28 oktober 2010

Fra Havana til Trinidad

Det er vidst paa tide vi tager et kapitel mere i Cubaturen. Denne gang er det ikke med verdens bedste billeder, i det de er taget fra bagsaedet af en Geely uden sprinklervaedske, paa Cubas slagne landevej. Saa er du advaret!

Soendag morgen gik vi op og hentede vores udemaerkede Geelyvogn fra udlejeren, koerte hjem til vores vaert og hentede vores kufferter og saa staevnede vi mod Trinidad, medbringende vaertens vejkort, som viste sig at vaere vaeldig godt, saa snart man laerte at bruge det...


Der er ikke meget trafik paa Cubas motorvej (ja, motorvej er ental paa Cuba!), det med en ordentlig midterrabat er heller ikke noget de gaar saa haardt op i, for de goer det saa besvaerligt naar man skal vende, men der er til gengaeld baner nok. Tre styks i hver retning og dem har man generelt for sig selv, naar altsaa alle hestene, cyklerne og fodgaengerne er gaaet hjem!

Det var lige det med kortet. Det er ikke nogen snild sag at finde fra ringvejen og ud paa motorvejen, for det med afskiltning er heller ikke noget de gaar saa haardt op i paa Cuba, men var vi koert den rigtige vej den foerste gang, saa havde vi jo heller ikke moed denne familie, som havde saa meget lyst til at tage paa soendagstur at de laante et par hjul fra naboen, for ud og koere, det skulle de bare! Ja, det var i hvert fald den konklusion vi naaede frem til, gennem latterkramperne!

Nu overdriver jeg faktisk lige rigeligt, naar det kommer til skiltemanglen, for der staar da skilte over alt. De viser vejen frem til en REVOLUTIONSK fortid, som ogsaa er nutid paa Cuba. Det er lige godt fantastisk hvor mange af den slags skilte der staar alle steder, naar der saa at sige ingen vejskilte er. Det er sgi da ikke paa grund af mangel paa skiltemalere!


Vi koerte ned ad Autopistaen indtil vi naaede til Australien (jep!) og drejede saa til hoejre mod Svinebugten, eller "Grissebassebugten" som den blev omdoebt paa turen! Turen ned til bugten gaar gennem en kaempe nationalpark, som er et vaadomraade med et fantastisk dyreliv. Vi havde spurgt vores vaert foer vi koerte om der var nogen slanger paa Cuba. "Nej", svarede han og fortsatte: "Vi har ingen farlige dyr paa Cuba - kun krokodiller!" Den gentog vi mange gange, ikke mindst da vi koerte igennem krokodilleomraadet, dog uden at se saa meget som en lille oegle!


Grissebassebugten er et fascinerende sted. Som mange andre steder paa Cuba ligner stranden til forveksling lava, men det er tilsyneladende den landlige del af de koralrev der gav de invaderende tropper problemer lige der, da de proevede paa at lave en omvendt REVOLUCION! Taenk sig saadan et smukt og fredfyldt sted var saa omstridt!


Vi stoppede og fik noget meget let at spise og en hurtig drink og fortsatte saa paa vores tur gennem naturparken. Vi var ikke helt i stand til at beregne hvor lang tid det ville tage os at naa frem og vi ville helst vaere fremme mens det stadig var rimeligt lyst, da det ikke er alle hestene og cyklerne der er lige veloplyste paa motorvejen!


Jeg har altid synes at gribbe var saa ukristeligt klamme, men har laert at saette pris paa dem i varme lande, da de hurtigt fjerner et hoermende aadsel, inden stanken bliver alt for ram. Vi koerte forbi et sted hvor et stoerre dyr var doed og mindst tredieve grippe flokkedes rundt om aadslet. Vi haabede paa at Geelyen fik us ud i civilisationen igen, for vi havde ikke moedt en sjael i mindst 20-30 km!


"Der loeb en krabbe over vejen" udbroed min elskede pludselig og saa skal jeg ikke sige andet end vi naermest var omringet. Hundredevis af landkrabber proevede ihaerdigt at krydse vejen. Vi stoppede og tog et par billeder og koerte saa lige saa forsigtigt, for at undgaa at koere over dem. Efter en 10-15 km maa jeg dog indroemme chauffutten begyndte at tage det lidt mere afslappet om der kom et knas eller to. Havde han ikke gjort det, saa tror jeg ikke vi var naaet til Trinidad endnu! Jeg kan stadig hoere for mig den sjove klik-lyd naar krabberne loeb paa kloeerne over vejen.


Pludselig begyndte der at vaere lidt stoerre liv paa vejen og vi var enige om at vi maatte vaere ved at vaere fremme ved civilisationen. 


Til trods for det var omkring 40 km siden vi havde set et vejskilt, kunne vi endelig konstatere at vi koerte i den rigtige retning, da vi fandt et kommuneskilt. Vi forlod Matanzas og koerte ind i Cienfuegos-regionen. 


Jeg tror aldrig vi fandt ud af hvad byen hed (maaske Horquitas?), men vi kunne da konstatere at det var en by der var lidt stoerre end hvad vi paa engelsk kalder "a one-horse town" (en en-hestes by!). Jeg tror dog roligt vi kunne binde an paa at det var en one-car town, i hvert fald saa laenge vi var der!


Turen gik videre gennem en raekke smaabyer, fulgt af Cienfuegos, som er en af de stoerre byer, som ogsaa saa meget dejlig ud og skulle vaere ret spaendende, men som vi ikke fik tid til at udforske naermere, da vi jo som tidligere naevnt gerne ville naa frem foer det blev alt for moerkt. 


Vi havde lovet vores vaert i Trinidad at ringe, naar vi naaede til Cienfuegos, saa vi kunne give besked om hvornaar vi gerne ville have maden faerdig. "Vi er fremme klokken otte" paastod jeg og taenkte ved mig selv at det i hoej grad ville komme an paa hvordan vejen saa ud og hvor god afskiltningen ville vaere. Well, jeg havde ikke haft noedvendig at bekymre mig, for der er vidst bare den ene vej fra Cienfuegos til Trinidad og vi droenede bare afsted og PRAECIS klokken otte holdt vi udenfor Casa Felix y Mercedes. Saadan - spoerg lige om vi var stolte af vores indsats!

9 kommentarer:

Eva sagde ...

Sikke en skøn rejseskildring. Jeg vil gerne besøge Cuba engang,- wow.
God torsdag.

Michael sagde ...

Dejlig skildring af jeres tur Tina, du er en god fortæller, og på trods af fotegraferingen ud af bilruder er du sluppet pænt fra det.
klem fra Odense.

anjoe playhouse sagde ...

Du er bare så god til i ord og billeder at give de fineste rejsebeskrivelser :-D

FUUR. sagde ...

Turen bliver ikke dårligere af din fortælling, Tina.
Gode billeder, jeg glemmer aldrig, da vi mødte familien der var på søndagsudflugt.
Eller rettere passerede dem.
Gad vide, om de er hjemme igen.
Eet ved jeg, de er ikke kommet over bjergene i den bil.

jensdrejer sagde ...

Sikken en fantastisk tur. Det må være utrolig spændende at opleve et land der er så anderledes.

Mette Vang sagde ...

Det er en helt "roadmovie", der folder sig ud her på din blog. Spændende og meget underholdende læsning. Hvornår kommer næste afsnit? ;D

Sylvia sagde ...

Takk for turen, den var riktig spennende, Tina. Og bildene er jo så fantastiske. Jeg blir gjerne med på en tur til.....
God weekend til deg.

Sussi / Sussinghurst sagde ...

Hvor er det skønt og fremmed' - jeg er vild med den grønne (?) bil på det første billede - bilerne herhjemme er alt for ens, jeg kan ikke mere kende forskel på dem, som man kunne som barn, hvor en folkevogn var en folkevogn osv (men måske er vores biler lidt mere trafiksikre)

Kom så igang sagde ...

Tak for en dejlig beskrivelse af jeres køretur på Cuba,flot klaret tros de manglende vejskilte.
God weekend til dig