Gaudi's farver og former i Park Guell

Barcelona byder paa saa mange farver, former og saa meget helt igennem fantastisk arkitektur at mit fotografiapparat var lige paa nippet til ikke at overleve turen; jeg loeb toer for stroem ikke mindre end to gange paa lige saa mange dage!

Park Guell er endnu et Gaudivaerk, som efterhaanden har 100 aar paa bagen, men ligner noget der er bygget i fremtiden!

Vi tog med turistbussen rundt i byen, da jeg kunne se paa kortet at den havde et stop i naerheden af parken. Det regnede som bare pokker paa det meste af turen, men lige praecis ved parken var der ophoersvejr, saa vi tog en laengere runde med paa oplevelsen.

Byrundturens busser er ufatteligt ringe designede. Hvis man er over 1.4m er det naesten umuligt at se ud af vinduerne i underetagen, hvor flere af vinduerne er malet med nogle maerkvaerdige prikker, som goer man naesten ikke kan se ud af dem. Den lovede guidekommentar er saa at sige ikkeeksisterende, jeg vil gaette paa max fem saetninger om La Familia Sagrada, men ruten er perfekt. Den koerer alle de steder hen man kunne komme i tanker om at kigge paa, paa saadan en tur og saa er det en "hop on/hop off" bus, hvilket betyder man kan tage ruten i det tempo der passer en.

I Park Guell fik Gaudi virkelig afloeb for sine mosaiske tendenser; der er mosaik overalt og alle de flotte farver og former giver nogle flotte billeder.

Som sagt havde det regnet hele dagen, da vi naaede til parken, som jeg gerne ville have set i fuld sol, men jeg synes nu ikke den lettere dramatiske himmel goer billederne grimmere.

Til trods for vejret og tiden paa aaret, var der en del folk i parken, saa der skulle lidt taalmodighed til at undgaa at faa alt for mange folk med i billederne. Naar det kommer til at tage billeder, saa har jeg masser af taalmodighed og heldigvis har min elskede laert at saette pris paa at tage billeder ogsaa, saa vi er lige svaere at faa slaebt fra en udsigt.

Og udsigt har man helt klart i tonsevis fra parken. Til venstre i billedet ses La Sagrada Familia og i baggrunden Middelhavet. Jeg tror vi skal proeve paa at faa os lusket til Barcelona i sommermaanederne ved lejlighed.

Der var en skraeppen uden lige i traeerne og vi troede det var den samme slags parakitter som vi har i haven her, men de havde lidt nogle andre farver og afmaerkninger og viser sig at vaere en art ved navnet "Quaker Parakeets". Det er sgi da imponerende at se papegoejer i traeerne. :)

Fuglene har masser af steder at gemme sig og jeg kan lige forestille mig udrugningssaesonen, hvor stedet maa myldre med alle de forskelige smaa fugleunger.

Kommer du til Barcelona, saa laeg ruten omkring Park Guell - det er hele turen vaerd!

Hyperaktiv soendag

Denne uges soendag var en David soendag. Min elskede hentede ham og kom tilbage og lavede frokost. "Are we going for a drive" loed der snart og selvfoelgelig boejede min elskede sig og tog David med ud for at koere en tur. Jeg blev hjemme, da jeg havde lovet migselv at der skulle billeder paa vaeggen i dag.

Hvad end min elskede havde puttet i frokosten, saa virkede det. Det eneste der ikke fandt et fast haengested i loebet af dagen var den selvlysende Jesus. Jeg kan ikke naenne at han ikke skal bo sammen med os, eftersom han var det eneste den tidligere ejer havde ladet vaere i huset da vi koebte. Selv de indbyggede skabe flyttede med ham; heldigvis, for de var godt nok skraekkelige!

I loebet af eftermiddagen tog jeg et oejeblik til at nyde den blaa himmel og naboens kaempe traes skygge paa garagen. Mens jeg stod i den aabne doer og noed det fine vejr hoerte jeg pludselig den genkendelige floejten af en parakit. Det er egentlig for paent at kalde det en floejten, for det lyder mere som om den skriger. :)

Nu jeg ved at de kan lide naboens trae maa jeg se at faa arrangeret et stativ, saa jeg kan haenge noget foede ud til dem. Da drengene kom hjem igen kaldte jeg David ud for at vise ham parakitten. "Min moster havde en papegoeje, den var groen, roed og gul" fortalte David og saa ved vi det; den historie havde vi aldrig hoert foer.

Mens jeg rodede videre (ja, jeg roder en del, naar jeg rydder op!) tryllede min elskede med fisk og kartofler i ovnen og snart stod der et stoerre maaltid parat til spisning. For tyve aar siden var han bestemt ingen oern i et koekken, men jeg maa sige han er kommet efter det! 

Der var lidt mad til overs, saa mens David blev koert hjem skyndte jeg mig lige at knipse det i stykker, saa vi kan faa en fiske pie i morgen aften. Jeg elsker naar det lykkes at faa lavet nem mad, som smager som om man har kokkereret i timevis.

Jeg snuppede en time paa papirarbejde, inden min elskede kom hjem igen. Den tidligere ejer har tilsyneladende ikke betalt for at faa sin post omdirigeret, for vi bliver ved med at faa post til ham og hans familie. Lige saa snart som posten bliver leveret, stikker jeg et klistermaerke paa konvolutten med "return to sender" og smider det direkte i postkassen igen. Jeg naegter altsaa at agere posthus over et aar efter vi har koebt huset.

Jeg er saa tilfreds med alt det jeg naaede i loebet af weekenden - isaer billederne; det giver altsaa bare saa meget mere stemning, naar alle vaeggene ikke er bare.