Vejret holdt

Vi havde vaeret saa bekymrede over vejret i dag, da svigermekanismerne havde inviteret til grillfest og det er altsaa hyggeligst uden regnvejr! Vejrguderne havde spaaet om kraftige regnbyger fra ved firetiden og vi krydsede fingre alt det vi kunne for at det kunne blive udsat til mindst klokken syv. 

Bebsen var naturligvis ogsaa med og i dag var hun virkelig i sit element, for hendes to smaa legekammerater, som er tvillinger foedt en uge foer hende, var ogsaa paa banen. Det er bare saa sjovt at se de tre tumle rundt sammen. Alle tre lige store og stadig saa forskellige. Tvillingerne gik flere maaneder foer Bebsen, men saa snakker Bebsen til gengaeld meget mere end de goer. En ting har de alle til faelles - deres sparsomme haarpragt. :)

De tre smaa er rigtig gode venner og insisterede paa at sidde sammen til spisning og saa skal jeg ikke sige andet end der gled noget mad idenbords. Alle tre havde rendt rundt paa plaenen i timevis og jeg tror hele bundtet sover godt i nat og det er der nok et par saet foraeldre der er taknemmelige for. :) 

Vi var ikke de eneste der holdt garden party i dag. Hos naboens var der nogen der fejrede foedselsdag, kunne vi hoere paa sangen der kom fra deres have. Jeg skyndte mig at snuppe et hurtigt lydbillede af deres syngen, for det var virkelig i noget en anden klasse end hvad man normalt hoerer! 

Vores fingerkrydsning virkede - vi har ikke faaet saa meget som en draabe regn hele dagen!

Aftenens godnatbillede

Huset er skuret fra top til taa og lidt flere kasser er parat. Saa kan vi vidst godt holde fri i morgen, hvor vi haaber paa perfekt vejr i Sarf London - vi er nemlig inviteret til en bbq! :)

Djaevlehue paa rundpind

Jeg har en meget stor forkaerlighed for Hendes Verden og sidst jeg var i DK snuppede jeg lige en kopi (ja, jeg betalte naturligvis for den) i lufthavnen, da jeg havde et par bundter garn og min lille bitte rundpind i tasken.

Der var en opskrift paa den klassiske djaevlehue i bladet. Jeg kender den som strikket paa tvaers, men denne her var strikket nedefra og op - dog paa to pinde. Den skulle proeves. Jeg foretraekker at strikke rundt, saa jeg lavede bare den lille smule om paa opskriften og strikkede loes.

Nu ligger huen faerdig og jeg glaeder mig til at lave mange flere. Jeg skal liiige have lavet lidt mere om paa opskriften, for jeg synes den skal lukkes saa brat. Man kunne jo godt  lave en lille top paa den, men det finder jeg ud af efterhaanden. Den behoever jo heller ikke vaere helt ens hver gang man strikker den.

Jeg er ikke helt vandt til den lille rundpind endnu, men jeg vil simpelthen have laert at strikke paa den, for den er da perfekt til rejsestrik.

Offentlige pladser

Vores borgmester har gang i et kaempe project for at goere London til verdens bedste by. Jeg synes altsaa allerede den er godt paa vej, men jeg vil da bestemt ikke staa i vejen for at den bliver endnu bedre. 

En del af projectet gaar ud paa at bevare Londons offentlige pladser og steder og holde dem fra at falde i private haender, hvor de typisk kun er aabne paa somme tidspunkter og maaske har andre restriktioner.

I efteraaret sidste aar aabnedes et nyt shopping center i the City of London; One New Change, som jeg foer har skrevet om. Hvor One New Change er bygget forsvandt der en offentlig plads. For at faa byggetilladelse til overhovedet at bygge centreret blev arkitekten sat paa arbejde for at kreere en ramme for en offentlig plads paa samme stoerrelse som den der forsvandt. 

Tager man elevatoren op til sjette etage i bygningen, staar man pludselig paa en aaben plads med udsigt over rigtig meget af London. Vi starter i syd/oest og mod syd, hvor the Shard troner over London Bridge og lidt laengere til hoejre staar Strata Tower i Elephant & Castle. I baggrunden kan jeg se hjem - med Crystal Palace tower paa the skyline.

Drej hovedet mod vest - og der staar St Paul's Cathedral saa taet paa at man, med lidt laengere arme, kunne raekke ud og roere ved den. Det er en vinkel der ikke har vaeret mange forundt at se kathedralen fra, men nu er den tilgaengelig for alle. Det synes jeg er fedt!

Mod nord har man udsigt til the Barbican, som er den eneste beboelse i the City of London. Ja, det vil sige der kommer efterhaandne nogel lejligheder nu, som ligger lige paa graensen til the City, men I the City er Barbican stedet. Den lille kirke i forgrunden er St Vedast-Alias-Foster kirken, som har den skoenneste klokkelyd taenkeligt. Naar man staar nede paa gaden kan man se klokkerne ringe klokkerne. De ser tit ud til at have det sjovt. :)

Da jeg saa denne mosaik (Ariel, af Boris Anrep) oppe paa taget kom jeg i tanker om tre andre der haenger paa vaeggen nede ved elevatoren. jeg glemte at faa taget billeder af dem, men de kommer paa et andet tidspunkt. Foreloebigt vil jeg nyde at have fundet et nyt sted at spise min lunch. Jeg tror jeg holder den fra mine kolleger i et lille stykke tid. Man behoever jo ikke fortaelle alt det man ved. :)

Sjap sjask...

Hold da helt ferie, hvor har det regnet i dag. Det er lige foer vi har haft danske tilstande, men floden er dog ikke gaaet over sine bredder endnu.

Vi modtog en hel del papirer fra advokaten i dag i forbindelse med vores flytning, inclusiv en kontrakt, som lige skal have en underskrift. Blandt de mange papirer er en rapport fra kommunen, som fortaeller om hvor vidt man f.eks. kan risikere at der skal bygges en motorvej i baghaven inden for de naeste ar aar. Denne rapport fortaeller ogsaa om hvor stor risiko der er for oversvoemmelse og til trods for det store regnfald, saa skal vi vidst have en 30-40 meters regn, inden det gaar saa galt. :)

Jeg havde heldigvis husket at faa min parasollignendekaempeparaply med i dag, saa jeg druknede ikke.  Heller ikke paa hjemturen, hvor solen pludselig var kommet frem igen. Lige saa hurtigt som de KAEMPE skyer ankommer kan de forsvinde igen. Jeg synes det er fascinerende!

Floden var ret svulmende ved aftenstide. Det kan da godt vaere man burde studere den rapport lidt bedre...

Maerkvaerdige haendelser

Da jeg kom hjem fra arbejde bemaerkede jeg at der laa noget der lignede et stykke karton paa min seng. Da jeg samlede det op viste det sig at vaere noget der mindede mere om et potteskaar - meget mystisk!

Jeg kiggede lidt rundt og fandt flere af slagsen og en del lyst lerlignende stoev.  

Aarsagen? - Aah, det er saamaend bare vores seng der tilsyneladende er sprunget i luften!

Ulempen ved indbyggede skabe...

Ulempen ved udelukkende at have indbyggede skabe er at naar man flytter bliver man noedt til at investere i nye skabe. De eksisterende er lidt svaere at tage med...

Fordelen ved at have indbyggede skabe er at naar man flytter bliver man noedt til at investere i nye skabe. De eksisterende er lidt svaere at tage med og helt aerligt, det er sgi da lidt fedt at indrette nye klaedeskabe. :)

Aftensmaden blev indtaget i Ikea, hvor vi skulle kigge paa alt fra koekken til klaedeskabe og badevaerelsesmoeblement. Vi skulle have vaeret der i gaar, men dagen blev ikke helt som planlagt, efter som en af vores gode venner var landet paa sygehuset med et smadret haandled. Hans kone (min veninde) har en kronisk lidelse og tilbringer en hel del tid paa sygehuset. For tiden er hun heldigvis hjemme og har det rimeligt, for manden kommer vidst ikke ud fra sygehuset foreloebigt. Han blev opereret i gaar, skal igen enten i morgen eller i overmorgen og saa faar vi se om de saa syr ham sammen... Hele dagen gik med at fragte folk til og fra sygehuset, ergo var Ikeabesoeget udskudt til i aften.

Bedst som vi gik og kiggede paa klaedeskabsindretning ringede fruen og spurgte om vi ikke nok kunne komme og hjaelpe hende, da hendes koeleskabsdoer var faldet af! Ja, det kan saadan en tilsyneladende godt goere. Da vi kom fik vi jordens stoerste knus. Jeg tror nok der var brug for mere end bare en koleskabsreparation. "Tina, der var aeg og maelk ud over hele gulvet. Jeg havde bare lyst til at saette mig ned og graede" sagde hun, mens vi dog skreg af grin af den bizarre situation. Heldigvis er hendes aeldste soen saa gammel og fornuftig at han havde hjulpet til med at faa det hele ryddet op inden vi kom, saa vi bare havde et reparationsjob paa haanden.

Min elskede rejser sjaeldent uden en skruetraekker, underboen havde en tang af en aar og nu aabner koeleskabslaagen til modsat side. Det burde den faktisk have gjort helt fra starten, for det er saa meget mere praktisk. "Vent lige til jeg fortaeller denne her historie paa sygehuset" og "tak, tak og atter tak" loed der, da vi gik. Jeg tror faktisk der er en der sover godt i nat!

Sjov med garn

 I mandags var jeg saa heldig at have lejlighed til at deltage i en lille haekleworkshop hos Duddine paa Fur. Underviseren var ingen ringere end min yndlingssoester Irene af hyperbolsk haekleberoemmelse!

Havde det nu vaeret den foerste gang jeg skulle finde frem til Duddines hyggelige stald, saa kunne hun bare have sagt jeg skulle dreje ved majstraeet. :) Det var saa ikke noedvendigt, efter som jeg slet ikke kan holde mig fra hendes skoenne forretning!

Undervisningen var i "hyperbolsk haekling". Det lyder maaske ikke lige umiddelbart som noget bekendt, men det bliver det ikke mindre spaendende af. Hyperbolsk haekling er matematik paa hoejt plan - her tales for eksempel om fibonacci tal, som ikke lige umiddelbart var noget jeg kendte noget til, men det goer jeg nu - og for det ikke skal vaere loegn, saa kom jeg lynhurtigt efter at haekle matematikken...

Irenes involvering med hyperbolsk haekling blev saaet nogle aar tilbage og da hun havde knaekket den hyperbolske kode blev hun primus motor i at udvikle den irske del af et hyperbolsk haeklet coralrev. For det ikke skal vaere loegn, saa er en del af hendes haeklerier nu del af det verdensomrejsende coralrev, som blandt andet var udstillet i the Smithsonian i Washington DC i et halvt aars tid. Ja, jeg er altsaa mere end bare lidt stolt - og min salighed om ikke ogsaa jeg kan haekle. :) Det er simpelthen vildt spaendende og jeg kan allerede taenke paa saa mange fede kanter man kan lave med hyperbolsk haekling. Der er virkelig tale om nytaenkning paa haekleomraadet!

Da vi var faerdige med haeklekurset gik vi paa udflugt i den store og fede forretning, som er en Aladdins hule af garn, knapper, tilbehoer - og hoenseringe! Jeg havde lyst til at koebe et ton, saadan bare af sentimentale hensyn, men jeg styrede mig - da jeg har skrammel nok og jeg har jo lige som et hus der skal pakkes...

Duddine har en vis overtalelsesevne og inden vi gik fra hendes hule var vi blevet udstyret med garn til at strikke lidt paa hendes brandbil! Ja, du laeste rigtigt - der skal strikkes en brandbil. Brandbilen bliver strikket i genbrugsgarn lavet af smeltede sodavandsflasker. Det er sgi da genialt!

Jeg naaede ogsaa at faa et par bundter sokkegarn og en enkelt strikkepind med. Ja, EN strikkepind, nemlig den mest mikroskopiske rundpind jeg nogensinde har set. Den er vidst beregnet til at strikke stroemper paa, men nu var der lige en opskrift i Hendes Verden, paa en djaevlehue, som snildt kunne strikkes paa rundpind. Pinden er liiige paa det mindste for mig, da jeg har nogle ordentlige naever og for lange fingre til saadan en lille pind, men proeves - det skal det altsaa bare, for jeg elsker at lege med garn!

City of London festival

"Der hopper store kaniner rundt i gaden" sagde min kollega, der lige var kommet tilbage fra sin frokostpause; "der er ogsaa konfetti og staaltrommer" fortsatte hun, mens vi alle grinede og spurgte hvilken pub hun havde frekventeret i frokostpausen!

Da jeg gik ud for at finde lidt lunch fandt jeg snart ud af hvad det var for nogle kaniner hun havde set, de kaldes ogsaa kaenguruer og de var del af the City of London Festival parade, en del af the City of London Festival, som jeg normalt nyder i Finsbury Circus. Jeg tror ikke der foregaar en hel masse i Finsbury Circus i aar, eftersom den er stort set lukket - i de naeste syv aar!

Paraden var med kostumer og figurer som symboliserede Oceanien. Det var den store vandmand der fangede mit oeje, men fiskene var nu heller ikke uden evner.

Paraden bestod hovedsageligt af folkeskoleboern, laerere og andre voksne og saa var der en lille gruppe transvestitter med nogle helt fantastiske kostumer.

Trappen og omraadet foran St Paul's cathedral var noget mere farverig end normalt og ogsaa en del mere stoejende. Der loed staalbandmusik og andet trommemusik fra forskellige bands og en festival stemning spredte sig i omraadet.

Det er ikke tit man ser saa farvestraalende en paaklaedning i det jakkesaetteklaedte City of London!

Jeg snuppede en hurtig lille video af en af de Mauri sange/danse der blev opfoert. Der var dem der var mere bekendte med baade sang og bevaelgelse end andre...

Eftermiddagen gaar altsaa lidt nemmere, naar man har saadan en skoen oplevelse med sig tilbage paa kontoret. Inden jeg fik mig set omkring var det fyraften og weekend. Hav en god en af slagsen!

Hjemme igen

Fur var ikke mindre end fantastisk, men aldrig saa snart var jeg hjemvendt foer hverdagen bankede paa igen og kontoret kaldte. Oh well, det kan jo ikke vaere ferie og fest hele tiden!

Jeg har fundet et vidunderligt lille sted hvor jeg kan indtage min frokost, mens jeg snupper et kapitel i hvad jeg nu lige er ved at laese. I dag opdagede jeg denne skoenne hortensia, som jeg absolut maa have fundet ud af hvad hedder, for saadan en kunne jeg da lige bruge i den nye have.

Vi gaar og venter paa besked fra advokaten, saa vi kan finde ud af hvornaar vi skal flytte. Efter sigende skulle vi faa en dato i loebet af de naeste par dage. Jeg vil skyde paa vi naar at flytte i Juli - vi faar se...