Vi havde hyret en minibus til 15 personer til at koere os de 86km til Kingston. Vejen til Kingston fra Ocho Rios hedder A1 og er en hovedtrafikaare paa oeen. Vejen traenger KRAFTIGT til istandsaettelse og forholdene blev ikke forbedret af vores transportmiddel. Minibussen var lige det – MINI! Vi sad som pakket og blev noedt til at sidde med meget af vores bagage paa knaeene eller under vores foedder. Der var sat en ekstra raekke saeder ind i bussen og jeg har siden fundet ud af at saadan en bus vidst nok normalt har plads til en 8-9 personer. Vi var 15 plus chauffoer! De ekstra saeder betoed at vi sad alle med knaeene mod saedet foran os. De eneste der sad saadan rigtig godt var chauffoeren, den der sad ved siden af og en lille mager Nathan paa bare 6 aar, som kunne finde sig til rette paa ufattelig lidt plads. Saadan rejser man paa Jamaicansk!
Turen er fantastisk smuk og hvis jeg havde siddet ved et vindue der kunne aabnes ville jeg sikkert kunne vise en del billeder fra turen, men det gjorde jeg ikke! Anyhow, vi har planer om at tage turen igen, saa mon ikke jeg faar chancen igen. Vejen er simpelthen skraekkelig. Der er ved at blive bygget en ny vej, som bliver en betalingsrute (monstro ikke det var den min kaere broder var med til at goere noget ved?), men en der er lidt bredere og noget mere lige end den der er der allerede. Den snoede og smalle vej ville saadan set ikke vaere noget stort problem, hvis bare den var i en bedre stand og folk ikke koerte som om de var for sent paa den til deres egen begravelse. Jeg har aldrig set magen til overhalinger i mit liv!
Paa mirakuloes vis naaede vi Kingston i god behold, ud over et par iskiasnerver der virkelig ikke var glade for turen. Indkoerslen til Kingston er noget for sig. Den er ikke just indbydende og da vi saa ovenstaaende besked var vi alle enige om at nu var vi naaet frem!
Kingston er i et forfald. Der ser ud som om der intet er blevet gjort ved en ting siden det hele blev bygget og efter som hele byen faldt i grus i et jordskaelv for omkring 100 aar siden, saa er det jo ikke forbi det er en oldgammel by! Fortovene ser ud som om jordskaelvet var i forrige uge og mange af bygningerne lige saa. Der findes dog enkelte skoenhedspletter rundt omkring, men man skal lede efter dem!
Kingston er omgivet af bjerge, undtaget i syd, hvor der i stedet er havet. Der burde virkelig vaere utrolig smukt, med saadanne omgivelser. Alle steder kan man se de store og flotte bjerge, som giver en dejlig fornemmelse af at der er noget smukt ude paa horisonten.
Midt i alt det grimme og fattige er der en skoenhed, som man skal kigge lidt efter for at faa oeje paa den. Til trods for de ringe kaar og de raadne og forfaldne bygninger, er der tit gjort meget ud af butiksfacaderne. Skiltemalerne paa Jamaica har virkelig noget at se til og de er knald dygtige. De har ikke meget at goere med, men noed laerer som bekendt noegen kvinde at spinde, eller som her: laerer mand at male!
Jamaicanere er saa glade for farver at selv deres graffiti er i glade og klare kuloerer. Jeg synes graffitisterne skulle male hele bygningen, for som den er er den da til at blive deprimeret over. Ok, lige praecis hagekorset kunne jeg godt have undvaeret, men resten er da meget paent.
Jeg har ogsaa paent at sige om Kingston, men det kommer i en anden post, for det skal foerst lige gaa ordentligt op for mig hvor fantastisk en oplevelse vi havde der – i et sted jeg aldrig nogensinde havde forestillet mig kunne vaere hjem til en god oplevelse!
1 kommentar:
Smækkys!
Send en kommentar