der skete paa et hjoerne af scenen, mens der foregik noget helt andet andetsteds.
Jeg er bare saa glad for jeg kom afsted. Forestillingen er simpelthen noget af det smukkeste jeg nogensinde har set. Billederne her er ikke saa gode, men dem paa nethinden er fantastiske! Faar du chancen, saa tag den. Tag hele familien med, alle aldre vil ELSKE saadan et show.Jeg fandt lige denne her paa Youtube. God fornoejelse. :)
11 kommentarer:
Sikken skøn oplevelse, jeg har aldrig set dem, selvom de har gæstet København. Én af mine veninder så dem, og hun var ligeså betaget som dig. en skøn måde at indlede week-end'en - må den blive god :-)
Det kan jeg godt forstaa. Tag chancen naeste gang.:)
Fedt! Min kæreste får besøg af sin familie i London og har inviteret dem ind til Cirque du Soleil. Lyder til at der venter dem en god oplevelse :)
Jeg har luret med på din blog et stykke tid. Jeg flytter nok til London til efteråret og det er jo spændende at bruge blogs som din som inspiration.
..og godt du fik kamera med. Jeg troede ikke de ville lade folk tage billeder.
Nej, hvor sjovt Michael og velkommen til. Jeg er glad for at mine skriblerier kan komme dig til nytte. Er din kaereste indfoedt? Jeg har boet i London siden 1989 og det er efterhaanden snart 24 aar siden jeg foerst kom hertil, saa efterhaanden har jeg boet her laengere end i DK. Bare kom an, det er et fedt sted at bo. :)
Nej, min kæreste flyttede til London i sommers fra Malta. Hun blogger på annuca.wordpress.com
London har aldrig været et sted jeg havde tænkt på at bo, men det har ændret sig nu. Det lyder jo til man sagtens kan trives der :)
Heldige kartoffel! Jeg så dem for mange år siden på Amager, det er stadig een af de største 'performance' oplevelse jeg nogensinde har haft. Hvor jeg under dig den oplevelse og så må jeg sige at det der misundelse måske nok godt kan snige sig lidt ind, her på den lysegrønne ...
Kan du forestille dig hvor meget vores cirkusprinsesse ville elske sådan en oplevelse?
Michael - tak for linket. Jeg kigger ind. :)
Irene - jeg sad med Siljepigen i tankerne gennem HELE forestillingen! Jeg kunne lige se for mig hvordan hun ville sidde og proeve paa at regne ud hvordan de gjorde alle de forskellige moves og saa hjem til trapezen og oeve. :) Jeg ville ELSKE at tage hende med til saadan en forestilling.
P.S. Irene, jeg gaar saa ud fra I fik stroemmen igen, eller koerer du paa generatoren?
De har da vist været alletiders oplevelse og skønne billeder du har taget på vejen der til.Det var skønt at se Albert Hall udefra. da vi i TV.har set koncert der fra.
Conny, det er en rigtig flot bygning og det er mange af husene der omkring ogsaa. Det er en skam at jeg ikke havde mit gode fotografiapparat med.
Send en kommentar