En blandet aften!

Jeg havde en date med min elskede efter arbejde, da vi havde billetter til the Rosenblatt Opera Recital, som vi proever at komme til saa tit som muligt. Det er bare saa skoen en maade at bruge en onsdag aften.

Jeg ankom til Westminster tyve minutter foer vi skulle moedes og behoevedes derfor ikke at gaa direkte til St John's, men havde tid til en lille omvej - og dem er jeg en meget stor fan af.

Der var en hulens larm oppe paa Whitehall, saa jeg gik efter lyden, skoent den var i modsat retning til hvor jeg skulle hen. Jeg var ikke saa meget i tvivl om hvad der foregik, for vores stupide regering laeste i eftermiddags deres budget plan for fremtiden op og JOESSES!!! ALT hvad der er blevet bygget op over tiden siden Labour kom til magten bliver nu revet i tusinde stykker, saa vi kan starte forfra igen!

Der er da heldigvis en chance for at dette budget giver saa meget roere i koalitionen at den falder fra hinanden, saa vi bliver tvunget til urnerne igen og saa vil jeg gaette (laes: haabe!) paa at alle de klaphatte der stemte i protest til det sidste valg denne gang vil vaelge med hjernen!

Jeg naaede lige op og hoerte de sidste fem minutter af Tony Benns tale til folket. :) Han er en fascinerende mand, 85 aar gammel og stadig idealist! Jeg ville elske at have hoert hele hans tale, men ehmmm... jeg tror ikke den var planlagt ret lang tid i forvejen og jeg maa indroemme det ogsaa var noget koldt at staa stille alt for laenge!

Lige efter Tony Benn rakte mikrofonen over til den naeste taler, slog Big Ben syv og saa ringede min elskede og spurgte hvor jeg var. Jeg hastede tilbage mod Big Ben, saa raskt som mine staenger kunne baere mig.

Over for Parliamentsbygningerne er der ogsaa protest. Det har der efterhaanden vaeret i mange aar og long may it continue. Jeg kunne ikke helt lade vaere med at grine, da jeg opdagede at den bil der var i vejen for min billedfering var en militaervogn - det utydelige skilt i baggrunden kraever at vi faar vores tropper hjem!

En gaatur gennem Westminster kan virkelig faa mig op paa saebeboksen. Hver evig eneste gang jeg gaar der, bander jeg disse "terror barrierer" langt hen. De er saa ukristeligt grimme og jeg er overbevist om de er brugt som propaganda for at goere os bange. Jeg kan da blive saa rasende - men lige den slags "rasende" er noget af det bedste jeg ved. Jeg burde vaere blevet politiker!

Heldigvis levede koncerten helt op til mine forventninger og fik mig lynhurtigt helt ned paa jorden igen. Rodion Pogossov, som er baritone, er helt fantastisk dygtig og doed charmerende. Aldrig foer har vi oplevet der er blevet klappet og grinet saa meget. Skoen aften - med et temmelig blandet indhold!