Turen gik til Brighton...

Vi var ikke blevet lovet det helt store paa vejrfronten i weekenden, men da vi vaagnede i morges var det fordi solen skinnede saa varmt paa os at vi naesten ikke kunne holde ud at ligge i sengen!

Valmuerne springer ud, som om det var en sport og alt i haven staar fantastisk. Rent havemaessigt har vi virkelig haft et fortraeffeligt foraar og forsommer.

Hummelbierne bukser bugnede i hebeerne i morges. Min elskede kaldte paa mig og bad mig tage mit fotografiapparat med, saa vi kunne faa de gule bukser med i det digitale album.

Vi har haft et feriebarn fra USA i de sidste fjorten dage og hun flytter videre til sin moster i morgen, saa vi koerte et smut til Brighton, saa hun kunne opleve "London by the sea". Det var virkelig en success, for hun har kun set havet nogle faa gange foer og mente helt bestemt det var en "WAURV" oplevelse, da jeg tog hende i haanden og gik helt ned til vandkanten.

Vi noed fish and chips i the Palm Court paa Brighton Pier og naaede ogsaa et par ture i nogle af forlystelserne. Det blev min opgave at tage med i spoegelsestoget, for der var ikke andre der turde. Saadan nogle bangebukse...

Jeg maa indroemme jeg ikke var vildt skuffet over at denne her var lukket paa grund af blaesten... Nu kan jeg hoere der bliver boerstet taender i badevaerelset. Det er nok ogsaa en god ide, siden vi koebte Brighton Rock hjem i lange baner, saa barnet har noget at tage med hjem til resten af familien - hvis ikke hun faar det spist inden!

En fraek aftale med en vampyr

I dag skulle jeg ned og give blod. Det er rigtig laenge siden jeg har gjort det sidst, men jeg hoerte min kollega bestille tid den anden dag og saa fik jeg mig lige taget sammen til ogsaa at faa aftalt en tid.

Jeg blev skrevet ind, fik udfyldt formularer og havde lidt tid til at beundre den smukke hall, som havde de fedeste (ufotograferede...) lysekroner og endelig skulle jeg ses af en sygeplejerske og hvad skete der saa?

Jeg blev kasseret! Ikke fordi jeg nogensinde har vaeret i familie med nogen med kogalskab eller har "received money for sex or drugs"... (yep, det spurgte de sgu om!) men fordi jeg har faaet akupunktur i Januar paa en privat klinik! De er simpelthen blevet helt vildt strikse og mange mennesker bliver sendt vaek, pga f.eks. deres rejsemaal over det sidste aar. Jeg er godt tilfreds med de er saa strikse, men det er nu lidt slapt ikke at komme af med saa meget som en draabe blod - og at blive kasseret, naar man har soelvmedalje i bloddonation!

Da vi kom tilbage til kontoret fik jeg en troestepraemie af min kollega. Hendes blod var godt nok til dem og det var min mandlige kollegas ogsaa. Han var foerstegangsdonor, saa stor klapsalve til ham. Jeg proever igen sidst i Juli, naar der er gaaet 6 maaneder siden min karriere som pindsvin!

Aftenens invitation

En gang om aaret inviterer the SII paa en hyggeaften for at sige tak til alle de frivillige der hjaelper til med instituttets arbejde. I aar gik invitationen til sydsiden af floden, nemlig til the Shakespeare Globe Theatre.

Min veninde kom og hentede mig ved kontoret og saa gik vi ned til St Pauls, hvor vi kunne krydse over the Wibbly Wobbly bridge til teateret.

Det var en rigtig paen og lun aften, saa vi gik stille og roligt derned og noed den gode udsigt undervejs.

The Tate Modern, som ligger lige paa soendersiden af broen har for tiden en stor "Street Art" udstilling, som blandt andet ogsaa er udstillet paa ydersiden af bygningen.

Nogle billeder er lettere maerkelige, men meget paene...

Mens andre er en haeslig paamindelse om den haeslige "gun culture" som raserer London for tiden. Saa ukristeligt mange unge mennesker er blevet skudt i aar. Det ser lidt haabloest ud lige nu, men mon ikke der findes en loesning paa problemet? Der bliver i hvert fald arbejdet haardt paa sagen.

Soelvpil - er det ikke saadan han hed, han indianeren storebroedre laeste om i 70erne? Jeg synes han ligner ham her lidt.

Vi var ikke i selve teateret, men i nogle af de FEDE tilstoedende lokaler. Jeg skal huske det sted eksisterer, for det er et godt sted til f.eks. en firmafest. Fed udsigt, laekre lokaler og et godt koekken...
Vi fik kanapeer og fine vine i lange baner og nu er vi bespist og betakket for det naeste aar. I naeste uge starter den nye "saeson". Sommerferien er ikke lang i denne branche!

A day at the cricket

Hvorfor i alverden er der aldrig nogen der har fortalt mig at jeg er helt vild med cricket? Jeg kunne have sat hele dagen mutters alene og fulgt med i endagskampen mellem England og New Zealands landshold. Gud, hvor var det fedt og hvor var jeg bare ved at krepere over at skulle gaa foer kampen var omme!

Jeg ankom ved 12.30-13.00-tiden og kom lige som ham der havde inviteret var et smut i baren... Ikke saa galt et tidspunkt at ankomme paa. :)

Kampen var godt igang og spaendingen var begyndt at stige. I halvlegen (eller hvad nu det hedder, naar man er midt i en kamp) var der en masse boern der kom ind og spillede lidt cricket. Det var ret morsomt, men lige til at foelge med i for en nybegynder...

Jeg havde heldigvis to taalmodige sidemaend, som ikke havde det fjerneste imod jeg spurgte om alting hele tiden og konstant ville have at vide hvad der nu blev klappet for? Hovedsageligt tror jeg bare de var glade for jeg ikke er bredere end jeg er, for jeg skulle sidde mellem et par ordentlige klepperter og der var ikke vildt meget plads i raekkerne!

For efter tiden vil jeg soerge for at sige JA TAK, hver gang jeg bliver inviteret til en corporate day og saa vil jeg soerge for jeg ikke har deadlines og andre arrangementer paa samme dag, saa jeg kan blive og se det hele!

For oevrigt - New Zealand vandt; efter sigende paa den sidste bold! Det er en kamp der er vaerd at se!

Dagens invitation

Jeg er simpelthen jordens heldigste person!


For et par uger siden blev jeg inviteret til en cricket kamp paa the Oval, som er en af Englands store internationale cricket grounds. Jeg plejer altid at sige nej, men efter min elskede endelig fik reglerne saa nogenlunde banket ind i hovedet paa mig besluttede jeg mig for at sige ja naeste gang jeg fik buddet. Der er vel ingen skade til at gaa til en enkelt cricket kamp?

Jeg har lige modtaget billetten og ved 12-tiden drysser jeg til the Oval. Jeg har lige kigget paa hjemmesiden og gud hjaelpe mig om ikke det er en one day international! England mod New Zealand. Jeg kender nogen der bliver saare misundelig, nemlig en New Zealand semi-professional cricketer, som sidder oppe i Nord England og knurrer!


Hep England, HEP!

Billedet har jeg laant her fra.

Saa er der Pimms!

Min veninde inviterede til Pimms i Exchange Square. Det kunne jeg ikke sige nej til, saa jeg skyndte mig der om og ganske rigtigt stod der en kandefuld paa bordet!

Lige ved siden af Pimms baren er der en croquetbane og manden med den hvide hat gaar og hygger sig med at instruere de mange city workers i hvordan man spiller saadan noget. Det er saadan en hyggelig lyd at lytte til. Trae mod trae og glade tilraab.

Da jeg kom hjem fra arbejde opdagede jeg der var gevinst i haven.

De lilla valmuer, som jeg troede var roede, men viste sig at vaere lilla, staar paa spring. De springer vidst altid sent ud, men saa faar de tilgaengaeld saa mange blomster at jeg kan tilgive dem naesten alt.

Gad vide om jeg nogensinde faar nogle roede og evt. nogle gule saaet?

Dagens lunch time vandring

Lige inden jeg skulle gaa til lunch kom denne lille fyr og besoegte mig. Han hedder Adrianou, er 3 aar gammel og skal nok blive noget ved musikken en dag. Han har attitude, den knaegt. :)

Jeg havde set at Cityboy skulle komme til boghandlen lige over for mit kontor for at signere kopier af hans nye bog, saa jeg smuttede over og koebte et eksemplar.

Den unge mand var naesten begravet i boeger og der stod faktisk ogsaa en helt paen maengde folk og ventede paa at faa en autograf i bogen. Jeg strammede mig op og ventede taalmodigt til det blev min tur.

Gutten foer mig havde arbejdet med Cityboy, saa han fik et laengere kapitel om hvem der havde vaeret for at faa autograf og blandt andet naevnte han at tre compliance officers fra hans gamle firma havde vaeret der for at koebe bogen, men ikke ville have hans autograf. Da jeg kom til spurgte jeg om han ville skrive i en compliance officers bog og han stirrede skraekslagen paa mig "you weren't at Dresdner's, were you?" Nej, svarede jeg og saa lettede han op igen og skyndte sig at skrive i min bog. "I hope you enjoy it", sagde han "so do I", svarede jeg og gik ud paa jagt efter noget lunch.

Min kollega og jeg var enige om at vi hurtigt ville gribe noget lunch, for saa at gaa til Barbican for at nyde den medbragte. Som sagt, saa gjort og snart var vi baenket i solen.

The Barbican er altsaa noget helt specielt og naar jeg faar raad, saa koeber jeg en lejlighed der. En med en ordentlig balkon, mindst to sovevaerelser og udsigt over soeerne!

Ja, jeg beder ikke om meget, men naar man skal give en halv formue for faa m2, saa vil jeg sgi ogsaa have noget for pengene!

Jeg elsker at der haenger planter ned alle vegne og at der er saa meget vand. The Barbican ligger ikke ret langt fra floden, men den kan ikke ses der fra, men saa har de da heldigvis arrangeret deres egen flod. Der er mange forskellige fugle og mange fisk i soeerne og saa bliver de holdt saa smukt med anemoner og hvad ved jeg.


Min kollega har arbejdet i omraade i over 3 aar og har aldrig vaeret i the Barbican foer! Det er ikke sidste gang vi har spist lunch der. :)

Midsommer

I loerdags ringede min veninde for at hoere om jeg ville med til Hekseafbraending i kirken. Det ville jeg saadan set gerne, men jeg kunne ikke. Det er vidst tredje aar i traek og jeg begynder da snart at faa abstinenser!

Paa vejen hjem fra stationen gik det op for mig at det rigtig er blevet sommer. Jeg kan huske jeg undrede mig over dette traes baer sidste aar, saa det goer jeg lige igen. De ligner kirsebaer og traeet ser ogsaa saadan ud, men jeg mener altsaa der er kommet mindst 6 uger for tidligt!

Maden var parat da jeg kom hjemme, men resten af familien havde spist, saa jeg besluttede mig for at taende et lille baal i dagens anledning - lige midt paa spisebordet...

Jeg havde ingen heks at saette paa toppen, men der var en vaege og saa satte jeg ild i den og haabede paa at lidt af taendstikken kunne smutte en tur til Bloksbjerg.

GOD SOMMER!

Blogger driller

Grrr...

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring gik blandt andet til Finsbury Circus, efter vi havde vaeret et smut ude for at finde noget at spise.

I Finsbury Circus blev der spillet lawn bowles og slikket sol til den store guldmedalje. Det er saa laekkert at have saa skoent et sted, hvor man kan saette sig med en god bog og en bid mad i en times tid midt paa dagen.

Det er isaer fedt i "City of London Festival" saesonen, hvor der tit er musik i the bandstand. Denne gang var det "Tina May Quintet" der stod for fordoejelsen og det var saa laekkert. Bloed, men gennemtaenkt jazz, spillet og sunget af professionelle, der virkelig ser ud som om de nyder hvad de laver.

Inden vi fik os taenkt om var det tid at gaa tilbage til pinden igen, men dog ikke foer vi havde faaet et program med i lommen, for det var da aarets suveraent fedeste lunch hour til dato!

Dagens fotosafari

Jeg kunne ikke dy mig for en lille havesafari i dag. Vejret var helt fantastisk, hvor man kunne vaere i ly for blaesten. Himlen var knaldhamrendes blaa og farverne stod skarpe i den staerke sol, naar ikke lige skyerne placerede sig foran den.

Jeg koebte en ordentlig bakkefuld petunier tidligere paa sommeren og de blomstrer vidst om kap. Vi har faaet en del regn i foraaret, ulig de sidste par aar hvor vi har haft vandingsforbud fra omkring paasken, og alle blomsterne er saa skarpe i farverne som vi ikke har set i aarevis.

Lavaterien er magen til en jeg havde i min gamle have. Saadan en skal jeg bare have i min have, for den har saa flot et blomsterflor og saa staar den rigtig laenge. desuden gror den som ukrudt, saa den er ret nem at passe...

Denne hersens busk ved jeg ikke hvad hedder, men den faar nogle laekre smoerblomstlignende blomster, som lyser haven op.

I aftes spiste vi hos familine Chan og af mystiske aarsager lykkedes det mig at lade min haandtaske staa hos dem. Den hentede jeg i eftermiddags og siden jeg var kommet alene afsted tog jeg en lille omvej paa turen hjem, da jeg havde mit billedferingsapparat i tasken.

Turen gik ned om the Peter Pan Pool ved Homebase i Bromley Road, som er en lille kunstig soe ud mod vejen. I soeen har de nogle enorme guldfisk og karper. Jeg vil skyde paa de er omkring 12-15cm over skuldrene (ehmmm... det bredeste punkt!) og en halv meter lange. Desuden er der et fantastisk fugleliv og sidst, men ikke mindst har de et ocean af skildpadder.

Oejnene var naer trillet ud af hovedet paa mig, den foerste gang jeg saa dem. Jeg havde da aldrig spekuleret paa der kunne vaere skildpadder i saadan en soe og saa pludselig fik min venindes dengang lille soen paa en 3 aar oeje paa dem og sagde uskyldigt "se skildpadderne", mens jeg rystede paa hovedet, indtil jeg fik oeje paa dem. Der er mindst 10 store skildpadder og guderne maa vide hvor mange unger.

Jeg elsker at tage ned og se paa dem, for de er bare saadan et maerkeligt dyr - og saa er det altsaa ikke helt almindeligt at se dem "vildt" her i Londons land!

Endnu en maerkedag i familien...

I dag har far og mor bryllupsdag. Saffir er 45 aar, som det efterhaanden er det blevet til. Jeg haaber de naar at faa mindst jernbryllup! 45 aar er saffir og det er godt nok godt gaaet af et ungt par paa hhv 20 og 25, der har vaeret igennem alt hvad livet med fem boern kan bestaa af. De er en inspiration og de begge har lignende inspiration fra deres egne foraeldre, som naaede at faa hhv guld og diamantbryllup.

Billedet har jeg laant her fra.

Lloyd og jeg kommer vidst i Gunner's recordbog hvis vi opnaar den slags bryllupsdage - vi bliver i hvert fald et gammelt guldbrudepar, naar vi naar saa langt. Oh well, vi kunne jo bare vaere blevet gift noget foer og ikke vaere saa langsomme i optraekket!

Han er bare saa soed!

Da jeg var ved at tage billeder af alle mine nye smykker i morges kom familiens lille yndlingsfugl og holdt oeje med jeg gjorde det ordentligt. Han er bare SAA soed! Jeg gad vide om han kan lide motor racing (jordens suveraent kedeligste sport at se paa!), for han plejer sommetider at hoppe ind og se lidt fjernsyn, hvis havedoeren staar aaben. Roedkaelke er altsaa nogle sjove smaa faetre.

Naar man bliver 40 bliver man saa begavet

Lidt foer min foedselsdag fik jeg en lille rejsesmykkekuffert, som jeg spekulerede lidt i hvor vidt jeg ville faa den brugt.

Jeg besluttede mig for at laegge mine smykker i den til Danmarksturen og endte med at indse hvor genial en lille opfindelse den er. Det er da hundrede gange nemmere at have smykkerne med paa den maade. Der er en afdeling til det hele! Jeg havde ikke en hel masse i den, da jeg rejste til DK, men lidt skulle jeg da have med til alle de gilder vi skulle til!

Knap var vi landet, foer jeg fik noget at putte i den - for jeg kom jo til at fylde 40 og saa bliver man begavet! Foerst og fremmest fik jeg denne smukke broche af Irene. Den passer perfekt til alle mine strikkede sjaler og har inspireret mig til at eksperimentere lidt ud i strikverdenen og ikke vaere saa kongservativ! TAK, Irene, den er fed!

Fra far og mor fik jeg denne smukke krystalhalskaede, som selvfoelgelig har en historie. Far og mor koebte den til min bedstemor (farmor) for 46 aar siden, da de var paa ferie i Harzen. Som barn elskede jeg den halskaede, for jeg syntes den var noget af det smukkeste jeg nogensinde havde set. Mor arvede den tilbage da bedstemor doede og nu er den min! Det er jeg rigtig glad for.

Veninderne der gav mig den lille kuffert gav mig ogsaa denne broche, som er fra Deborah Thomas' Chic Elegance samling.

Min veninde kom med dette soede hjerte. "Du kan faa den byttet til en anden farve og du kan ogsaa godt faa en kortere snor i" loed der, men jeg var nu glad for den hun havde valgt til mig og den blev lynhurtigt taget i brug.

Faa dage senere fik jeg endnu en af slagsen, men i en anden farve - og med en kortere snor. Saadan kan man vaere saa svineheldig! Jeg beholder begge og kommer garanteret til at bruge dem meget.

Det kinesiske indslag i min begavelse kom i form af en jade abekat i en guldkaede. Jeg er foedt i abekattens aar, derfor lige netop det motiv. Efter sigende bliver jaden moerkegroen, som man gaar med den og det goer slet ingenting.

Ud over alle de flotte smykker fik jeg ogsaa baade toej, diverse cremer og mange andre gode sager. Jeg blev simpelthen saa begavet man skulle tro det var loegn.
Jeg tror jeg vil proeve paa at fylde 40 igen til naeste aar, for det kan i hvert fald godt betale sig.