Nu med lem

 Der var skaanemaatter paa trappen, da jeg kom hjem fra arbejde den anden dag. Det undrede mig lidt, for jeg vidste det mest beskidte arbejde ved at saette fodlister op var blevet gjort dagen forinden.

"Ingen adgang, blive ude" loed der fra badevaerelset, hvor en maskeklaedt mand stod og faegtede med et vinkeljern (gad vide om ikke det er saadan det hedder?). 

Efter lidt tid fik jeg mig dog lusket ind for at se hvad i alverden der foregik paa badevaerelset, der kraevede flere maend i maerkvaerdige paaklaedninger og en lukket doer. Der var hul i loftet - faktisk to huller!

Vi har saa ringe adgang til vores loft at jeg slet ikke har vaeret deroppe, eller for den sags skyld har kigget derop, det har jeg nu og loftet er kaempe! Min elskede skal lige have lagt noget gulv deroppe, saa julepynten kan blive stillet vaek. Paa et tidspunkt skal der nyt tag paa huset, saa der skal ikke goeres alverden foer det er gjort, men lidt gulvplads er nu altid godt at have.

 Loftslemmen var alt for lille og der var ingen stige, saa det var lidt af et kunstvaerk at faa noget som helst stablet stablet op paa loftet. Nu har vi baade en ordentlig stor loftslem og en stige, saa kan det ikke vare inden vi skal have malet badevaerlset - og isaer doerkarmen, som er noget af det eneste trae i hele huset som staar som vi fandt det for 15 maaneder siden.

Jeg var lige et smut tilbage i arkivet for at se hvad vi lavede i denne uge for et aar siden. JOESSES, ikke om jeg fatter hvordan der nogensinde er blevet et hus ud af det projekt!

Havevandring i Januar

En havevandring er hurtigt overstaaet paa vores nuvaerende matrikel, men ikke desto mindre snupper jeg en af og til, for det er saa hyggeligt at foelge med i aarets gang i plaenehoejde.

Lige praecis i plaenehoejde har min elskede en lille kamp igang med det lokale dyreliv. Mikkel raev og min elskede er nemlig ikke helt enige i hvor vidt graesset maa betraedes, eller i hvert fald hvor og hvor tit. Pallerne synes ikke at goere den store forskel, for Mikkel, den roev, klatrer stadig over stakittet og laver spor i plaenen. :)

Potterne med tete-a-tete paaskeliljerne koebte jeg til ingen penge sidste foraar. Jeg koebte dem da de var afblomstret og stoppede dem i et par potter som en midlertidig loesning, men vi var ikke helt klar til at saette dem i jorden, saa der staar de stadig og der staar de tilsyneladende godt...

Vi har stadig nogle potter staaende hos mine svigere, men denne lille velkomstkurv er en af dem der er landet paa egen jord igen. Jeg ved den rummer masser af godter, men jeg skal have ryddet op i den naar den afblomstrer, for jeg har lidt andet der skal arrangeres i den ogsaa, saa der er plads til begejstring i laengere tid af saesonen.

Den lille snemand er fast inventar og jeg kan se han har faaet selskab af et par smaa paaskeliljer allerede.

"Bulbs" kassen fik vi for tre aar siden, da vi havde kobberbryllup, mener jeg det var. Min svigerinde undskyldte mange gange hun ikke havde faaet den malet mens hun har passet paa den. Jeg takkede mange gange, for jeg synes slet ikke den traenger, jeg kan nemlig godt lide den som den er - ogsaa med de smaa paaskeliljer som er saa godt paa vej. :)

Aftenens godnatbillede

Solopgang paa den foerste arbejdsdag i Januar.

Nytaarsdagstur

Efter en dejlig lang juleferie med god mad, godt selskab, en hel del fjernsynskiggeri og en hulens masse regn, vaagnede vi i dag til en utrolig smuk, hoej, blaa himmel. Vi var enige om at det lignede noget vejr der skulle nydes og efter en lille let frokost tog vi stoevler og frakker paa og begav os ud i den store vide verden for at hilse paa 2013.

Jeg besluttede destinationen, saa min elskede stod for ruten og han var meget resolut; vi skulle ned forbi den braegende elg, som stod hvor han skulle og braegede det nye aar ind.

Den braegende elg staar for foden af denne lange trappe/sti - for fodenden, saa vi fik hjertet op og banke helt fra begyndelsen af turen.

For toppen af trappen staar et af kaempestort abetrae. Jeg synes de er saa flotte, men det er der meget delte meninger om i familien, skulle jeg hilse og sige. :)

Et par minutters gang mere, stadig op ad bakke, og pludselig staar man paa Blackheath, hvor der er saa langt til loftet som der kan blive i en stor by som London. Vi er saa glade for at have Blackheath inden for gaaafstand hjemmefra. Vi har gaaet flere og meget laengere ture siden vi har boet i dette hus end nogensinde foer.

Hver evig eneste gang vi gaar tur deroppe droemmer vi om at koebe et hus med udsigt over Blackheath, men vi skal vidst til at spille i lotteriet, hvis det skal blive en realitet.

Desuden staar det os jo frit at gaa derop lige saa tit som vi lyster fra hvor vi bor - saa det goer vi!

Udsigten fra Observatoriet paa toppen af Greenwich Park er fantastisk. Hvis vejret er en kende bedre naeste nytaarsaften tror jeg sagtens man kunne finde os lige der til fyrvaerkeritid. 

Mens vi stod og kiggede paa det gamle Naval College snakkede vi om at den nye udgave af "Les Miserables" kommer paa det store laerred i naeste uge. Den skal vi have at se, for meget af den er nemlig optaget paa billedet her. :) 

Havde de nu brugt den kulisse for 20 aar siden, saa havde de ikke haft saa meget at viske ud i baggrunden.

Vi snuppede et hurtigt besoeg til 0-meridianen inden vi atter drog hjemad. 2013 ser godt ud - vaer velkommen!

Et er et nytaarsforsaet at lave

For to aar siden lavede jeg et nytaarsforsaet. Det var ellers ikke noget jeg nogensinde har gjort i foer, men jeg har heller aldrig haft det store behov for hverken vaegttab eller rygestop, som nok er de mest populaere ting at love en selv - og saa er det jo nemt at vaere hellig.

Jeg besluttede mig for at gentage successen i aar og allerede i gaar, altsaa inden det nye aar... blev de foerste tre foedselsdagskort sendt over havet. Nu faar vi se om der er nogen af dem der fylder aar efter Januar der faar et kort med posten.

Godt nytaar 2013

Rigtig godt nytaar, men oensket om et sundt og rigt 2013 - fra mig til dig!

Julen i familiens skoed

Siden juledag har vi haft vores David paa besoeg. Som altid har han budt paa alt fra smil til frustration, men hovedsageligt glaede. Vi laerer saa meget af at have ham i vores hjem og er saa glade for vi tog beslutningen for mange aar siden at goere en indsats for at give ham lidt normalt familieliv. 

Jeg spoerger altid efter personalet hvor han bor og ogsaa efter de andre beboere, i et forsoeg paa at forstaa lidt om hvad der foregaar i hans hovede og hans hverdag. David kan godt lide den slags samtaler, for de er ikke saa "svaere" og vi kan komme igennem mange saetninger foer ordsalaten begynder at stroemme. Man laerer jo moenstret med tiden. :)

En af vores samtaler i denne uge var omkring de andre beboere. Vi snakkede om hvem der bor i hvilken lejlighed og hvor laenge de har boet der. Det viser sig at to af de andre mandlige beboere, som er paa ca. den samme alder, er kommet fra den samme institution som David, da det nuvaerende bosted blev aabent. Det havde vi ikke fundet ud af foer. Den ene af maendene lider af nyresvigt og gaar derfor i dialyse. "Det er fordi han er syg; vaesken i hans nyrer virker ikke" forklarede David og det er jo ikke helt forkert. "I don't want him to die, because I like him" kom der saa pludselig. Saadan noget snak hoerer man ikke normalt fra David, som ikke har saerligt naere baand til andre end os. Bemaerkningen er en af de bemaerkninger der bliver skrevet ned, saa vi husker den naar David skal have sit halvaarlige besoeg af sin psykiater. 

I dag var Davids ferie ovre og vi afleverede ham hvor han bor. Vi skal lige have snakket lidt med personalet om kammeratens sygdom, med en lidt lusket, men velmenende bagtanke. David naegter at faa taget blod, fordi han er bange for naale, men mon ikke vi kan finde en vinkel for at vise ham hvor vigtigt det er - jeg tror det. :)

Boxing day - igen

Det har efterhaanden vaeret "Boxing day" i vores liv i over halvandet aar og man skulle mene vi for laengst er naaet til bunds i dem, men naar man er saa pernitten som mig med IKKE at flytte noget som helst ind, som ikke skal blive for evigt, saa tager det godt nok tid. 

I gaar ringede vores yngste datter for at hoere om ikke vi havde nogle kasser hun kunne faa til naar hun skal flytte om nogle uger. "Selvfoelgelig har vi det" proklamerede jeg og kom saa i tanker om at det var tomme kasser hun ville have...

Vi har stadig et haengeparti i vores lille kontor. ALT hvad der ikke er lynhurtigt og nemt at sortere er blevet stablet derind til finsortering. Rummet er egentlig af en rimelig stoerrelse, men ehmmm... gulvpladsen var efterhaanden blevet minimal; der var stadig en sti til printeren!

I loebet af i eftermiddag fik jeg kaal paa 8 kasser og fik ved samme lejlighed smidt en hel del maerkvaerdige tidsskrifter og andet papirroderi vaek. Puuuuust - som det lufter! :)

Mellemjulsanliggende

Jeg havde et par arbejdsdage mellem jul og nytaar, naermere bestemt 3. og 4. juledag. Jeg havde bedt om og faaet fri juleaftensdag og nytaarsaftensdag, saa jeg var godt tilfreds. Der er saa dejligt stille paa kontoret naar de fleste har fri og de af os der dukker op hygger os og gaar tidligt hjem. :)

Julevejret her har ikke vaeret julet som i DK med snestorm; i stedet har vi faaet en del regn - og det har efterhaanden staaet paa siden April, hvor her blev erklaeret toerke i meget af landet... 2012 har i England vaeret det vaadeste aar siden man begyndte at foere statistikker over den slags og hvis vi faar 46mm (tror jeg det var) mere inden udgangen af aaret, saa bliver det det vaadeste aar i hele UK! Sjask plask!

Regnen holdt mig dog ikke fra at faa ordnet det lille mellemjulsanliggende jeg havde for. Hver gang jeg  flytter kontor proever jeg paa at finde et sted hvor jeg kan gaa hen og saette mig i fred og ro i min middagspause. Paa denne tid af aaret er det ikke saa attraktivt at sidde i parken, ergo smuttede jeg en tur op og fik mig et bibliotekskort, saa jeg har adgang til laesesalen. "Her er ogsaa plads til folk der gerne bare vil sidde og laese" sagde den soede bibliotekar og det vil jeg glaede mig til. Man kan jo sagtens strikke og laese paa en gang!

Boxing day

I dag er St Stephen's day,  bedre kendt som Boxing Day. Jeg er helt sikker paa at historien bag navnet "Boxing Day" ligger i at dagen generelt tilbringes foran "the box" - altsaa fjernsynet. :)

"The Greatest Story Ever Told" fra 1965, med Max von Sydow i hovedrollen har, spillet hele eftermiddagen. Den er ikke mindre end fire timer lang! Imens min elskede har koert taxakoersel for de unge mennesker har David og jeg hygget med ild i braendeovnen og stearinlysene og maaske en enkelt lille skaal forkaelende et eller andet. Juleferie er ikke det vaerste der findes!