En fin afslutning

Loerdag boed paa hoej solskin, blikstille vand og en sagte frost. Vi kunne ikke have bestilt det bedre, taget i betragtning at vi havde en begravelse vi skulle have overstaaet loerdag formiddag.

Kirken var fyldt til sidste saede, der var et utal af blomster og en fantastisk praest. Til trods for praesten ikke kendte den afdoede holdt hun en smuk og personlig praediken, som helt og aldeles fangede min morbrors aand; der var ikke et oeje toert!

Efter at have spist frokost paa Regitzesminde med den naermeste familie gik vi en tur langs stranden til havnen.  Vandet saa indbydende ud, men da jeg maerkede paa det var det lynhurtigt klart at det ikke var badevejr!

I stedet for at hoppe i fjorden fortsatte vi vores faerd op til kirkegaarden, hvor alle de smukke begravelsesblomster var blevet lagt ud paa graven. Det er altsaa roerende at taenke paa alle dem der enten lagde vejen forbi, sendte en blomst eller gjorde begge dele. Begravelser er en underlig fisk, lige saa lidt som jeg havde lyst til at tage med, lige saa glad er jeg for jeg gjorde det. Det var en fantastisk dag, til trods for de traelse omstaendigheder!

En pludselig afgang

Foraaret staar pludselig paa nakken af snevejret og truer med at indfinde sig naar vi faar et par dage med god solskin. Det foeles lidt tidligt og meget pludseligt, men det skal jo komme paa et tidspunkt.

Min mor ringede i forgaars for at fortaelle at min morbror var doed, meget pludseligt og alt for tidligt. Min arbejdsplads er heldigvis fleksibel i saadan et tilfaelde, saa i morgen rejser jeg til DK for at deltage i begravelsen. Det var ikke lige saadan jeg havde forestillet mig min weekend skulle foregaa, men nu har jeg taenkt mig at faa det bedste ud af turen og nyde at se familien i utide.

RIP!

Bryllupsvideo

I sidste uge var vi til bryllup hos en kollega og i dag fik vi tilsendt en kopi af bryllupsvideon; en saakaldt Marryoke video. Nu har hele kontoret Buddy Holly paa hjernen!

Det er ikke den vaerste bryllupsvideo jeg nogensinde har set. :)

Under angreb

Jeg har lige sat "sikkerheden" paa bloggen op, for en kort bemaerkning, da jeg er staerkt under angreb fra spammere. Det er knaldhamrendes irriterende, men mon ikke de bliver traette af mig paa et tidspunkt?

Gaudi's farver og former i Park Guell

Barcelona byder paa saa mange farver, former og saa meget helt igennem fantastisk arkitektur at mit fotografiapparat var lige paa nippet til ikke at overleve turen; jeg loeb toer for stroem ikke mindre end to gange paa lige saa mange dage!

Park Guell er endnu et Gaudivaerk, som efterhaanden har 100 aar paa bagen, men ligner noget der er bygget i fremtiden!

Vi tog med turistbussen rundt i byen, da jeg kunne se paa kortet at den havde et stop i naerheden af parken. Det regnede som bare pokker paa det meste af turen, men lige praecis ved parken var der ophoersvejr, saa vi tog en laengere runde med paa oplevelsen.

Byrundturens busser er ufatteligt ringe designede. Hvis man er over 1.4m er det naesten umuligt at se ud af vinduerne i underetagen, hvor flere af vinduerne er malet med nogle maerkvaerdige prikker, som goer man naesten ikke kan se ud af dem. Den lovede guidekommentar er saa at sige ikkeeksisterende, jeg vil gaette paa max fem saetninger om La Familia Sagrada, men ruten er perfekt. Den koerer alle de steder hen man kunne komme i tanker om at kigge paa, paa saadan en tur og saa er det en "hop on/hop off" bus, hvilket betyder man kan tage ruten i det tempo der passer en.

I Park Guell fik Gaudi virkelig afloeb for sine mosaiske tendenser; der er mosaik overalt og alle de flotte farver og former giver nogle flotte billeder.

Som sagt havde det regnet hele dagen, da vi naaede til parken, som jeg gerne ville have set i fuld sol, men jeg synes nu ikke den lettere dramatiske himmel goer billederne grimmere.

Til trods for vejret og tiden paa aaret, var der en del folk i parken, saa der skulle lidt taalmodighed til at undgaa at faa alt for mange folk med i billederne. Naar det kommer til at tage billeder, saa har jeg masser af taalmodighed og heldigvis har min elskede laert at saette pris paa at tage billeder ogsaa, saa vi er lige svaere at faa slaebt fra en udsigt.

Og udsigt har man helt klart i tonsevis fra parken. Til venstre i billedet ses La Sagrada Familia og i baggrunden Middelhavet. Jeg tror vi skal proeve paa at faa os lusket til Barcelona i sommermaanederne ved lejlighed.

Der var en skraeppen uden lige i traeerne og vi troede det var den samme slags parakitter som vi har i haven her, men de havde lidt nogle andre farver og afmaerkninger og viser sig at vaere en art ved navnet "Quaker Parakeets". Det er sgi da imponerende at se papegoejer i traeerne. :)

Fuglene har masser af steder at gemme sig og jeg kan lige forestille mig udrugningssaesonen, hvor stedet maa myldre med alle de forskelige smaa fugleunger.

Kommer du til Barcelona, saa laeg ruten omkring Park Guell - det er hele turen vaerd!

Et meget noejagtigt barometer

Min bedstefars hobby var at maale regnfald - han gik i hvert fald meget hoejt op i det og ville sgi da blive helt vild i varmen, hvis han fik adgang til den webside jeg har fundet. Monstro man skulle oenske sig en regnmaaler. :)

Yndlingsvejr

Sneen dryssede ud af himlen da vi vaagnede i morges, til min store glaede og det har den faktisk gjort lige siden. Det var lidt toevejr fra morgenen af, men som sneen lagde sig gjorde temperaturen det samme.

"Skal vi ikke gaa en tur" spurgte jeg min elskede og til min store overraskelse var han faktisk ganske modtagelig for den ide, han havde bare lige noget der skulle goeres faerdig foerst. Jeg vaebnede mig med taalmodighed og min taalmodighed blev snart beloennet. Paa med frakke, stoevler, toerklaede, hat, handsker og varme sokker og afsted med os.

Vi gik op mod Blackheath, som er vores yndlingsdestination naar vi gaar tur. Det sneede og sneede og jo laengere vi gik, jo tykkere var snelaget og jo bredere var smilet hos fruen.

Da vi naaede op til Blackheath blev jeg sendt tilbage til barndommens gade, da vi (og adskillige andre) lige maatte hjaelpe en bil paa vej med et skub, som tog et kvarters tid, for han skulle langt! Jeg har ikke tal paa alle de gange vi har skubbet folks biler op ad bakker og ned i dale, naar de partout skulle paa soendagsudflugt per bil paa steder hvor der ikke blev ryddet sne og det med snerydning var ikke noget det blev gjort meget i hvor jeg voksede op.

Efter bilen var blevet sendt afsted gik vi tvaers over Blackheath og saa skal jeg ikke sige andet end vi fandt ud af hvor meget sne der var faldet. Gaa tilbage til billedet foer og se laengden paa min frakke, som efterhaanden slaebte hen ad sneen.

Baade paa Blackheath og i Greenwich Park var der heftig snemandsbygningsaktivitet i alle udformninger. 

Der var mindst lige saa mange voksne som boern, som byggede snemaend og i disse multimedietider er de nok saa fantasifulde som nogen af dem vi lavede som boern. :)

Vi kunne hoere hvin af fryd fra bakken ved Observatoriet og snart kunne vi se hvorfor. Sneen var helt sort og der duftede af graes, hvor flere hundrede folk havde gledet ned paa plastikposer, bobslaeder, trafikskilte, ejendomsmaeglerskilte og papkasser (!) Hvis man kigger oeverst i billedet kan man ane den groenne laserlinie, som markerer meridianen. Sneflagerne broed linien, som naermest gnistrede mod himlen.

Jeg lagde slet ikke maerke til om Observatoriet var aabent, men de ville garanteret have gjort en god forretning, hvis de havde taget entre til deres toiletter i dag, med alle de folk paa stedet.

Det begyndte at blive moerkt, saa vi begav os paa vej tilbage gennem den smukke park. Himlen havde antaget en laekker lyseroed kuloer og saa helt eventyrlig ud.

Her maa vaere faldet mindst 20cm sne i dag, hvis ikke 25cm og for min skyld maatte det gerne blive ved et par uger eller fire endnu. Jeg er ikke helt sikker paa alle er enige i den ide og jeg vil gaette paa det bliver lidt af en udfordring at komme paa arbejde i morgen, for vi er simpelthen ikke ret gode til sne her i byen.

Der stod 8.32km paa kilometertaelleren da vi kom hjem!

Paa besoeg hos den hellige familie

Turen til Barcelona boed paa et besoeg hos den hellige familie; Gaudis fantastiske byggeplads.

Vi tog metroen op til kirken og taenkte vi nok kunne finde frem der fra. Vi kom op fra metroen, skulle lige til at kigge paa kortet, men da vi kiggede op stod kirken lige foran os - sikken et syn! Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde forestillet mig, men denne side af kirken var saa meget mere end jeg havde haft fantasi til! Bemaerk venligst det flotte (helaars) juletrae for oven, mellem de mange taarne. :)

Paa den modsatte side af kirken findes indgangen. Stilen paa den side er noget helt tredje, men helt og aldeles lige saa flot som ehmmm... bagsiden? (Gad egentlig vide om der ER en for/bagside paa kirken?)

Det foerste der slog os da vi kom ind var lyset. De mange forskellige nuancer og farver og saa de mange flotte soejler. Jeg er vild med soejler.

Hver gang man drejer hovedet finder man et nyt lys og noget anderledes at kigge paa. Det er ikke tit hverken min elskede eller jeg er tabt for ord, men vi gik bare og vendte og drejede paa hovedet og sagde iih og oooh. Hold fast, hvor var der flot!

I den ene ende af kirken er der et sted hvor man kan sidde og vaere stille. Paa alle vaeggene staar "fader vor" paa mange forskellige sprog. Vi satte os et oejeblik, men saa kom der folk der skulle bede og saa smuttede vi, vi ville jo bare kigge.

Jeg proevede paa at tage et billede af denne fantastiske hyberbolske loftshvaelvning, men det var lidt svaert at faa detaljerne med, da lyset var saa skarpt foroven. 

Gaudi tog sin inspiration til sine vaerker fra naturen og naar man kigger paa toppen af de lange soejler kan man sagtens forestille sig nogle lange staengler mellem noget gras.

Flere steder er der sneglemoenstre, moenstre fra den botaniske verden og andre faconer. Alle steder er det fantastiske lys tilstedevaerende.

De hyperbolske former giver en pudsig form for symmetri, som selv den mest avancerede arkitekt ville kloe sig i haaret over - og saa saa meget af det!

Midt i kirken er der et alter af en slags. Jeg er ikke helt sikker paa jeg fattede ideen med Jesus i falskaerm, men det blev det jo ikke grimmere af og jeg morede mig da meget over den. Maaske det var ment som det morsomme indslag?

En tur i kirken er ikke komplet uden en tur op i taarnet. Man tager en elevator meget af vejen op og snupper resten per trapper. Trapperne gaar selvfoelgelig op og ned og hen og tilbage, da der er saa mange taarne og finurligheder. De fleste steder er der plads til at vanvittige folk kan haenge ud over kanten og tage billeder. Det er ikke min elskede der goer den slags... :)

Selv i taarnene er der det mest fantastiske lys. Man kan kigge ud paa alle mulige maerkvaerdige vinkler og retninger, nogle gange ind mod kirken og andre ud over byen og havet.

Der er en del stillads og mange af figurerne er indpakket, men det gjorde slet ingenting, for det var stadigvaek rigtig flot. 

Om saa det var stilladset var det flot at se paa!

Gaudi var en katolik til fingerspidserne og alle steder paa og i bygningen staar der smaa bibelske ord eller saetninger. 

Det tog lang tid at se kirken, men vi gik heller ikke glip af en eneste detalje. Selv museet i kaelderen blev besoegt og jeg kunne sagtens komme i tanker om at gaa derind igen. Gaudi var saa mange aar forud for sin tid og helt sikkert en af de dygtigste arkitekter nogensinde. Waurv!

Det er her det sner...

Endelig kom den ventede sne og ifoelge de kloge skulle der komme mere over de naeste par dage. Jeg er ikke helt sikker paa hvad Mr Foxy siger til det, men han saa ikke specielt skraemt ud, da vi gik ned ad vejen sammen til aften.

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede tog jeg da jeg var ude for at fouragere i middags. Her er pivendes koldt og vejrguderne lover sne paa fredag og loerdag. Jeg glaeder mig allerede. :)