Efteraarssoendag

Vi burde have vaeret ude paa en lang gaatur i dag i det smukke vejr, men i stedet blev der ordnet lidt vasketoej, lavet noget aftensmad og generelt hygget om de yngre generationer i familien, som vidst havde savnet i den maanedstid vi ikke havde set hinanden. Foelelsen var gengaeldt!

Jeg naaede dog et hurtigt smut i haven, hvor disse smaa svampe har fundet bogrund. Guderne maa vide hvor de er kommet fra, for dem har vi da ikke haft foer. Oh well, de er paene og faar lov at staa for nu!

Vores gladiolusser er endelig kommet i blomst. Jeg gaar ud fra det er fordi de staar i potter og ikke bliver vandet, med mindre det er strengt noedvendigt, at de blomstrer saa sent, for jeg mener da at huske at hvis de staar i jorden, saa blomstrer de noget foer.

Jordbaertraeet staar aller smukkest lige nu, med baade blomster og baer til den store guldmedalje. Jeg tror jeg skal have dem smagt i aar, for tilsyneladende kan de spises. Det siges dog at de ikke smager af alverden. Vi faar se, hvis jeg bliver modig nok.

Jeg havde helt glemt at jeg havde bedt far om at beskaere vores blommetrae, da det var blevet temmelig langt og ranglet. Det er det ikke laengere! TAK FAR!!! :)

Vores paerer - ja, i flertal i aar... er endnu ikke helt modne, men det ser ud til vi faar chancen for at smage  frugten for foerste gang. Vi burde plukke alle bladene af saa vi kan faa ram paa rusten. Jeg har hoert man skal klippe dem af og braende dem, men heldigvis ser det ikke ud til rusten skader frugterne.

Denne flotte "ribsbusk" falder jeg i svime over hvert aar og nu har jeg endelig faaet plantet en rigtig en af slagsen, saa jeg kan knase syrlige ribs lige saa tosset som jeg vil. 

Min lille havevandring var kort, men aah saa dejlig. Lyset er saa smukt paa denne tid af aaret, dog ikke saa laenge ad gangen. :) Der er bare tre uger til vi stiller paa urene igen. Jeg elsker det, vi gaar den moerke tid i moede, tid til strikketoej, stearinlys og hygge. Uhmmm...