Dagen markeres med valmuer. Man ser (papirs)valmuekranse ved alle krigsmindemaerker og mange baerer en lille valmue paa jakken. Jeg hader krig, jeg synes ikke det hjaelper en pind, men ikke desto mindre er det en realitet og jeg er saa ked af alle de unge mennesker der bliver slaaet ihjel hvert aar "for the country". OEV!
Da jeg taendte for radioen i gaar formiddag var klokken tilfaeldigvis lige ved at slaa elleve, saa jeg naaede at "hoere" de to minutters stilhed live fra the Cenotaph i Whitehall. Jeg markerer altid den slags stilheder, naar lejligheden sig byder, for man kan naa at taenke meget paa to minutter.
3 kommentarer:
Jeg deltager også altid i den slags stilheder når jeg har muligheden... Man kan nå at mærke, tænke og følge mange ting.
Det var en god idé, og så er jeg vild med valmuer, de er så smukke
Hoert - begge.
Send en kommentar